Atuagagdliutit - 20.05.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 20. MAJ 1999 • 9
Et KNI, der
udstråler
orden og
sikkerhed
Uddannelses- og udviklingsprojekt i
bygderne har allerede give resultater
(JB) - KNI efterlader nu det
indtryk, at koncernen er inde
i en god gænge. På general-
forsamlingen i Nuuk i lør-
dags udstrålede den en orden
og sikkerhed, som bestemt
ikke skinnede igennem for
blot få år siden. Der er styr
på koncern-strukturen, og
styringen i det hele taget fun-
gerer optimalt. Desuden
investeres der stort og lang-
sigtet i uddannelser og frem-
tidssikring.
Årets resultat er som tidli-
gere omtalt næsten 100 milli-
oner kroner før skat mod
58,6 millioner året før. Efter
såkaldt udskudt skat er det
ordinære resultat kroner 42,7
millioner kroner mod 18,3
millioner i 1997.
Uddannelse og udvik-
ling
Koncernen har satset meget
kraftigt på uddannelse, en
udvikling der fortsætter i de
kommende år.
Den væsentligste uddan-
nelsesmæssige indsats er
sket i Pilersuisoq-regi. Det er
et udviklings- og uddannel-
sesprojekt, der kaldes »Tid
til at handle« (Niuerfissan-
ngorpoq). Det er et tre-års
projekt, der slutter i år 2000.
Projektet omfatter virk-
somhedens samspil og sam-
arbejde med det omgivende
samfund - herunder bevarel-
se af livskvalitet, kulturvær-
dier og traditionelle værdier,
uddannelses af medarbejder-
ne i bygderne, lederudvik-
lingsprojekter, udbygning af
kommunikationsmuligheder,
forbedring af økonomien og
bedre psykisk arbejdsmiljø
og så videre.
Succes-måling
I 1998 er der skabt grundlag
for at måle resultaterne af
udviklings- og uddannelses-
projektet. Det skete ved at
fastsætte en såkaldt åbnings-
status med 12 mønsterbygd-
kriterier, som tager udgangs-
punkt i både butikken og i
bygden som sådan. Her ind-
går også begreber som byg-
dens velstand og velfærd,
udvikling af kommunikation,
psykisk arbejdsmiljø og
efteruddannelsesaktiviteter.
Projektet har allerede givet
bonus og er blevet vel mod-
taget i bygderne, og der er nu
en generel øget tilfreds med
selskabets indsats i bygder-
ternes dato-skift til nyt
århundrede - red.). Men det
bliver koncernen, hedder det
i beretningen, der blev frem-
lagt på generalforsamlingen
lørdag.
Koncernen fik gang i ar-
bejdet 2000-problemet i
1998, og har fået afklaret
langt de fleste problemer
allerede i dag. Men først med
udgangen af tredie kvartal i
år regner ledelsen med, at
alle vitale problemer er løst.
Alligevel kan der næppe
opnås fuld sikkerhed for, at
virksomheden ikke i et vist
omfang vil blive påvirket af
år 2000-problemet. Alligevel
regner man det for udeluk-
ket, at der optår væsentlige
forretningsmæssige proble-
mer, der kan få indflydelse
på de driftsmæssige forhold
og den økonomiske situation.
Fremtiden
KNI og hjemmestyret har
indgået servicekontrakt om
serviceniveau og betaling for
vareforsyningen i 1999.
Hjemmestyrets betaling er
aftalt til 45,3 millioner kro-
ner mod 43 millioner kroner
i 1998.
Servicekontrakten for år
2000 bliver på nogenlunde
de samme vilkår som 1999.
Ny bestyrelse
Knud Sørensen gik af som
formand, og i stedet valgtes
Anders Andreassen.
Søren Hald Møller havde
selv ønsket at træde ud af
bestyrelsen, og herudover
måtte både Peter Ostermann
og Henrik Nørkjær forlade
deres poster.
Nyvalgt blev formanden
for skatterådet Jonas Kristi-
ansen, Daniel Skifte, Henrik
Skydsbjerg og Jens Hes-
seldal.
Den hidtidige næstfor-
mand Ole Ramlau-Hansen
blev genvalgt.
