Atuagagdliutit - 15.07.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 15. JULI 1999 • 5
Suliffimmi nakuusemeq
misigisarpaat
Nakuusemeq persuttaanissamillu sioorasaarneqarneq
ilikkarneqartarpoq, perorsaasoq 32-nik ukiulik
oqaluttuarpoq
Meeqqat inuusuttuaqqallu soriarsinnaajunnaarsimanertik kammarissutsimikkut
ersersittagaat meeraanenni paaqqutarineqamerlunnermit pinngortarpoq. Ullumikkumut
naleqqiullugu siusinnerujussuakkut iliuuseqartoqartariaqaraluarpoq, perorsaasoq 32-nik
ukiulik isumaqarpoq.
Den afmagt børn og unge giver udtryk for gennem deres agressive handlinger i for
eksempel døgninstitutionerne kommer fra omsorgssvigt tidligere i barndommen.
Der bør gribes ind meget tidligere, end man gør i dag, mener 32-årig socialpædagog.
(LRH) - Suliffimmi nakuu-
serneq persuttarneqarnissa-
millu sioorasaarneqarneq
sallaatsumik oqaluttuaraa.
Sulineranut ilaaginnalersi-
mavoq, oqarusunnarporlu i-
nuunerata ilarujussuanut i-
laalersimavoq, inuusuttut su-
kangasut tamatigut imminnut
aqussinnaanngitsut akorna-
niinneq.
Isumaginninnermi peror-
saasutut ilinniarsimasuuvoq,
ulloq unnuarlu paaqqinnittar-
fimmi sulisuuvoq, kinaas-
sutsinilu isertuukkusuppaa.
Inuiaqatigiit ikittunnguuvu-
gut, taamaattumillu sassartut
oqallisaalersarlutik. Inuusut-
tut meeqqallu aamma eqqar-
saatigisariaqarput. Akornu-
serneqareersimammata ilaq-
qikkusunngilai.
- Suliffimmili nakuusertar-
neq pillugu oqallinnissaq pi-
ngaaruteqarpoq. Ammasu-
mik oqallisigisariaqarparput.
Oqallinneq tamanut saqqum-
miussinissamuinnaq pingaa-
ruteqanngilaq, aammali na-
kuuserfigitissimagaanni sio-
orasaartissimagaanniluunniit
tarnikkut qaangiiartornissa-
mut iluaqutissat ilagaat.
Aammattaaq ilaanneeriarluni
nukersortariaqartarneq tar-
nikkut qaangeruminaatsoq
oqaluuserisariaqarparput, i-
sumaqarpoq.
- Suliffimmi nakuusertoqa-
riataartarnera ammasumik
oqallisigissallugu suliffimmi
ilaatinneqartariaqarpoq. Na-
kuusernermut sioorasaartin-
nermulluunniit atatillugu ajor-
nartorsiutigilersinnaasat ilu-
arsiartortinnissaannut ikior-
neqartamissaq periarfissinne-
qartariaqarpoq, pingaarute-
qarporlu ikiorneqarnissamik
piumasaqarsinnaaneq. Ikior-
tissamik pissarsiorluni ape-
rinissaq akuerisaasariaqarpoq.
Toqumik
sioorasaarneqarneq
Perorsaasoq ukiuni arfineq
pingasuni perorsaasutut su-
lisimanermini imaannaan-
ngitsunik misigisaqartarsi-
mavoq.
- Nakuusernissamik toqu-
millu qasseriarluni sioorasa-
artittarsimanerlunga eqqaa-
majunnaarpakkaluunniit.
- Nakuusernissamik sioo-
rasaarneqarnissaq suliffinni
qanittuararsuuvoq. Qaqugu-
luunniit pisoqarsinnaanera
ilisimavarput. Sillimajuar-
neq. Ilaanneeriarlutalu tas-
sanngaannartumik saassutse-
riasaartarpugut. Amerlaner-
tigulli sillimareertarpugut.
Inuusuttup ileqqulersorne-
risigut takusinnaasarparput
arlaannik pisoqariataarsin-
naasoq, amerlanertigullu nu-
kissornikkut qaangiisarpu-
gut, sullitatta aalaakkemera-
tigut. Tamannali perorsaa-
sorpassuarnut ilungersuutin-
ngorsinnaavoq.
Piffissat ilaanni
Perorsaasup sulliviani na-
kuuserniarnissamik ilima-
sunneq soorunami ullut ta-
maasa pisanngillat.
