Atuagagdliutit - 15.07.1999, Blaðsíða 14

14 • TORSDAG 15. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ANNONCI
AG har bragt tre artikler om KNI Pilersui-
soq henholdsvis den 1. juli, den 6. juli og
den 8. juli.
Temaerne har været:
1. Pilersuisoq har fået større betaling fra
det offentlige
2. Priserne er kraftigt forhøjede og ligger
15-20% over priserne i konkurrencebyerne
3. Medarbejderstaben er halveret
Med hensyn til prisforskellene mellem bygder og byer har vi
mandag formiddag den 5. juli kommenteret dem over for
redaktionen på AG på både grønlandsk og dansk, men avisen har
valgt ikke at bringe vort indlæg, som imødegår de fremsatte
påstande i AG den 1. juli.
Da avisen ikke vil bringe vores gendrivelse af de fremsatte på-
stande, har vi valgt den lidt utraditionnelle måde at indrykke
vort svar i annonceform, da den form for journalistisk, som vi op-
lever fra journalistens side, desværre er egnet til at bibringe
læserne af avisen et forvrænget, ukorrekt og negativt billede af
vor virksomhed.
Sådan forholder det sig!
Prisforskelle
Samlet set er forholdet, at der en ens priser på hele sortimentet
uden for dagligvareområdet. Inden for dagligvareområdet er der
ens priser på 51 % af varenumrene, på 36 % er varenumrene er
Pilersuisoq dyrere end Pisiffik og på de resterende 13 % er Piler-
suisoq billigere end Pisiffik.
Helt nøjagtigt er den opgjorte prisforskel på dagligvarerne
mellem Pisiffik og Pilersuisoq 3,59 %. Når hele sortimentet tages
i betragtning er prisforskellen mellem Pisiffik og Pilersuisoq
endnu mindre, da der ikke er nogen prisforskel på sortimentet
inden for fangst- & fiskeriartikler og non-food i øvrigt.
Årsagen til den nævnte prisforskel skal findes i, at Pisiffik har
valgt at nedsætte priserne på udvalgte dele af sortimentet af
konkurrencemæssige grunde, og ikke i, at Pilersuisoq har
foretaget ekstraordinære prisforhøjelser.
Imidlertid skal Pilersuisoqs priser ikke sammenlignes med
Pisiffik, men med priserne generelt i konkurrencebyer.
Vi skal om priserne og ensprissystemet citere fra “Skriftlig rede-
gørelse til landstinget. Efterårssamlingen 1992”, afsnit 3.3.,
side 14, hvor prissystemet blev defineret således: “KNI-Service”
forsyning af bygder og yderdistrikter vil ske således, at
prisudviklingen følger det øvrige samfunds. I praksis etableres et
prissystem, hvorved varepriserne i bygder og yderdistrikter ikke
overstiger de gennemsnitspriser, der gælder i omkringliggende
byer.”
Denne formulering indebærer, at Pilersuisoqs priser må
sammenlignes med alle handlendes gennemsnitspriser i
konkurrence-byerne.
Vore prisundersøgelser viser, at de private handlendes priser i
konkurrencebyeme, med undtagelse af Brugsen, ligger 10-15 %
over Pisiffiks. Når dette tages i betragtning, kommer der et andet
billede frem, som viser, at intentionerne er opfyldt.
Med hensyn til prisudviklingen i Pilersuisoq har den fulgt udvik-
lingen i det øvrige samfund med undtagelse af de betydelige pris-
nedsættelser, der fulgte hurtigt efter omdannelsen i 1993.
Beskæftigelse
Om udviklingen i medarbejdertallet er tallene, som de fremgår af
årsregnskabeme, i høj grad påvirket af udskillelsen af Rederi- og
Postdivisionen, som skete ved halvårsskiftet 1997, samt i mindre
grad af overførsel af personale til koncernens fællesfunktioner i
moderselskabet KNI A/S, som følge af omstruktureringen. Den
samlede effekt heraf har været 550 medarbejdere.
Den resterende forskel på ca. 50 personer kan henføres dels til en
fortsat, løbende effektivisering af de administrative funktioner,
samt at nogle tjenestemænd på rådighedsløn er overgået til
pension.
Udviklingen i antal gennemsnitligt beskæftige medarbejdere i de
2 tilbageblevne divisioner har været:
1996 1997 1998
821 824 812
Der har således aldeles ikke været tale om nogen drastisk
nedskæring i personalet i denne periode.
Det er derimod rigtigt, at der fra 1994 til 1996 skete en effekti-
visering af virksomheden efter det meget dårlige resultat i 1994,
som betød, at det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte medar-
bejdere faldt fra 1.608 til 1.416, hvorved det kom på niveau med
antal ansatte i 1993, nemlig 1.447.
Årsagerne til faldet på 192 medarbejdere fra 1994 til 1996 er op-
hævelsen af den beskæftigelsesgaranti, der blev givet i forbindel-
se med omdannelsen, og at det mandskabstunge skib, M/S Disko,
blev taget ud af drift i 1995.
Servicekontraktbeløbet
Den 6. juli og gentaget den 8. juli fremhæves, at
servicekontraktbeløbet er steget fra 61 mio. kr. i 1997 til 90
mio.kr. i 1999, og at samfundet betaler det samme beløb 2 gange.
I artiklen den 6. juli bringes den “sensationelle afsløring”, at
olievirksomheden i Pilersuisoq giver overskud og dermed et dæk-
ningsbidrag til vareforsyningen til bygder og yderdistrikter.
Virkeligheden er, at resultatet af olievirksomheden har været
offentliggjort siden Pilersuisoq blev omdannet til et aktieselskab i
modsætning til, hvad der var tilfældet, da KNI var en nettostyret
virksomhed.