Generalforsamlingen be-
sluttede at sænke honoraret
for formand og bestyrelses-
medlemmer. De sidste par år
har formanden fået 200.000
kroner for sit arbejde og
bestyrelsesmedlemmerne det
halve. Begge beløb er sat
ned. Formanden får i fremti-
den 150.000 kroner og besty-
relsesmedlemmerne 75.000
kroner.
Bestyrelsen konstituerer
sig senere.
År 2000-problemet
KNI er endnu ikke klædt helt
på til at klare år 2000-proble-
met (foranlediget af compu-
Piorsaane'q ilinniartitsinerlu pingaartumik nunaqarfinrii Der satses især med udviklings- og uddannelsesprojekter i
aallunneqarpoq, suliniut »Niuerfissanngorpoq« pitsaasunik bygderne, hvor projekt »Tid til at handle« allerede har givet
angusaqatfioreerlunni. Aana Napasumit assi toqqorsivimmit positive resultater. Her et arkivbillede fra Napassoq.
KNI torerlunilu isumannaappasippoq
Nunaqarfinni ilinniartitsineq ineriartortitsinerlu malunniuteqareerput
(JB) - KNI suliffeqarfissuar-
tut ingerlalluartutut paasinar-
titsivoq. Arfininngornermi
Nuummi ataatsimeersuarto-
qarnerani torersutut isuman-
naatsutullu isikkoqarpoq, u-
kiualunnguit matuma siorna
taamaannguarnani. Suliffe-
qarfissuup ilusilersornera a-
qunneqarluarpoq, aqutsiner-
lu pitsaalluinnarpoq. Taama-
tullu siunissaq eqqarsaatiga-
lugu ilinniartitsineq siunissa-
mullu qularnaarineq ani-
ngaasaliiffiulluarput.
Eqqaaneqareersutut ukiumi
angusat akileraannginnermi
100 millioner kroniupput,
siorna 68,6 millioniullutik.
Akileraarutissat kinguartitat
peereerlugit angusarineqarput
42,7 millioner kronit, 1997-
imi 18,3 millioniullutik.
Ilinniartitsineq
ineriartornerlu
Ilinniartitaaneq suliffeqarfis-
suup aallulluarpaa, ukiuni
takkuttussani taamaattoqar-
tuassalluni.
Ilinniartitsinerit pingaar-
nersaat Pilersuisumit inger-
lanneqarput. Ineriartortitsin-
eq ilinniartitsinerlu »Niuer-
fissanngorpoq«-mik taane-
qarpoq. Ukiuni pingasuni i-
ngerlanneqassaq, ukioq
2000-imi naammassissalluni.
Ingerlatami ilaatinneqar-
put suliffeqafiup inuiaqati-
giinnut attuumassuteqarnera
suleqateqarneralu - soorlu
inuummarinneq, kulturikkut
eriagisassat kiisalu qangaa-
nilli eriagisat, nunaqarfinni
sulisunik ilinniartitsineq, a-
qutsisunik inerisaaneq, atta-
veqaqatigiinnermi periarfis-
sanik piorsaaneq, aningaasa-
qamermik pitsanngorsaaneq
kiisalu suliffik tarnikkut su-
liffissaqqinnerunissaa ilaallu
ilanngullugit.
Iluatsitsineq nalilerlugu
Inerisaanerup ilinniartitsine-
rullu suliniutigineqarnerini
angusat 1998-imi nalilerne-
qarnissaannut tunngavissa-
qalerpoq. Tamanna pivoq su-
liniutip aallartinnerani nuna-
qarfiit aqqaneq marluk qa-
noq inissisimaneri paasiniar-
lugit nalilemerisigut, pisini-
arfik nunaqarfiullu qanoq it-
tuunerat aallaavigalugu. Tas-
sani ilaatigut maluginiarne-
qarput nunaqarfiup pigis-
saassutsikkut inooriaatsik-
kullu inissisimanerat, attave-
qaqatigiinnerup ineriartortin-
nera, sulifiup tarnikkut sulif-
fissaqqissusia kiisalu ilinni-
artitseqqinnermi ingerlanne-
qartut.
Ingerlataq maannangaaq i-
luaqutissarsineqareerpoq nu-
naqarfinnilu illuarineqarluar-
luni, ingerlatseqatigiiffiullu
nunaqarfinni suliniutai ataat-
simut isigalugit iluarisimaa-
rutigineqariartorput.
