Atuagagdliutit - 20.05.1999, Blaðsíða 23

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 20. MAJ 1999 • 23
Timersomerup siunissaa
Kalaallit Nunaanni timersorneq kissaatigaarput qanoq isikkoqassasoq ukiut
tallimat, ukiut qulit imaluunniit... qaangiuppata
Allattoq, Michael Binzer
Timersomerup ineriartorne-
rata siunissami sunit sunner-
neqarnissaa siulittuutiginiar-
para.
Tamatumani pineqarput
inuit sunngiffimminni timer-
sortartunik sungiusaasartut
annertunerusumik oqartus-
saalernissaat: klubini kattuf-
finnilu sungiusaasut pisortal-
lu.
Inuit qanorluunniit ukiullit
nutaanik ilikkagaqarsinnaap-
put. Kisiannili meeqqat inuu-
suttullu piginnaasaat ajor-
nannginnerusumik ineriar-
tortinneqarsinnaapput kingu-
sinnersukkut »aalaaseqamer-
mut« pingaaruteqalersussat.
Aalaaseqarnermik oqar-
ninni eqqarsaatigaakka pis-
susilersuutit assigiinngitsor-
passuit qaratsap ilisarisin-
naasai atorsinnaasaalu. Er-
seqqissanngikkaluarlugu
oqarsinnaavugut pissutsit
meeraanitsinni ilikkakkavut,
timip aalatinneranut tunnga-
sut, inuunitta sinnerani ator-
tarivut.
Taamaattumik pingaarute-
qarpoq meeraanitsinni su-
ngiussilluarnissarput, assi-
giinngitsunik piginnaasaqar-
nerput annertunerpaajoqqul-
lugu.
Meeqqat silami pinnguar-
nerminni timip aalatinnissaa-
nut periarfissarpassuit ilik-
kartarpaat, timersornikkulli
meeqqat timiminnik aalatit-
sisarnerat suli ineriartortin-
neqarsinnaavoq.
Nunatsinni timersoqati-
giiffinni sungiusaasut pi-
ngaaruteqarput meeqqat taa-
matut pissusilersornermik
pitsaanerpaamik ineriartor-
titsinissaanni.
Siunissaq
Siunissamilli takorluuiner-
mut tamanna qanoq ililluni
attuumassuteqarpa, ilaat taa-
ma aperiumassaapput. Aap,
Kalaallit Nunaanni timersor-
nerup ineriartornera attuu-
massuteqarluinnarpoq ilima-
naatilinnik qanoq ililluta pe-
rorsaasarnitsinnut, tamanna-
lu aallartittarpoq timersor-
nermik aallartitsinermi.
Sungiusaasut pisortallu
aallaqqaataanit assigiinngit-
sunik pissanganartunillu
aaqqissuussisartuuppata, taa-
va qularnaarneqassaaq inuia-
qatigiinnit amerlanerusunit
assigiinngitsunit peqataatita-
qarnissaq.
Timersomerup Kalaallit
Nunaanni ineriartortinneqar-
nerani pingaaruteqarpoq a-
merlanernik peqataatitaqar-
neq, pitsaasunik sungiusaa-
soqarneq pisortaqarnerlu,
minnerunngitsumillu timer-
suutinik ingerlatsinermi pit-
saasunik avatangiiseqarnis-
saq.
Neriuutigaara Kalaallit
Nunanani timersorneq ine-
riartortinneqassasoq pingaa-
rutilittut assigiinngitsunik
ingerlatsiviusutut. Timersor-
nermi qungugineqanngitsoq
nutaanik aaqqissuussinissaq,
inuusuttut suliniarfigalugit,
sutigullu tamatigut ilinniar-
titsilluni. Ilanngullugu angu-
niagaqartumik aaqqissuussi-
soqassaaq, iliuuseqarnissa-
mut pilersaarut ilanngullugu,
qularutigineerullugu pi-
ngaarnerutitsineq suunersoq.
Anguniagassat
Taamatut angusaqassagaanni
apeqqutit arlallit akineqas-
sapput. Ilaatigut oqaaserta-
lersorneqassapput anguniak-
kat suut pingaaruteqarner-
saanersut.