- Piffissat ilaanni pisoqar-
taqaaq. Apeqqutaalluinnar-
poq sullitatta qanoq innera.
Aammattaaq nutaanik suli-
soqalerneq pingaaruteqarluin-
narpoq. Aammalu sulisunik
amigaateqarnersugut, taa-
maalilluta sinneruttuusugut
ima sulitigilersarluta qasussu-
tigilerlugu. Tamakku meeq-
qat inuusuttullu malugiler-
tortarpaat. Sulisut qanoq in-
nersut malugisinnaasar-paat.
- Sioorasaarinerit nillianer-
nik aallartikkajuttarput - toqu
nakuuserniarnerlu suaartaa-
tigalugit. Akulikitsunik isim-
missartittarpunga. Ukiulli ar-
lallit matuma siorna ataasiar-
lunga naatsorsuutiginngillu-
innakkannik tassanngaannar-
tumik pisoqarpoq. Kaffimik
kissartorujussuarmik niaq-
qukkut seqertippunga. Taa-
mak pisussamik ilimanar-
toqaqqaanngimmat, pinngit-
soortitsisinnaasumillu, taa-
maalineqarnera qaangerumi-
naatsippara. Peqqutissaqan-
ngitsumik taamaalisoqarpoq.
Ersilerpungalu. Sullitatta ta-
manna malugipallattarpaat.
- Ilaasa qaangertarpaat, al-
lalli sapilertarlugu, perorsaa-
soq oqaluttuarpoq, paaqqin-
nittarfimmi sivisunerpaamik
sulisuusimavoq. Ukiut pi-
ngasungajaat tassani sule-
reerpoq.
Meeqqat
killilerneqanngitsut
- Meeqqat innarlersimasat
amerliartuinnartut takussaa-
lerput. Meeqqat killilerne-
qartanngitsut. Taakkununnga
apeqqutaanngilaq matu ma-
torlukkaluarunikkut illumillu-
unniit ikiuallatsitsigaluarunik.
- Unnukkut pisuttuaraan-
gatta takujuartarpagut.
Meeqqat nukangasut iluari-
saminnik iliortinneqartut.
- Tunngaviusumik pisaria-
qartitat amigaatigaat, soorlu a-
sanninneq killilemeqartamerlu.
- Siusinnerujussuakkut ili-
uuseqartoqartariaqarpoq. I-
nuusuttut naartusut meerar-
taarneq pillugu ilitsersuunne-
qartariaqarput. Meerartaar-
neq suliassarujussuuvoq.
Inuusuttut tamatuminnga ili-
simatinneqartariaqarput.
- Ilaatigulli iluaqutaajun-
naartarpoq. Paaqqinnittarfin-
ni sulisut amigartuartillugit
qaangeruminaatsoq taamaa-
ginnassaaq. Sulisussarsin-
ngikkaanni sinneruttut qalu-
lersarput, nakkaannajalerlu-
tik, sulisullu sulisoriinnarnis-
saat ajornakusoornerulersar-
poq.
- Ukiuni Kalaallit Nunaan-
niinninni qaammatini marlu-
innarni qimmuuttoorlunga
sulinikuunngilanga.
- Sapaatip akunneranut
nal. ak. 40-t sulisarluni,
unnuarsiortarluni sapaatillu
akunnerisa naanerini sulisar-
luni suliffimmi atugassariti-
taasut sakkortoqaat, 13.500
kroninik akissarsiat aalla-
aveqarlulik, uffa ukiuni arfi-
neq pingasuni atorfeqareer-
luni.
- Ilinniarsimanngitsut ar-
lallit ilisimavakka amerla-
nernik akissarsisartut. Ukiut
pingasut affarlu ilinniarsima-
nerput tunuliaqutigigalu'ar-
parput.S

BOX 1009 • 3900 NUUK
TLF. 32 13 37 • FAX 32 33 78
Lever med vold på arbejdspladsen
Man lærer at leve med vold og truslen om vold på arbejdspladsen,
fortæller 32-årige socialpædagog
(LRH) - Hun fortæller stille
og roligt, uden store armbe-
vægelser om vold og truslen
om vold på arbejdspladsen.
Det er blevet en del af hendes
arbejde, og man fristes til at
sige en del af hendes liv, at
skulle forholde sig til unge
agressive, som ikke altid kan
kontrollere sig selv.
Hun er uddannet social-
pædagog, arbejder på en
døgninstitution i landet og
ønsker anonymitet. Vi lever i
et lille samfund, hvor den der
står frem hurtigt bliver sam-
taleemnet. Og så er der
iøvrigt de unge og børnene at
tage hensyn til. Dem ønsker
hun på ingen måde at skade
mere end de er.