Ukioq 2000-imi
aporfissat
Ukioq 2000-imi aporfissat
ingalassimaniarlugit KNI
suli piariinngilaq (tassa ukiu-
nut tuusintilikkaanut nutaa-
nut qarasaasiat ulluisa nikin-
nissaat - aaqq.). Piariissaa-
gulli, arfininngornermi ataat-
simeersuarnermi nalunaaru-
tip saqqummiunneqarnerani
oqaatigineqarpoq.
Ukioq 2000-imi aporfissat
sillimaffiginiarlugit suliffe-
qarfissuaq 1998-imili aallar-
tippoq, ullumilu ajornartorsb
utit amerlanersaat iluarsine-
qareerput. Ukiorli manna
qaammatit kingulliit pinga-
sut atorlugit ajomartorsiutit
pingaarnerit iluarsinissaat
pisortat naatsorsuutigaat.
Taamaattorli suliffeqarfik
ukioq 2000-imut ajornar-
torsiutinik sunnerneqarnissa-
mut sillimanissamut tamak-
kiisumik qulakkeerisinnaa-
gunanngilaq. Niuernermulli
tunngasuni pingaarutilinnik
ajornartorsiuteqalernissaa ili-
magineqanngilaq, ingerlatsi-
nermut aningaasaqamermul-
lu tunngasutigut.
Siunissaq
KNI namminersornerullutil-
lu oqartussat pilersuinermi
kiffartuussinissaq akiliute-
qarnissarlu pillugit 1999-imi
isumaqatigiissuteqarput.
Isumaqatigiissutaavoq nam-
minersomerusut 45,3 millio-
ner kroninik akiliissasut,
1998-imi 43 millioner kroniul-
lutik.
Ukioq 2000-imut kiffartu-
ussinissamut isumaqatigiis-
sutissaq 1999-imisut issagu-
narpoq.
Siulersuisut nutaat
Knud Sørensen siulittaasutut
tunuarpoq, Anders Andreas-
senimit paarlanneqarluni.
Søren Hald Møller siuler-
suisunit tunuarniuteqarsima-
voq, taassuma saniatigut
Peter Ostermann aamma
Henrik Nørkjær siulersuisu-
nut ilaasortaanerminnit tunu-
artariaqarput.
Qinigaapput akileraarner-
mut siunnersortinut siulittaa-
soq Jonas Kristiansen, Dani-
el Skifte, Henrik Skydsbjerg
aamma Jens Hesseldal.
Ataatsimeersuartut aalaja-
ngerput siulittaasup siuler-
suisunullu ilaasortat ajunn-
gitsorsiassaat ikilisinneqass-
asut. Ukiuni kingullerni mar-
lunni siulittaasoq 200.000
kroninnattarpoq siulersuisu-
nut ilaasortat affaanik ajun-
ngitsorsiaqarlutik. Maanna-
mit siulittaasoq 150.000 kro-
nisisassaaq siulersuisunullu
ilaasortat 75.000 kronisisas-
sallutik.
Siulersuisut kingusinner-
usukkut inissitsitissapput.
RECEPTION
I anledning af at Disktrikschef Bjarne Bang nu
har været ansat i Det Norske Veritas i 25 år
afholdes der reception onsdag den 26. maj 1999
hos Café Amutsivik kl. 16-18.
Forretningsforbindelser og venner er velkomne.
Kapitalnedsættelse
Ved ekstraordinær generalforsamling den 14. maj 1999
i Godthåb Smed- & Rørværksted ApS, reg.nr.
ApS44.612, 3900 Nuuk, blev det vedtaget at nedsætte
anpartskapitalen med kr. 50.000 fra kr. 175.000 til
125.000 til kurs 4.800, således der til anpartshaverne
udbetales kr. 2.400.000, hvilket overstiger det nominel-
le beløb med kr. 2.350.000. Under henvisning til
anpartsselskabsloven §47 opfordres samtlige kreditorer
og i øvrigt enhver, som måtte have noget at fordre i sel-
skabet, til at anmelde deres krav overfor undertegnede
inden 3 måneder fra nærværende bekendtgørelses ind-
rykning i Statstidende og Atuagagdliutit.
Nuuk, den 14. maj 1999
Ivan Topp
Postboks 4
3900 Nuuk
ASS./ FOTO-ARKIV: AG