Atuagagdliutit - 20.05.1999, Blaðsíða 6

6 • TORSDAG 20. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Paamiuni kom-
munalbestyrelsi
namminersorne-
rusunit pinngit-
saaliniarneqar-
poq. Amutsivik 1.
juli tigusiuk, ima-
luunniit matusiuk.
Hjemmestyret
sætter kniven for
struben på kom-
munalbestyrelsen
i Paamiut. Over-
tag værftet 1. juli,
eller det lukker.
Amutsiviit pillugit suliami Paamiut kommuneat misigisimavoq
naalakkersuisunit assut peqqusersiorfigineqarsimalluni
PAAMIUT (LRH) - Siuller-
mik isumassarsiarput naalak-
kersuisut tillippaat, maan-
nakkullu piumasarilerpaat 1.
julimiit amutsivik tigussa-
gipput - apeqqutaatinnagu
suleqatissatsinnik nassaarsi-
manersugut nassaarsiman-
nginnersugulluunniit, Paa-
miuni borgmesteri Lars Sø-
rensen kappialavoq.
- Amutsiviit pillugit naa-
lakkersuisut Inatsisartunut
nassuiaammik saqqummius-
simmata, kommunenit ilaa-
sunit arfineq-marluusunit
Paamiut kisimik pilersaarusi-
orfigineqarsimanngillat, Paa-
miuni borgmesteri Lars Sø-
rensen nassuiaavoq.
- Taamaattumik annertuu-
mik suliaqarsimavugut nam-
minersortunik suleqatigisin-
naasatsinnik nassaamiarluta,
amutsivimmi suliassaqartit-
sineq pigiinnarumallugu,
Lars Sørensen oqarpoq.
- Suliaq iluatsikkatsigu
suullu tamarmik atsiomissa-
mut piareermata, suut tamar-
mik naalakkersuisunit unit-
sinneqarput, isumassarsiarlu
tillinneqarluni, taamaalilluni
amutsiviit allat tamarmik
namminersortunik aningaasa-
leeqataasussanik ujarlilerlutik.
- Soorunami taamaattumik
suleqatigisarput misissuiler-
poq amutsivinnik allanik su-
leqateqalernissaq akilersin-
naanerunersoq. Naatsorsor-
neqarluarsinnaavorlu amutsi-
vimmik nassaassasoq pigin-
neqataaffigissallugu pitsaa-
nerusussamik. Tassami Paa-
miuni amutsivik annertuu-
mik iluarsaanneqartariaqar-
poq, amutsiviit allat ajun-
nginnerujussuusut, Lars Sø-
rensen oqarpoq.
Qoqassineqarneq
Greenland Resources-imit
allagaq kommunalbestyrelsi-
mi ataatsimeeqqammernit-
sinni oqallisigaarput, inissa-
qarniarnermut piorsaaner-
mullu pisortaqarfik sinnerlu-
gu aperisoq, kommunep so-
qutigineraa illuutinik atortu-
nillu tigusinissaq. Greenland
Resources nammineerluni
nassaarsinnaasimanngilaq
soqutiginnittunik, amutsi-
vimmik ingerlatsinissamik
kissaateqartumik imaluunniit
illuutini suliffimmik aallar-
titserusuttumik.
Kommunalbestyrelsip
isumaqatigiissutigaa inuus-
sutissarsiornermut siunner-
suisoqatigiit misissuissasut,
kommunalbestyrelsimullu
siunnersuuteqarlutik.
- Maannakkulli naalakker-
suisunit allagarsivugut, ilisi-
matinneqarluta amutsivik ti-
gussagutsigu tamanna pissa-
soq kingusinnerpaamik 1. ju-
li - apeqqutaatinnagu ani-
ngaasaleeqataasussamik nas-
ssarsimanersugut nassaarsi-
mannginnersugulluunniit.
- Taamaalitinnagu naluar-
put namminersortumik ani-
ngaasaleeqataasussamik su-
leqateqalissanerluta. Norgemi
paasiniaagaluarpugut, soquti-
ginnittunik oqaloqateqartar-
luta, tamatumali qanoq iner-
neqamissaa suli naluarput.
Pisariaqartinneqartoq
- Paamiuni amutsivik pisa-
riaqartinneqarpoq. Saattuami-
arneq ingerlallualereermat
pisariaqartinneqartorujussuu-
voq. Aalisariutit amutsivimmi
suliaritittamissaat neqerooru-
tigissallugu pisariaqarmat,
Lars Sørensen oqarpoq.
- Kommuneli kisimi amut-
sivimmik ingerlatsinissami-
nut akissaqanngilaq. Isuma-
qarpungalu kommune amut-
sivimmik ingerlatsisussaan-
ngitsoq - inuiaqatigiit isuma-
gisassarimmassuk, taamalu
namminersornerusunit isu-
magineqartariaqarluni. Alla-
tut issinnaanngilaq, Lars Sø-
rensen oqarpoq.
- Kisianni namminersortut
aningaasaliissuteqartut su-
leqatigalugit kommune a-
mutsivimmik ingerlatseru-
suppoq. Kisiannili nammi-
nersornerusut tamanna isu-
magisassarimmassuk kom-
munemut ajornartorsiutin-
ngortittariaqanngilaq.
