Atuagagdliutit - 20.05.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 20. MAJ 1999 • 5
Piisaameq naammaleqaaq
Inatsisartunngortut Landskarsip naatsorsuutai kusanartunik ilusilersukkat
saqqummiunneqarmata taama oqaassipput
(EE) - Naak 1998-imi ami-
gartoorutit naatsorsuutigisa-
mit ikinnerunerat nuannaaru-
tigineqaraluartoq, partiit kat-
tusseqatigiillu isumaqarput
sukaterisoqartariaqartoq iser-
titat aningaasartuutillu nali-
giissimaarniassammata.
Qinigaaqqittut nuannaaru-
tigeqaat amigaartoorutit ka-
tinneri 100 millioner kroni-
nik ikilisimammata. Qini-
gaarlaalli naammaginniin-
narput. Isertitat aningaasar-
tuutillu naligiinnerat ornigi-
narneruvoq.
Amigartoorutit ikilisut
Ingerlatsinermut, sanaartor-
nermut taarsigassarsititsiner-
mullu angusat amigartooruta-
aneri 1998-imi 62 millioner
kroniupput. 113 millioner
kronit pitsanngoriaataallutik,
175. millioner kronit amig-
artoorutaanissaat naatsor-
suutigineqarsimagaluarluni.
Pitsanngoriaammut peqqu-
Royal Greenland
Overseas
pisortartaassaaq
(LB)- Royal Greenland
Overseas A/S, suliffeqar-
fissuup Royal Greenlandip
nunani allani aalisarner-
mut nioqqutissiomermullu
ingerlatsivia, juulip aal-
laqqaataaniit direktørerta-
assasoq tusagassiutitigut
nalunaarutigineqarpoq.
Tassani ukiut sisamat di-
rektørioreerluni Jørgen
Fossheim nammineq kis-
saateqamermigut tunuarni-
arpoq. Taartigissavaalu
Gunnar Tindborg, 46-nik
ukiulik. Taanna Royal
Greenlandimi ukiuni aq-
qaneq-marlunni sulisima-
voq, ullumikkullu Royal
Greenland Internationali-
mi Aalborgimiittumi pi-
sortaalluni. Kingoraagas-
samisulli aalisakkanik ni-
oqqutissiornermut tuninia-
anermullu tunngasunik mi-
silittagaqarluarpoq.
Kingoraagassaa 44-inik
Jørgen Fossheim ukiuni
qulinit amerlanerusuni
Royal Greenlandimi suli-
voq, suliffeqarfissuullu
nunani tamalaani ineriar-
tortinneqarneranut suliniu-
tit pingaarnerit nammineq
annertuumik peqataaffigi-
simavai.
Jørgen Fossheim juulip
aallaqqaataaniit aalisakka-
nik nioqqutissiornermi
ingerlatseqatigiiffittaami
Blue Ocean AB-mi inger-
latseqataalissaaq. Royal
Greenlandimili suleqate-
qartuaannarniarpoq, pi-
ngaaartumik aalisamermik
kilisaatinillu ineriartortit-
sineq eqqarsaatigalugu.
Aammalu Jørgen Fosshe-
im ingerlatseqatigiiffinni
Royal Greenlandip russillu
suleqatigiiffigisaanni siu-
lers'uisunut Royal Green-
land sinnerlugu ilaasortaa-
ginnassaaq, tassa Sevryba
International Shipping
Ldt.-mi aammalu kilisaati-
nik sullissivimmi Royal
Ryba A/S-mi.
taasut ilagaat 38 millioner
kroninik isertitaqarnerusi-
maneq, 81 millioner kroni-
nillu atuinikinneruneq, inger-
latsinermut aningaasartuutin-
ni taarsigassarsisitsinernilu.
Naatsorsuutini takuneqar-
sinnaavoq Landskarsip iser-
titai 3 procentimik amerleri-
arsimasut. Landskarsip iser-
titagarinerusaanut akileraar-
tartut naalagaaffiullu akiliu-
tigaat. Naalagaaffik 63 milli-
oner kroneerpoq akileraar-
tartullu 56 millioner kroni-
nik. Isertitat katillugit 4,3
milliarder kroniupput.
Ingerlatsineq akisuneq
Landskarsip naatsorsuutai
inuiaqatigiit aningaasaataan-
nut pitsaavallaanngitsoq ilaa-
voq, tassa ingerlatsinermut a-
ningaasartuutit amerliartuin-
narmata.
Namminersornerusut iser-
titamik ilarparujussui inger-
latsinermut atortareerpaat.
Inuiaqatigiinni ingerlatsiner-
mut isertitat 83-84 procentii
atorneqartarput.
1998-imili 206 millioner
kroninik amerleriarput, ima-
luunniit 1997-imut naleqqi-
ullugu 6 procentimik amerle-
riarlutik, isertitat malinnaa-
natik.
