Atuagagdliutit - 20.05.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 20. MAJ 1999
ATU AGAG DLI UTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjorn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Ombudsmandip suliaa politimut
tunniullugu
INATSISARTUT INATSISILIORNER-
MUT ATAATSIMIITITALIAAT ajorna-
kusoortumik suliaqarsimavoq. Marluusi-
mappulli, ilimanarporlu tullianik ataatsi-
miinnissami amerliumaartut. Ajomersaa-
voq Qaqortumi ilinniartut ineqarfiinik
tunisineq pillugu ombudsmand-ip naluna-
arusiaa, naalakkersuisut inatsisinik sani-
oqqutsiffigisaat, inatsisinillu eqqun-
ngitsumik nassuiaaffigisaat. Suliaq ta-
manna ajunngitsumik isummerfigineqar-
sinnaanngilaq. Aammalumi taamaalior-
sinnaanngilaq inatsisiliornermut ataatsi-
miititaq.
AG-p paasisai malillugit inatsisiliorner-
mut ataatsimiititami ilaasortat marluk
taasisimapput kanngunartuliomermi pi-
suusut qanoq ililluniluunniit eqqartuus-
sisunut suliassanngortinneqarnissaannik,
sinneri qularuteqarsimasut.
Pisorlu Inatsisartunut annguppoq, tas-
sanilu amerlanerussuteqartut aalajangis-
savaat politikerit atorfillillu inatsisinik sa-
nioqqutitsisimasut qanoq pineqassaner-
sut.
Ajortutut pissuseqarpoq eqqumiilluin-
narlunilu inatsisiliornermut ataatsimiiti-
taq qularuteqarmat qanoq pisoqassaner-
soq, naalakkersuisut inuinnaat naalakker-
sueqataanerannik taamatut sanioqqutit-
simmata. Tassami inatsisiliornermut a-
taatsimiititap illersorluinnartariaqarpaa
inatsisiliorneq, unioqqutitsisullu sakkor-
tuumik pineqaatissillugit. Ikinngutigiik-
kaluarunilluunniit.
Maannakkullu pisoq Inatsisartunut an-
nguppoq, tassani amerlanerussuteqartut
tunuliaqutaralugit partiit naalakkersusuu-
titaqartut. Tassalu partiit naalakkersuisuu-
titaqartut aalajangertussanngorpaat naa-
lakkersuisut qanoq pineqassanersut.
Imaassinnaavoq tamanna isumaqan-
ngitsoq, tassami naalakkersuisuusimasut
unnerluunniarneqarmata. Pisimasulli allat
saqqummiunneqangajalerput, taakkulu
eqqarsaatigalugit kissaatigineqarsinnaa-
voq ombudsmand-ip suliaa isumaqatigi-
innikkut isumagineqarumaartoq - ima-
luunniit nipaatsumik akerleriittoqaru-
maartoq, annertuumik kinguneqarnerlu-
tsitsisussaanngitsumik.
TAAMATULLI PISOQ ARSINNAAN-
NGILAQ, pissutsit eqqortumik ingerlan-
neqassappata. Suummi Inatsisartut sulias-
saraat?
Inatsisartut eqqartuussiviunngillat, ta-
matumalu tungaatigut oqartussaassuseqa-
ratik. Taamaattumik Inatsisartut naliler-
niassanngilaat inatsisinik unioqqutitsisut
pillarneqassanersut pillarneqassanngin-
nersulluunniit.
Inatsisartut taamaallaat nalilemiassa-
vaat ingerlatsinikkut pissusilersomeq, up-
pemarsameqarsinnaappallu maleruagas-
sat unioqqutinneqarsimasut, taava ataa-
siinnarmik aqqutissaqarpoq. Taava eqqar-
tuussivikkut pineqaatissinneqarsinnaan-
nginneq atorunnaarsittariaqarpoq, suliar-
lu ingerlateqqillugu. Tamanna pillugu
inatsisiliortarpugut, tamannalu Inatsisar-
tut naalakkersuisut assigalugit malittaria-
qarpaat.