- Misissuinerit malillugit
amutsiviup illutaanik iluar-
saassinissami 3 millioner
koruunit pisariaqartinneqar-
tut namminersornerullutik
oqartussat akilertariaqarpaat.
Aningaasat taakku kommu-
nep kisimi akilersinnaan-
ngilai, Lars Sørensen oqar-
poq, eqqarsaatigisinnaanagu
namminersomerusut amutsi-
vimmik matusiinnassasut, 1.
juli aallarnerfigalugu kom-
mune amutsivimmik inger-
latsisinnaanngippat.
Landsstyret stjal Paamiuts ide
Paamiut kommune føler sig godt og grudigt snydt af landsstyret i
værftssagen
PAAMIUT(LRH) - Først
stjæler landsstyret vores ide,
og nu kræver det, at vi over-
tager værftet pr. 1. juli - uan-
set om vi har fundet en sam-
arbejdspartner eller ej, klager
borgmester i Paamiut, Lars
Sørensen
- Da landsstyret fremlagde
sin redegørelse til Landstin-
get om værfterne, var Paa-
miut den eneste af de syv
involverede kommuner, der
ikke var en plan for, forklarer
borgmester i Paamiut, Lars
Sørensen.
- Derfor gjorde vi et stort
stykke arbejde, for at finde
nogle private vi kunne sam-
arbejde med for at beholde
beskæftigelsen på værftet,
siger Lars Sørensen.
- Da det endelig lykkedes
for os, og alt var klappet og
klar til underskrifter, blev det
hele stoppet af landsstyret og
ideen tyvstjålet, så alle' de
andre værfter også snart søg-
te private investorer.
- Det betød naturligvis, at
vores samarbejdspartner
undersøgte, om nogle af de
andre værfter måske var
mere givtige for ham at sam-
arbejde med. Og det er ikke
svært at regne ud, at han vil-
le finde et værft, der ville
være bedre at være medejer
af. For værftet i Paamiut
trænger til en ordentlig reno-
vering, mens nogle af de
andre er i meget fin stand,
siger Lars Sørensen.
Kniven på struben
- På det netop overstående
kommunalbestyrelsesmøde
drøftede vi et brev, vi fik fra
Greenland Resources, som
på vegne af direktoratet for
boliger og infrastruktur
spurgte, om kommunen var
interesseret i at overtage
bygninger og anlæg. Green-
lands Ressources var nemlig
ikke selv i stand til at frem-
komme med interesserede,
der ønskede at drive værftet
eller i øvrigt etablere virk-
somhed i lokaliteterne.
- Kommunalbestyrelsen
blev enig om, at erhvervsrå-
det skulle se på sagen og
komme med en indstilling til
kommunalbestyrelsen.
- Men nu har vi netop fået
et brev fra landsstyret, hvori
vi får at vide, at hvis vi vil
overtage værftet, så skal vi
gøre det senest 1. juli - uan-
set om vi har fundet medin-
vestorer eller ej.
- Vi ved ikke, om vi nå at
få et samarbejde i stand med
nogen private investorer
inden da. Vi har godt nok
nogle følere ude i Norge,
hvor vi fører samtaler med
nogle interesserede, men vi
ved endnu ikke, hvad det kan
ende med.
Nødvendigt værft
- Værftet i Paamiut er helt
nødvendigt. Det er nødven-
digt, blandt andet fordi krab-
befiskeriet er godt igang. Det
er nødvendigt at kunne tilby-
de værftsfaciliteter til fiske-
riflåden, siger Lars Sørensen.
- Men under alle omstæn-
digheder har kommunen ikke
råd til at drive det alene. Og
jeg mener heller ikke, at det
er et kommunalt område at
skulle drive værftet - det er et
samfundsanliggende og der-
for et hjemmestyreanliggen-
de. Det kan ikke være ander-
ledes, siger Lars Sørensen.
- Men kommunen vil
meget gerne i samarbejde
med private investorer drive
værftet. Det skal bare ikke
skubbes hen som et kommu-
nalt problem, når det er et
hjemmestyreanliggende.
- Hjemmestyret burde fak-
tisk allerede nu betale de tre
millioner kroner, det ifølge
nogle undersøgelser, der er
blevet foretaget, viser sig at
skulle koste for at renovere
bygningerne. Det er ikke en
udgift kommunen alene kan
klare, siger Lars Sørensen,
som ikke kan forestille sig ,at
hjemmestyret blot lukker
værftet, hvis kommunen ikke
kan drive det videre fra 1. juli.
Paamiut eqqaanni
saattuarpassuit
PAAMIUT(LRH) - Su-
naaffa Paamiut eqqaat
saattuarpassuaqartoq,
Paamiut borgmesteriat
Lars Sørensen iluarusul-
luartoq oqarpoq.
- Qangali ilisimareer-
parput, pisortalli Paamiut
eqqaanni saattuarniarneq
tapersersorusunngilaat.
Taamaattumik nammi-
nersortunik suleqatissar-
siortariaqarpugut. Bjal
Senior, Allan Idd Jensen-
imit pigineqartoq, suleqa-
tigileratigu nuannaaruti-
gaarput, Lars Sørensen
oqarpoq.
- Saattuat 8.000 tons
ullormut Bjal Senior-
imut tunineqarsinnaap-
put. Aalisartuttalu angu-
nissaat ajorsaatiginngi-
laat, Lars Sørensen nas-
suiaavoq.
Piginneqataassutit
Maannakkorpiaq Paamiut
kommunalbestyrelsiata
iluarsiniarsaraa ingerlat-
seqatigiiffik assigiimmik
pigineqarnissaaq Allan
Idd Jensen-imit, kommu-
nimit aalisartunillu, ta-
marmik pingajorarterum-
mik piginneqataassute-
qarlutik.
- Allan Idd Jensenimik
suleqateqarnissarput peri-
arfissiorlugu nakkulillii-
soqarfimmut qinnuteqar-
pugut, aallaqqaammut 55
procent piginneqataaffig-
alugit, kommunip sinneri
45 procentit, Lars Søren-
sen oqarpoq, qatsutivip-
paalu kommunalbestyrel-
si aalajangigassanik taa-
maattunik nammineq aa-
lajangiisinnaassuseqan-
nginnera.
- Namminersomerusu-
nut taarsigassagut nung-
oreerpagut aningaasaqar-
nerpullu pitsanngorsima-
voq. Taamaattumik aala-
jangigassat taamaattut
nammineq aalajangersin-
naasariaqarpagut, Lars
Sørensen oqarpoq.
Kaaviiaartitsilluarneq
- Bjal Senior piginneqa-
taaffigalugu ukiumut 10
millioner kronit kaaviaar-
tissinnaavagut, aalisartullu
3 millioner kronit misaan-
nik, tamannalu iluatinnaa-
teqarpoq, Lars Sørensen
isumaqarpoq, aalisartullu
isumalluarnerat takusin-
naalereerpaa, angallatinik
nutaanik saattuarniutissa-
minnik pisinissaminnut
pilersaaruteqartut.
- Isumalluaqaagut, soo-
runalumi neriuutigaarput
saattuaqaleriartornera
siunissami taamaaginnas-
sasoq. Taamaattumillu a-
ngallatinik anginerusunik
saattuarniutissanik pisa-
artornissaq mianersuutta-
riaqarpoq. Taamaattumik
naalakkersuisunut qinnu-
teqarpugut saattuarniar-
nermi karsimik pilersit-
sisoqaqqullugu, soorlu
raajarniarnermi karseqar-
toq.
Mange krabber
ved Paamiut
PAAMIUT(LRH) - Det
viser sig, at der er mange
krabber ved Paamiut,
siger en rigtig tilfreds
borgmester fra Paamiut,
Lars Sørensen.
- Vi har længe vidst
det, men det offentlige
ville ikke gå ind og støtte
et krabbefiskeri ved Paa-
miut. Derfor var vi nødt
til at gå ud og finde priva-
te, vi kunne samarbejde
med. Derfor er vi glade
for, at det er lykkedes os
at indgå et samarbejde
med Bjal Senior, som
ejes af Allan Idd Jensen,
siger Lars Sørensen.
- Bjal Senior kan ind-
handle 8.000 tons krabber
om dagen. Og det er der
ingen problemer for vore
fiskere at levere, forklarer
Lars Sørensen.
Ejerforhold
I øjeblikket arbejder kom-
munalbestyrelsen i Paa-
miut mod en løsning, så
selskabet bliver ligeligt
ejet af Allan Idd Jensen,
kommunen og fiskerne
med en tredjedel til hver.
- Vi har nu også ansøgt
tilsynsrådet om mulighed
for at indgå et samarbejde
med Allan Idd Jensen, så
han i begyndelsen kom-
mer til at eje 55 procent
af et driftsselskab, mens
kommunen ejer de reste-
rende 45 procent, siger
Lars Sørensen, som
iøvrigt er træt af, at kom-
munalbestyrelsen ikke
selv kan træffe den slags
beslutninger.
- Vi er ude af vor gæld
til hjemmestyret og vor
økonomi er blevet sund.
Derfor burde vi kunne
træffe den slags beslut-
ninger selv, siger Lars
Sørensen.
God omsætning
- Med Bjal Senior vil vi
få en omsætning i selska-
bet på omkring 10 millio-
ner om året, ligesom
fiskerne ville få en om-
sætning på omkring tre
millioner, og det er da
værd at tage med, mener
Lars Sørensen, som alle-
rede ser optimisme blandt
fiskere, som har planer
om at anskaffe sig nye
fartøjer til krabbefiskeri.
- Vi er meget optimisti-
ske og håber naturligvis,
at tendensen med de
mange krabber fortsætter
i fremtiden. Derfor skal
man også være påpasse-
lig med at indsætte større
skibe til fiskeri efter
krabber. Vi har derfor
ansøgt landsstyret om at
oprette krabbekasser, i
lighed med rejekasser.