- Men diskussionen om
vold på arbejdspladsen er
vigtig. Vi må diskutere det
åbent. Diskussionen er ikke
alene vigtig at få frem i
offentligheden, den er også
vigtig som led i den psykiske
bearbejdelse af de proble-
mer, der kan opstå, når man
har været udsat for vold eller
trusler om vold. Men også
den magtanvendelse, der ind
imellem er nødvendig at gen-
nemføre kan være svær at
klare psykisk, og vi bør tale
om det, mener hun.
- Det skal indgå som et
naturligt led i arbejdet at tale
åbent om eventuel vold på
arbejdspladsen. Det skal
være muligt at hente hjælp til
at bearbejde de problemer,
der kan opstå i forbindelse
med vold eller trussel om
vold, og så er det vigtigt, at
man skal kunne bede om
hjælp. Det skal være tilladt at
spørge om hjælp.
Trusler om mord
Det er ikke småting den 32-
årige pædagog har måttet stå
model til igennem de otte år
hun har arbejdet inden for
faget.
- Jeg husker ikke længere,
hvor mange trusler om vold
eller trusler om drab, jeg har
fået.
- Der ligger altid en latent
trussel om vold i mit arbejde.
Vi ved altid, at der kan ske
noget. Antennerne er altid
ude. Og nogle gange sker det
så også, at vi bliver udsat for
pludselig vold. Men oftest
har vi fået advarsler. Man
kan se på den unge, at noget
er under optræk, og i de fle-
ste tilfælde klarer vi det med
magtanvendelse, hvor vi hol-
der klienten fast. Men det
kan altså også være en bela-
stende situation for mange
pædagoger.
I perioder
Der er naturligvis ikke hver
dag vold i luften i den døg-
ninstitution pædagogen ar-
bejder på.
- Det sker meget i perio-
der. Det kommer først og
fremmest an på, hvordan
vores klienter har det. Men
det har også stor betydning,
om der er kommet nyt perso-
nale. Og om vi mangler per-
sonale, så vi, der er tilbage
arbejder så meget, at vi bli-
ver trætte. For det er noget
børn og unge mærker lynhur-
tigt. De kan mærke, hvordan
personalet har det.
- Truslerne begynder som
regel med råb - råb om død
og vold. Og jeg er ofte blevet
sparket. Men kun en enkelt
gang for mange år side var
jeg ude for en pludselig reak-
tion, som kom fuldstændig
uventet. Jeg fik en kop
skoldhed kaffe smidt i hove-
det. Det havde jeg meget
svært ved at klare, fordi der
ikke var advarselsignaler, der
kunne have afværget situati-
onen. Reaktionen var så
umotiveret. Og jeg blev ban-
ge. Og det mærker klienterne
hurtigt.
- Nogle klarer det, andre
kan ikke holde til det, fortæl-
ler pædagogen, der er alders-
præsident på døgninstitutio-
nen. Hun har bare været der i
små tre år.
Børn mangler grænser
- Man ser flere og flere ska-
dede børn. Børn, som ikke
får sat grænser. For dem gør
det ingen forskel om de
smækker med døren eller
sætter ild til et hus.
- Vi ser dem jo alle, når vi
går en tur om aftenen. Små
børn, der får lov at gøre,
hvad de har lyst til.
- De mangler de basale
behov som kærlighed og at få
sat grænser.
- Der bør sættes ind meget
tidligere. Unge gravide bør
vejledes i det at få børn. Det
er en stor opgave at få børn.
Det skal de unge have at vide.
- Men det bider sig selv i
halen. Så længe, der ikke er
personale nok i institutioner-
ne, vil den onde cirkel fortsæt-
te. Når man ikke får persona-
le, bliver de, der er tilbage
trætte, man bliver mere opgi-
vende, og det bliver sværere at
fastholde de ansatte.
- I de år jeg har været i
Grønland, har jeg kun haft to
måneder, hvor jeg ikke- hav-
de ekstra arbejde.
- Det er hårde arbejdsvil-
kår med 40 timer om ugen,
nattevagter og weekendvag-
ter for 13.500 kroner i grund-
løn trods otte års erfaring.
- Jeg kender flere ufaglær-
te, der får mere i løn. Vi har
trods alt en tre et halvt årig
uddannelse bag os.
MODELFOTO: VIVI MØLLER-REIMER