Timersomerup tungaanit
anguniarneqarpat amerlasuut
peqataanissaat aamma unam-
miuaarluni timersornissaq?
Timersuutit ataasiakkaat
ingerlanneqarnissaat anguni-
arneqassava, pitsaanernik
angusaqarumalluni? Ima-
luunniit anguniarneqassappat
Fremtidsvision for
idrætten i Grønland
Hvordan ønsker vi at grønlandsk idræt skal se ud om
fem år, om ti år eller om .....
Af Michael Binzer
Jeg ønsker at komme med et
bud på hvilke ting, der påvir-
ker idrættens udvikling langt
ind i fremtiden.
Det handler om at udvikle
større kompetence og indsigt
hos de folk, der bruger meget
af deres fritid til at træne
andre idrætsudøvere: trænere
og ledere i klubber og for-
bund.
Alle mennesker kan lære
noget nyt, uanset alder. Men
for bøm og unge er det let at
udvikle de egenskaber, som
senere bliver afgørende for
deres »bevægelsesprogram«.
Med bevægelsesprogram
mener jeg de programmer,
som hjernen er i stand til at
genkende og kombinere i
utallige former. Uden at gå i
detaljer kan vi sige, at de
ting, som vi lærer som bøm,
rent motorisk, tager vi med
os igennem hele livet.
Dermed bliver det ganske
afgørende, at vi bliver alsi-
digt stimuleret i ung alder,
for at vores kombinations-
muligheder skal være størst
mulige.
Bare ved at bevæge sig og
lege udendørs lærer børn
automatisk mange af disse
kombinationsmuligheder,
men i tillæg så kan idrætten
bruges til at videreudvikle og
raffinere børnenes motorik.
Trænerne i idrætsklubber-
ne rundt omkring i landet er
afgørende for om børnene
udvikler disse egenskaber på
bedst mulig måde.
Fremtiden starter
med børn
Men hvad har det med frem-
tidsvisionen at gøre, vil
nogen spørge. Jo, idrættens
udvikling i Grønland hænger
nøje sammen med, hvordan
vi opdrager vores talenter, og
det starter allerede fra første
møde med idrætten.
Hvis trænere og ledere for-
mår at tilrettelægge alsidige
og spændende aktiviteter fra
første stund, så sikrer man
også en større og bredere del-
tagelse fra forskellige sam-
fundsgrupper.
Bred rekruttering, gode
trænere og ledere og ikke
mindst fysiske rammer til at
udføre idrætsaktiviteter vil
være afgørende for idrættens
udvikling i Grønland.
Mit håb er at grønlandsk
idræt kan udvikle sig til at
være en slagkraftig enhed
med mange strenge at spille
på. En idrætsbevægelse, der
ikke er bange for at afprøve
»ajortunik« angusaqartar-
neq?
Nunarput ima inukitsigaaq
timersuutit tamarmik inger-
lanneqarnissaannut inuttas-
saqarata.
Tirriersornermik qitiusu-
mik ingerlatsisunit taamatut
nalunaaruteqartoqarpat, taa-
va ajornannginnerulissaaq
anguniagaqartumik sungiu-
saasunik, pisortanik, timer-
sorfissanik allatullu pilersaa-
rusiomemik pissarsinissaq.
Apeqqutaavorlu timersor-
nermik politikimik ingerlat-
sisut taamatut aalajangissa-
nersut. Tamanna neriuutigi-
niartigu.
Timersomerup siunissami qanoq ililluni
ineriartortinneqarnissaa Michael Binzer-ip siulittuutigaa.
Michael Binzer kommer i dette indlæg med sit bud på,
hvordan idrætten kan udvikles i fremtiden.
nye løsninger, satse på ung-
dommen og uddannelse på
alle niveauer. I tillæg må der
laves en målrettet strategi
med tilhørende handlingspla-
ner, så at ingen er i tvivl om,
hvordan prioriteringen er.
Mål skal opstilles
For at komme så langt, er der
en række spørgsmål, der skal
besvares. Blandt andet må
det defineres, hvilke mål, der
er vigtigst at opnå.