- Taama amerleriaateqar-
nerup aningaasartuuteqarne-
runeq ataatsimut isigalugu
ingiaqataavoq, minerunngit-
sumik aningaasartuutit mal-
unnaatilimmik amerleriaa-
taat Namminersornerusut
kiffartuussinermi suliassa-
qartitsinermilu toqqaannartu-
mik sunniuteqarfigisaat,
naatsorsuutini erserpoq.
Suliffeqarfiit
Assersuutigalugu Lands-
karsip namminersornerusut
suliffeqarfiutaannut tapiissu-
taat katillugit 27 millioner
kroninik amerleriarput, ima-
luunniit 6 procentimik.
Suliffeqarfiit imminnut
aquttut katillugit 476 millio-
ner kroninik tapiiffigineqar-
put, inuiaqatigiinnit suliak-
kiissutaasut naammassinnis-
saannut akiliutit kiisalu suli-
assaqartitsiniarluni suliniute-
nut akiliutil.
Amerleriaatinut peqqutaa-
nerit ilagaat Grønlandsfly
immikkut 22 millioner kroni-
nik tapiffigineqarmat, nuna-
mi immini timmisartorner-
mut akiliutitut.
Namminersornerusut i-
ngerlatsinermut aningasar-
tuutaat allat 2 milliarder kro-
ningajaapput, ingerlatsiner-
mut aningaasartuutit katinne-
risa 52 procentiisa nalingat.
Aningaasat allaffissorner-
mut, peqqinnissaqarnermut,
kultureqarnermut, atuarfe-
qarnermut ilinniartitaaner-
mullu kiisalu inunnik isuma-
ginninnermut atortakkagut.
Taakkunani amerleriaatit
amerlanersaat nassaassaap-
put, tassa ukiup ataatsip
ingeranerinnaani 7,6 procent.
Sulisut akisuut
Namminersornerusuni sul-
kisussaaleqineq taama amer-
leriaateqartiginermut peqqu-
taavoq.
Assersuutigalugu atorfinit-
sitsisarunnaarneq suliaqar-
finnilu arlalinni sulisussaa-
leqineq aningaasartuuteqar-
nerunermut peqqutaapput,
avataanit ikiorteqartarnermut
kiisalu qimmuuttornernut
akissarsiaqartitsinerunermut
atorneqarlutik. Qitiusumik
allaffeqarfik suliffeqarfiillu
kiffartuussinermut akiliutitut
600 millioner kronerluinnaat
atorneqarput, anigaasallu
ukiup siulianut naleqqiullugu
11 procentimik amerleriarlu-
tik.
- Amerleriaammut peqqu-
taavoq, Namminersornerusut
piginnaasaqarluartunik suli-
sussaaleqinini peqqutigalugu
allatut sulisitsisarnerulerne-
rat, avataanit ikiortissarsior-
tarnikkut, naatsorsuutini er-
serpoq.
Suliffeqarfinni arlalinni
qitiusumillu allaffeqarfimmi
atorfiit inuttalersornissaat
ajornakusoorsimagaluartoq
akissarsianut aningaasartuu-
tit 68 millioner kroninik
amerleriarsimapput. Qim-
muuttoornernut akiliutit ani-
ngaasartuutaanerullutik.
Inissiat ikinnerit
Inuiaqatigiinni ingerlatsiner-
mi aningaasartuutit amerliar-
tortillugit nutaanik inissiali-
ornissanut aningaasat ikin-
nerulissapput. Taamaappor-
lu, sanaartornerit arlallit kin-
guattoorsimammata.
Aningaasat akuersissutaa-
Landskasse-p naatsorsuutaani erserpoq, immikkut ittumik
akiitsunik 1998-imi akiliisoqarsimasoq 420 millioner
kroninik. Naatsorsuutit takorannerluinnartunik avammut
saqqummersinneqarput, Harriet Kristoffersenip
qalipagaanik pinnersunik akunnilersorlugit.
Det fremgår af landskasseregnskabet, at hjemmestyret
har ekstraordinært afdraget 420 millioner kroner i 1998.
Landskassens regnskaber bliver præsenteret med
Harriet Kristojfersens smukke illustrationer.
sut 1997-imut naleqqiullugit
amerlerialaarsimapput. A-
merleriaatilli missingersuutit
nalimmassarnerannik taane-
qartunit nungunneqarput,
tassa akuersissutit ukiumut
tullermut nuunneqartarlutik.
Taamaattumik inissialiorti-
terneq nikingasuulerpoq.
- Mittarfiliortiterneq suli
34 millioner kroninik kingu-
aattorfiuvoq. Inissialiortiter-
neq 40 millioner kroninik a-
tuinikiffiuneruvoq, aningaa-
saqarnermut pisortaqarfik
landskarsip naatsorsuutaani
ilutsimigut kusanassutsimi-
gullu nersualaarneqartumi
allappoq.
Tamakku saniatigut 23
millioner kronit sanaartorfi-
gissaanissamut atorneqartus-
sat aamma kinguartinneqar-
put.