Inatsisartut inatsisiliortussaapput, nalu-
naarusiortussaapput, peqqussutiliortus-
saapput assigisaannillu suliaqartussaap-
put - atorunnaarsitsisussaallutillu. Male-
ruagassanik unioqqutitsisussaanngillat,
inatsisit unioqqutissanagit. Unioqqutitsis-
sagunik »pinerluttunngorsimassapput«.
QANORLU PISOQASSAVA, Inatsisar-
tut qunusuissusertik takutillugu kingunis-
saqartitsinissaqfiiumasarissappassuk?
Tamatuminnga kialuunniit iluamik oqa-
luttuussinnaasimanngilaatigut. Suliaq
siullermik politimesterimut ingerlatinne-
qassaaq, piumaffigineqassalluni aalaja-
ngeqqullugu unnerluussisoqassanersoq,
pisuutitsisoqassanersoq arlaannilluunniit
iliuuseqartoqassanersoq.
Qularnanngitsumillu politimestereqar-
fimmi emumasoqartorujussuuvoq. Suli-
assarmi taamaattoq »nuanninnginnerpaa-
voq« naalagaaffiup ingerlatsiviani sulia-
rissallugu.
Politiit eqqartuussiveqarnerlu naala-
gaaffimmit ingerlanneqarput, Kalaallit
Nunaanni namminersomerusunut inissin-
neqarsimasut, ukiut 20-t ingerlaneranni
nammineerlutik ingerlatsiniarsimasunut.
Tamatumani isumaavoq avataanit akuliut-
toqassanngitsoq - Danmark akuliutissan-
ngilluinnartoq, ukiuni amerlavallaani ine-
riartomermik isumaginnissimasoq kalaal-
lit qulaanit naalakkersortuaannarlugit.
Naamik, suliassaq taamaattoq politi-
mesterip nuannarinavianngilaa, suliarin-
ngitsuussaguniullu qujaannassagunarpoq.
Imaanngitsoq isumaqaratta qunutuujusoq
- naamerluinnaq - pisimasummi ima paat-
siveqanngitsigaat, naalagaaffiup tungaa-
nit isigalugit puigomeqaannartariaqar-
lutik.
Tamatumanilu aammaloorlutik ajorsar-
tuussapput - innuttaasut, qinersisartut,
akileraartartut. Isummertarnerlu qanoq
ililluta qaangissavarput, kinguneqartartoq
aningaasanik atornerluinermik, akisus-
saanermik tunutsiinnamermik, Inatsisar-
tut aalajangigaannik sanioqqutsinermik -
isummertameq ajorluinnartoq, pinngit-
soorani akomutaasussaq nuna tamakker-
lugu isumatusaartumik politikeqarnis-
samut, eqqortumik suliaqamissami sulia-
nik pingaamersiuinissami.
Kalaallit Nunaata siunissaani tunngavi-
gisinnaanngilagut inuit politikimik inger-
latsinermi sanioqqutaarinermik iluarsii-
palaamermillu ulapputeqartut, ombuds-
mand-imit sakkortuumik naveerneqar-
tartut. Taamaattumik Inatsisartut allamik
iliuusissaqanngillat. Pisoq politiinut eq-
qartuussivimmullu ingerlateqqilli, neriu-
utigalugulu pisoq ilungersunaraluartoq
peqqissaartumik suliarineqassasoq.
Send ombudsmandssagen videre til politiet
LANDSTINGETS LOVUDVALG har
haft en svær sag. I virkeligheden et par
stykker, og der bliver muligvis flere på
næste møde. Værst er ombudsmandens
rapport om kollegie-handleme i Qaqor-
toq, hvor landsstyret tilsidesatte lovgiv-
ningen og i bedste fald bøjede paragraf-
ferne til ukendelighed. Det er svært at få
noget positivt ud af den historie. Og det
var lovudvalget da heller ikke i stand til.
Så vidt AG erfarer ved afslutningen af
denne side har to af lovudvalgets med-
lemmer stemt for en eller anden form for
retsforfølgelse af de skyldige i skandale-
sagen, mens de øvrige har været temme-
lig usikre.