Vil man fra idrættens side
satse på både bredde- og
konkurrenceidræt? Vil man
satse på kun enkelte idræts-
grene for at opnå bedre resul-
tater? Eller skal vi ganske
enkelt satse på alt lige
»dårligt«?
Vi er så lille en nation, at
jeg ikke mener, det er reali-
stisk at satse lige meget på
alle idrætter.
Så snart en sådan udmel-
ding kommer fra centralt
idrætshold, vil det være lette-
re at målrette satsningen på
trænere, ledere, anlæg og
anden tilrettelægning.
Spørgsmålet er om idræts-
politikeme er rede til at tage
en sådan beslutning. Det får
vi håbe.
Sisimiut Kommune
Socialchef
Stillingen som socialchef ved Sisimiut Kom-
mune er ledig for tiltrædelse den I. sep-
tember 1999 eller efter nærmere aftale.
Sisimiut Kommune er administrativt organi-
seret i en centralforvaltning, teknik- og mil-
jøforvaltning, socialforvaltning, børne- og
kulturforvaltning samt et sekretariat. Den
kommunale administration beskæftiger cir-
ka 80 medarbejdere, heraf 21 under social-
chefens område, der omfatter:
• Familieafdeling
• Ældreafdeling
• Bistandsafdeling
• Arbejdsmarkedsafdeling
Inden for det samlede sociale regi er der
beskæftiget cirka 320 medarbejdere.
Vi forventer at socialchefen
• har en relevant teoretisk og praktisk
uddannelse
• har flair for budget og regnskab
• er dynamisk og i stand til at videreføre
igangværende tiltag
• har lyst og evne til at skabe omstilling i
samspil med medarbejderne i forvaltnin-
gen
• er udadvendt, inspirerende og kan delta-
ge og motivere uden at miste overblikket
og som kan og vil træffe beslutninger
• er aktiv og har interesse i samfundsfor-
hold
• har eller erhverver sig et indgående kend-
skab til det grønlandske samfund
• helst er dobbeltsproget
Socialchefens nærmeste foresatte er kom-
munaldirektøren og socialchefen indgår som
medlem af kommunens chefgruppe samt er
sekretær for det sociale udvalg.
Stillingen er klassificeret i den grønlandske
lønramme 35. Den samlede aflønning er pt.
kr. 304.778,16 årligt incl. rådighedstillæg.
Ansættelsen kan også finde sted efter særli-
ge åremålsvilkår, på tjenestemandslignende
vilkår, eller i.h.t. overenskomst.
Der ydes fri rejse og bohaveflytning ved til-
trædelse og det samme ved fratrædelse efter
de til enhver tid gældende regler.
Til stillingen hører en moderne bolig/hus på
cirka 100 m2. Månedlig husleje brutto cirka
kr. 3.300,00 + forbrug. 3 måneders deposi-
tum.
Yderligere oplysninger om stillingen kan ind-
hentes hos kommunaldirektør Niels Rask
Andersen på telefon 86 40 77 lokal 101.
Ansøgning indeholdende oplysninger om
uddannelse og tidligere relevant beskæfti-
gelse bilagt kopi af eksamensbeviser samt
eventuelle arbejdsgiverudtalelser skal være
Sisimiut Kommunes personaleafdeling i hæn-
de senest den 13. juni 1999.
SISIMIUT KOMMUNE
Postbox 1014 . 3911 Sisimiut
e-mail: sisimiut@siskom.ki.gl
Sisimiut Kommune er Gronlands næststørste by, der sammen med sine 2 bygder har 5.377 indbyggere. Det er
den sydligste by nord for polarcirklen og den sydligste by med hundeslæder. Sisimiut har stærke traditioner som
fiskeriby. Der en en teknisk skole med bygge- og anlægsuddannelser. To store folkeskoler og god institutions-
dækning. Der findes særdeles rige muligheder for friluftsliv som sejlads, jagt, fiskeri, hundeslædekørsel og ikke
mindst skisport. Byen er udgangspunkt for det verdenskendte Arctic Circle Race. Den samlede skatteprocent
er blandt Grønlands laveste på 40 %.
ASSJ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER