Atuagagdliutit - 20.05.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 20. MAJ 1999 • 3
Amutsiviup ingerlateqqinnissaani
aaqqitassat suli iluarsineqanngillat
Qaqortumi amutsiviup namminersortunit ingerlanneqanissaanut Sulisap
qularnaveeqqusinissaa siulittaasup siulersuisunut eqqarsaatigiteqqinniarpaa
QAQORTOQ(LRH) - Qa-
Qaqortumi amutsiviup siunissaa qanoq issanersoq suli
qulakkeerneqanngilaq.
Det er endnu usikkert, hvordan fremtiden ser. ud for
værftet i Qaqortoq.
qortumi amutsiviup ilusiler-
sornissaani tunngaviusumik
isummakka allanngortinngi-
lakka. Qaqortumili kommu-
nalbestyrelse oqaloqatige-
reerlugu pissutsit arlallit paa-
sigakkit suliaq Sulisap siu-
lersuisuini sammeqqinniar-
para, siulittaasoq Jess G.
Berthelsen oqarpoq.
- Suliaq kommunalbestyrel-
sip qaammatini arlalinni sulis-
sutigisimavaa, nassuiaanne-
qarpungalu allatut aaqqiiso-
qarsinnaanngitsoq, Jess G.
Berthelsen-ip amutsiviup i-
ngerlatsinermut 3 millioner
kroninik Sulisap qulamaveeq-
qusiinissaani siulersuisut eq-
qarsaatiginneqqinnissaanut
tunngavilersuutigaa.
Kommunalbestyrelsip
suliaa maangaannassanngip-
pat suliaq misissoqqittaria-
qarparput, Jess G. Berthelsen
oqarpoq.
Piginneqataassutit
- Tupigineqarsinnaanngilarli
Sulisap siulersuisuisa pigin-
neqataassutit amerlanerit nu-
naqavissunit pigineqarnis-
saat orniginartimmassuk.
Aaqqissuussinerlu taamaat-
toq Qaqortumi ingerlatseqa-
tigiiffittaassap siunnersuutaa
aatsaat naammattoorpara.
- Poca-mik piginnittoq 1
million kroninik akiliuteqas-
saaq, taamaaleriarlunilu kuit-
siviutini ingerlatseqatigiiffim-
mut 1 million kronilersillugit
tuniniarlugit. Taamatuttaaq
piginneqataassutit amerlanerit
pigai, kommuni aalisartullu
tamarmik immikkut 300.000
kroninik piginneqataassute-
qassallutik. Tamakku saniati-
gut Sulisa 3 million kroninut
qulamaveeqqusiissaaq.
- Allatulli aaqqiisoqarsin-
naanngilaq, taamaattumik
Sulisap siulersuisuini sam-
meqqittariaqarparput.
- Ingerlatseqatigiiffimmik
taamaattumik pilersitsinissa-
mi Sulisa sooruna arlalinnik
piumasaqaateqassaaq. Asser-
suutigalugu paasiniartaria-
qarparput akiliisinnaajun-
naartoqassagaluarpat qanoq
ililluni kuitsiviit Sulisap ti-
gunissaannut piumasaqarsin-
naanersoq, Jess G. Berthel-
sen oqarpoq, oqaatigaalu Su-
lisap pisortaa misissuilereer-
soq qularnaveeqqusiinermut
atatillugu sunik piumasaqar-
sinnaanermut periarfissaqar-
nersoq.
Borgmester arraqqasoq
Majip aallartinnerani Sulisap
siulersuisui nalunnaarmata
Qaqortup kommuniata ilusi-
liinissamut aalajangigaanut 3
millioner kroninik qularna-
veeqquseerusunnani, borg-
mester Henrik Lund qisuari-
arpoq.
- Sulisa isertuussilluni ilu-
silersuinissaq allat tamarmik
isumaqatigisaat ajortisarniar-
paat. Sulisap taamaallaat su-
liassaraa suliap imminut aki-
lersinnaanerata nalilernissaa,
tamannalu tunngavigalugu
aningaasalersuinissamut pe-
riarfissiilluni taarsigassarsi-
niartarfiit allat suleqatigisin-
naallugit.
- Paasineqarpoq imaasin-
a naasoq SIK-p siulersuisuata
I Jess G. Berthelsenip ilusiliineq
| iluarinngikkaa qallunaamik
S aningaasalersorneqartoq a-
I merlanerussuteqartunillu pi-
| ginneqataassutilimmik. Taa-
| maattumik Poca ilaluarineqar-
| poq, Henrik Lund oqarpoq.
5 Taama eqqartuineq Jess G.
5 Berthelsenip ilumuunnginne-
< rarpaa.
- Qaqortumi amutsiviup
taama ilusilerneqarnissaanut
qularnaveeqquseerusunngin-
neq siulersuisut tamarmiullu-
tik isumaqatigiillutik aalaja-
ngerpaat. Taamaattuni kisi-
ma aalajangiisinnaatitaann-
gilanga. Maannali misissoq-
qissavarput, takujumaarpar-
pullu siulersuisuni qanoq i-
summissanerluta, Jess G.
Berthelsen oqarpoq.
Greenland Ressources
Jess G. Berthelsen isumaqar-
poq paatsoornerit ilaat pinn-
gitsoorsimasinnaagaluartut
Nunatsinni amutsiviit nam-
minersortunit ingerlanneqa-
lernissaanni Sulisa siusinne-
rusukkut suleqatiserineqarsi-
magaluarpat.
- Ilanngutsinneqarnerput
kingusippallaaqaaq, isuma-
qarpungalu Greenland Res-
sources tamanna paasisimas-
sagaluaraa. Angusarisat pit-
saanerusimassagaluarput Su-
lisa aallaqqaataanilli peqa-
taatinneqarsimagaluarpat.
Puslespillet om privatisering
af værft endnu ikke færdiglagt
Sulisaformanden lover at tage garantistillelse til privatisering af værftet i
Qaqortoq op til fornyet overvejelse i bestyrelsen
QAQORTOQ(LRH) - Jeg
har ikke grundlæggende
ændret mening om værfts-
konstruktionen i Qaqortoq.
Men efter samtale med kom-
munalbestyrelsen i Qaqortoq
har jeg fået forståelse for en
række forhold, som gør, at
vil jeg genoptage sagen i
Sulisas bestyrelse, siger for-
mand Jess G. Berthelsen.
Kommunalbestyrelsen
har arbejdet med sagen i fle-
re måneder, og jeg har fået
forklaret, at der ganske
enkelt ikke er muligheder for
andre konstruktioner, giver
Jess G. Berthelsen som be-
grundelse for, at sagen om
Sulisas garantistillelse på tre
millioner i et driftsselskab i
forbindelse med værftet bør
tages op til fornyet overve-
jelse i bestyrelsen.
- Hvis ikke kommunalbe-
styrelsens arbejde i den for-
bindelse skal være spildt, så
bør vi se på sagen igen, siger
Jess G. Berthelsen.
Aktiemajoritet
- Men det kan da ikke undre,
at Sulisas bestyrelse gerne så
at aktiemajoriteten lå hos
hjemmehørende. Samtidig er
det første gang, jeg ser en
konstruktion, som den, der er
lagt op til i det nye driftssel-
skab i Qaqortoq.
- Poca-ejeren indskyder en
million kroner, hvorefter han
sælger sine forme til selska-
bet for en million kroner.
Han har samtidig aktiemajo-
ritet, mens kommunen og
fiskerne hver bidrager med
300.000 kroner. Derudover
skal Sulisa garantere for tre
millioner kroner.
- Men det kan åbenbart
ikke gøres anderledes, og så
må vi gå sagen igennem igen
i Sulisas bestyrelse.
- Sulisa skal naturligvis
stille en række betingelser i
forbindelse med dannelsen af
et sådant selskab. For eksem-
pel bør vi se på, hvilke mu-
ligheder der er for, at Sulisa
kan kræve formene udleveret
i forbindelse med en kon-
kurs, siger Jess G. Berthel-
sen, som samtidig oplyser, at
direktøren i Sulisa allerede er
gået igang med at undersøge,
hvilke muligheder der er i
forbindelse med betingelser-
ne for garantistillelsen.
Sur borgmester
Da Sulisas bestyrelse i be-
gyndelsen af maj meddelte,
at udviklingsselskabet ikke
ønskede at stille med en
garanti på tre millioner kro-
ner til den konstruktion Qa-
qortup kommunea var nået
frem til, fløj borgmester
Henrik Lund i blækhuset.
- Med skjulte dagsordner
har Sulisa forsøgt at under-
grave den konstruktion, som
alle andre går ind for. Sulisas
eneste opgave er i denne
sammenhæng at bedømme
projektets rentabilitet og på
det grundlag tilbyde finansi-
ering eventuelt i samarbejde
med andre finanseringskil-
der.
- Det er kommet frem, at
det måske snarere er SIK-
bossen Jess G. Berthelsen,
der ikke bryder sig om en
konstruktion med en dansk
investor og hovedaktionær.
Derfor skulle Poca skubbes
ud, sagde Henrik Lund.
Jess G. Berthelsen afviser
pure beskrivelsen.
- Bestyrelsen traf i enighed
beslutning om ikke at yde
garantien til værftskonstruk-
tionen i Qaqortoq. En sådan
beslutning kan jeg ikke træf-
fe alene. Men nu tager vi den
op igen, og så må vi se, hvil-
ket resultat vi når frem til i
bestyrelsen, siger Jess G.
Berthelsen.
Greenland Ressources
Jess G. Berthelsen mener, at
en del af misforståelserne
kunne have været undgået,
hvis Sulisa havde fået lov til
at indgå i samarbejdet om-
kring privatisering af værf-
terne i landet på et meget tid-
ligere tidspunkt.
- Vi er alt for sent blevet
inddraget, og det mener jeg
godt, at Greenland Ressour-
ces burde have indset. Resul-
tatet ville have været bedre,
hvis Sulisa havde fået lov til
at være med fra begyndelsen.
Mittarfeqarfiit
angusaqarput
Amigartooruteqaminerneq
siumut
eqqoriarneqarsinnaanngitsoq
ussiataarinikkut
aningaasartuuteqarnikkut
(JB) - Mittarfeqarfiit
naatsorsuutiminnik saq-
qummiusseqqammerput,
tassanilu takuneqarsin-
naavoq ingerlatsinermi
68 millioner koruuni-
ngajannik amigartoorto-
qartoq. Tamannalu akor-
nutissaqanngilaq. Missi-
ngersuusiornermi taman-
na naatsorsuutigineqa-
reerpoq, amigartoorutis-
sallu 65,8 millioner ko-
ruunit aningaasanut inat-
simmut ilanngunneqa-
reersimapput.
Amigartoorutivittut
taaneqarsinnaapput 2
millioner koruuningajaat,
ilaatigullu tamatumunnga
pissutaapput aktietigut
ingerlatsivimmul allan-
ngortitsisinnaanermut a-
ningaasartuutissat, nal.
akunnermusialinnik su-
lisussarsiornermi annon-
celiinerit, aammalu Tasi-
ilami helikopterip mittar-
fiata ingerlanneqarnissaa-
ta tiguneqarnissaanut ata-
tillugu pilersaarutaan-
ngitsumik aningaasartuu-
tit.
1997-imi suliniuteqar-
simanermut toqqaannar-
tumik naleqqiussigaanni
1998-imi ingerlatsiner-
mut aningaasaliissutit kil-
li lersi maarneqarsimap-
put. Mittarfinnilli mar-
lunnik atuilernerup i-
ngerlatsinermilu aningaa-
sanik tapiissutinik anni-
killisitsinerup kinguneri-
saannik ingerlatsinermi
aningaasartuutil 1997-
imisulli amerlatigipput.
Mittarfeqarfiit inger-
latsinerat pingaarnernut
pingasunut agguataarsi-
mavoq - 1) mittarfinnik i-
ngerlatsineq, 2) aningaa-
sarsiornikkut ingerlatsi-
neq aamma 3) inuiaqati-
giit pisariaqartitsinerat
malillugu isumagisassat.
Siulleq aningaasalersor-
neqarpoq tapiissuteqar-
tarnikkut. Tullia minner-
paamik imminut akiler-
sinnaasumik ingerlanne-
qassaaq, ajornanngippal-
lu annikinnerpaamik
namminersornerusunit ta-
piiffigineqartassalluni.
Pingajuallu - inuiaqatigiit
pisariaqartitsinerat malil-
lugu - toqqaannartumik
Lufthavnsvæsenet
klarede sig i 1998
Et lille uforudsigeligt
merunderskud efter påduttede
omkostninger
(JB) - Mittarfeqarfiit
(Grønlands Lufthavns-
væsen) har netop udsendt
sit regnskab, der viser et
underskud på knap 68
millioner kroner før
driftstilskud. Det er der
ikke noget forkert i. Det
er stort set budgetteret
altsammen, og de 65,8
millioner kroner er da
også bevilget på finanslo-
ven.
Det egentlige under-
skud er altså på knap to
millioner, og det skyldes
blandt andet udgifter i
forbindelse med en even-
tuel omdannelse til aktie-
selskab, pålagt annonce-
ring af timelønsstillinger
og nogle ikke planlagte
omkostninger i forbindel-
se med overtagelsen af
driften af helistoppet i
Tasiilaq.
Hvis man foretager en
direkte sammenligning af
aktiviteterne i 1997 med
1998 er det lykkedes at
holde driftsbevillingerne
nede. Men med ibrugtag-
ningen af to nye lufthav-
ne og en nedsættelse af
driftstilskuddet lykkedes
det kun at holde driftsre-
sultatet på samme niveau
som i 1977.
Mittarfeqarfiit’s drift er
fordelt på tre hovedområ-
der - 1) det koncessione-
rede, 2) det forretnings-
mæssige og 3) det sam-
fundspålagte område. Det
første finansieres gennem
tilskud. Det andet skal
som et minimum hvile i
sig selv og helst mindske
behovet for tilskud fra
hjemmestyret. Og det tre-
die - det samfundspålagte
- bliver betalt direkte fra
de ansvarlige myndighe-
der.