Nu skal det være slut med at leve over evne
Det er det nye landsstings budskab i forbindelse med forelæggelsen af
Landskassens flot indpakkede regnskab
(EE) - Selvom der er glæde
over, at underskuddet i 1998
er mindre end forventet, så
mener både partierne og kan-
didatforbundet, at det nu er
på tide at stramme op, så ind-
tægter og udgifter balancerer.
Jubelen kendte ingen
grænser hos de genvalgte po-
litikere over, at det samlede
underskud er blevet reduce-
ret med over hundrede milli-
oner kroner. Mens begejst-
ringen var mere forbeholden
hos de nyvalgte. En balance i
indtægter og udgifter er at
foretrække.
Underskuddet reduceret
Underskuddet på Landskas-
sens Drifts-, Anlægs- og Ud-
lånsresultat, det såkaldte
DAU-resultat, er på 62 milli-
oner kroner i 1998. Det er en
forbedring på 113 millioner
kroner, mod et forventet
underskud på 175 millioner.
Forbedringen skyldes dels
merindtægter på 38 millioner
kroner og et mindre forbrug til
på 81 millioner kroner til de
samlede driftsudgifter og udlån.
Det fremgår af regnskaber-
ne, at Landkassens indtægter
er øget med tre procent.
Skatteyderne og staten deles
om mer-indtægterne til
Landskassen. 63 millioner
kommer fra staten og 56 mil-
lioner fra skatteyderne. De
samlede indtægter er på 4,3
milliarder kroner.
Driften sluger meget
Landskassens regnskab viser
også en udvikling, der ikke
er så heldig for samfundets
kasse, nemlig at der er sti-
gende udgifter til drift.
I forvejen bruger Hjem-
mestyret en meget stor del af
sine indtægter til drift. Ud-
gifterne til driften af samfun-
det ligget på godt 83-84 pro-
cent af indtægterne.
Men i 1998 steg de med
206 millioner kroner, eller
godt 6 procent i forhold til
1997, som ikke følges op af
indtægter.
- Denne stigning afspejler
en generel stigning i udgifts-
niveauet, og ikke mindst en
markant stigning i udgifter,
som direkte påvirkes af
Hjemmestyrets service- og
aktivitetsniveau, fremgår det
af regnskaberne.
Virksomheder
For eksempel er Landskas-
sens samlede tilskud til
hjemmestyrets virksomheder
øget med 27 millioner kroner
eller seks procent.
I alt 476 millioner blev
givet som tilskud til netto-
styrede virksomheder, beta-
ling til selskaber for løsning
af samfundspålagte opgaver,
samt en række beskæftigel-
sesfremmende foranstaltnin-
ger.
Stigningen skyldes for en
stor dels vedkommende, at
Grønlandsfly har fået et
ekstra tilskud på godt 22 mil-
lioner kroner, som betaling
for intern flyvning.
Hjemmestyrets øvrige
driftsudgifter udgør godt to
milliarder kroner og svarer
til 52 procent af de samlede
driftsudgifter.
Det er penge vi bruger på
administration, sundhed, kul-
tur, skole og uddannelse og
det sociale område.
Det er her vi skal finde den
største stigning, nemlig 7,6
procent bare i løbet af et år.
Dyre medarbejdere
Det er mangelen på medar-
bejdere både i Hjemmestyret,
der er årsag til at stigningen
er blevet så markant.
For eksempel har ansættel-
sesstoppet og manglende
arbejdskraft indenfor mange
områder, betydet flere udgif-
ter til ekstern bistand og stør-
re lønudgifter til overtid.
Både centraladministratio-
nen og institutionerne bruger
godt 600 millioner kroner til
tjenesteydelser, og beløbet er
steget med elleve procent i
forhold til året før.
- Denne stigning skyldes,
at Hjemmestyret i stadig sti-
gende grad kompenserer for
mangel på kvalificeret ar-
bejdskraft ved anvendelse af
ekstern bistand, fremgår det i
regnskabet.
Selvom det har været svært
at få besat stillinger i mange
institutioner og centraladmi-
nistration er udgiften til løn,
steget med 68 millioner kro-
ner. Det er hovedsagelig
betaling for overarbejde.
Færre boliger
Når en større og større andel
går til driften af samfundet,
så er der færre penge til nyt
byggeri. Desuden er der sket
en række forsinkelser i byg-
geriet.
Bevillingen har været en
lille smule større end 1997.
Men stigningen er spist op af
det, der kaldes negative bud-
getreguleringer, altså en ud-
sættelse af bevillingen til året
efter. Der er altså sket en
byggetaktsforskydning.
- Byggeriet af landingsba-
nerne er stadig forsinket med
34 millioner kroner. Indenfor
boligområdet var der et min-
dreforbrug på 40 millioner
kroner, skriver økonomidi-
rektoratet i sit meget roste
landskasseregnskab.
Der er andre 23 millioner
kroner til byggemodning,
som også er blevet udsat.
32 lO 83