Historien havner nu i Landstinget, hvor
flertallet bestemmer, hvad der skal ske
med de politikere og embedsmænd, der
har sat sig over loven.
Det virker forkert og meget, meget
besynderligt, at netop lovudvalget er i
tvivl om, hvad der skal ske, når landssty-
ret på den måde rækker tunge ad demo-
kratiet. Netop lovudvalget må med næb
og klør forsvare lovgivningen og slå hårdt
ned på dem, der overtræder den. Også
selvom de er gode venner.
Men nu ryger sagen som sagt i Lands-
tinget, hvor flertallet repræsenterer land-
styrepartieme. Det er altså flertallet bag
landsstyrepartieme, der skal bestemme,
hvad der skal ske med landsstyret.
Det er naturligvis ikke sikkert, at det
betyder noget, for det er et tidligere lands-
styre, der er på anklagebænken. Men nye
sager er under opsejling, og med dem i
baghovedet kunne der godt opstå et ønske
om at få ombudsmandssagen klaret i min-
delighed - eller i det mindste skabt en
blød og stilfærdig konfrontation, der ikke
trækker for dybe ar efter sig.
DET KAN BARE ikke lade sig gøre -
ikke hvis tingene skal gå rigtigt til. For
hvad er Landstingets opgave?
Landstinget er ingen domstol og har
ikke den mindste myndighed på det
område. Landstinget skal altså ikke søge
at vurdere, om en lovovertrædelse skal
straffes eller ej.
Landstinget skal alene vurdere de
administrative omstændigheder, og hvis
der er dokumentation for, at reglerne er
overtrådt, så er der kun én vej. Immunite-
ten skal ophæves, og sagen gå sin gang.
Det er det, vi har vor lovgivning til, og
den er Landstinget ligesom landsstyret
nødt til at overholde.
En lovgivende forsamling kan kun lave
love, bekendtgørelser, forordninger og
lignende - og afskaffe dem igen. Den kan
ikke overtræde reglerne, lave lovbrud. For
så gør den sig selv til »forbryder«.
OG HVAD SKER DER SÅ, hvis Lands-
tinget viser sig at have hår på brystet og
kræver konsekvenser?
Det er der ikke rigtigt nogen, der har
kunnet fortælle os. I første omgang går
den til politimesteren, som bliver bedt om
at tage stilling til, om der skal rejses sig-
telse, tiltale og hvad det nu altsammen
ender med.
Og hos politimesteren sidder de garan-
teret og ryster i bukserne. Sådan en sag er
nemlig den værst tænkelige »hundelort«
at få ind på et statsligt skrivebord.
Politi og retsvæsen er statsinstitutioner,
placeret i et hjemmestyret Grønland, hvor
man nu gennem 20 år har arbejdet på at
klare sig selv. Hele ideen går ud på, at
ingen udefra skal blande sig - og da slet
ikke Danmark, der i alt, alt for mange år
har trukket udviklingen ned over ører og
øjne på den grønlandske befolkning.
Nej, sådan en sag er politimesteren ikke
glad for, og kan han slippe, så vil han for-
mentlig gøre det. Ikke fordi vi tror, han er
en tøsedreng - ingenlunde - men sagen er
så speget, at den fra statens synsvinkel
næsten skal glemmes.
Og så bliver vi Sorteper endnu engang -
borgerne, vælgerne, skatteyderne. For
hvordan skal vi nogensinde få bugt med
den holdning, der gang på gang fører til
økonomisk misbrug, ansvarsforflygtigel-
se, tilsidesættelses af Landstinget - altså
den bundrådne holdning, der uundgåeligt
må stille sig hindrende i vejen for en for-
nuftig samlende landspolitik, der priorite-
rer opgaverne efter et kvalitativt kriterie.
Vi kan ikke bygge Grønlands fremtid
på folk, der har travlt med politiske gen-
veje og lappeløsninger, der har kunnet
fremkalde så sønderlemmende et skuds-
mål fra ombudsmanden. Derfor har
Landstinget ikke noget valg. Send sagen
videre til politi og retsvæsen og kryds
fingre for, at man her på trods af sagens
specielle karakter kan behandle den
objektivt.