Her bringes Energidivisionens resultater dels før ekstraordinære
poster og skat og dels efter:
Mio. kr. 1994 1995 1996 1997 1998
Resultat før ekstraord. poster og skat 57,2 70,7 42,1 35,9 45,8
Nettoresultat 57,1 77,2 42,1 35,9 35,0
Faldet i resultatet fra 1995 til 1996 skyldes prisnedsættelser pr.
1. januar 1996.
Sammen med de prisnedsættelser, der skete ved den første om-
dannelse i 1993, er summen af virkningen af prisnedsættelserne
akkumuleret for årene 1993-1998 ca. 400 mio.kr., som er kommet
forbrugerne, erhverslivet og det offentlige til gode.
Oversigt over de nugældende priser på flydende brændstoffer i
forhold til priserne i 1992, dvs. før omdannelsen:
Prisned-
Kr. /liter 1992 1999 sættelse
Gasolie 2,15 1,98 7,9%
Gasolie til fiskeri- og fåreavlererhvervet 2,15 1,65 23,3 %
Benzin 5,00 2,80 44,0 %
Petroleum 2,80 2,05 26,8 %
Flybrændstof 2,40 1,80 25,0 %
Med hensyn til at servicekontraktbeløbet er steget fra 61,3 mio.
kr. for 1997 til 90,2 mio. kr., er årsagen tre-delt. Dels er
anlægsbevilling fra og med 1998 overført til servicekontrakten,
dels er resultatet i Energidivisionen blevet bedre end forudsat i
kontrakten for 1997, og endelig er der ikke i kontrakterne for
1998 og 1999 taget hensyn til skat af resultatet.
For året 1997 var der ved siden af servicekontrakten en særskilt
anlægsbevilling til ikke-rentable investeringer i bygder og yder-
distrikter, konto 70.13.30 i finansloven, hvor der i 1997 blev af-
holdt en udgift på 15 mio.kr.
Bevilling på konto 70.13.30 blev fra og med 1998 overført til
servicekontrakten.
Det skal bemærkes, at de ikke-kommercielle investeringer langt
overskrider de tidligere særskilt bevilgede beløb.
Den flerårige aftale, som omtales i artiklen, blev indgået i 1996
og fastlagde betalingsniveauet for servicekontrakten for årene
1997-2000 i erkendelse af, at der var etableret et betydeligt
vedligeholdelses- og reinvesteringsbehov i selskabet, og at
efterslæbet kunne forventes forøget i de kommende år.
Det var forudsat, at der skulle ske driftsforbedringer i selskabet,
som skulle muliggøre indhentelse af efterslæbet.
At de forudsatte driftsforbedringer er sket, fremgår af
nedenstående oversigt over resultatudviklingen i
Vareforsyningsdivi-sionen.
Resultat, excl. betaling fra landskassen, ekstraordinære poster
og skat:
Mio. kr. 1995 1996 1997 1998
Varedivisionen -84,3 -63,9 -49,6 -30,8
Der er efter vor opfattelse grund til tilfredshed med den positive
økonomiske udvikling i selskabet, der som forudsat har været
nødvendig for at kunne vedligeholde, renovere og reinvestere i
selskabets anlæg.
Såfremt selskabet ikke havde været i stand til at forbedre ind-
tjeningen, ville man have stået over for enten forhøjede betalin-
ger fra hjemmestyret ud over det aftalte niveau, eller at lade
selskabets bygninger og andre anlæg forfalde yderligere.
Pengene fra de forbedrede resultater er, som aftalt med hjemme-
styret, forblevet i selskabet, hvor de bruges til vedligeholdelse,
investeringer og styrket uddannelsesindsats for medarbejderne.
I nedenstående oversigt vises udviklingen i udgifterne på de
nævnte områder:
Mio. kr. 1995 1996 1997 1998
Vedligehold 17,0 16,6 26,0 27,9
Egenfinansierede investeringer 38,8 13,9 70,0 73,7
Uddannelse 5,1 3,3 3,9 12,1
Udviklingen i betalingsrelationer til hjemmestyret for årene
1997-1999 viser følgende:
Mio. kr. 1997 1998 1999
Betaling fra landskassen 30,6 43,1 45,3
Anlægsbevilling 15,0 0,0 0,0
Samlet betaling fra landskassen 45,6 43,1 45,3
Udbytteskat, betalt til landskassen 0,0 0,0 -12,0
Nettobetaling fra landskassen 45,6 43,1 33,3
Økonomisk genopretning
Det kan konstateres, at KNI efter omdannelsen i 1993 løb ind
i alvorlige økonomiske problemer, bl.a. på grund af undervur-
dering af opgavens omfang. Desuden ønskede man de politiske
målsætninger i forbindelse med omdannelsen indfriet uden, at
der i virksomheden var skabt den nødvendige økonomiske
baggrund herfor, ligesom virksomheden måtte bidrage til at
lukke huller i landskassen regnskab.
Det er efterfølgende - også i samarbejde med ejeren, Grønlands
Hjemmestyre - lykkedes at rette skuden op, hvad vi alle her i
samfundet burde være glade for.
For at illustrere udviklingen gengives resultaterne i driftssel-
skaberne:
KNI Pilersuisoq A/S:
Mio. kr. / % 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Ordinært resultat før ekstraord.
poster og skat - 6,0 - 65,6 -10,5 13,1 19,7 58,1
Årets resultat - 3,7 - 68,0 - 9,6 13,1 45,5 45,9
Egenkapitalforrentning -0,5% -9,8% -1,5% 1,8% 6,1% 6,7%
KNI Pisiffik A/S:
Mio. kr. / % 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Ordinært resultat før ekstraord.
poster og skat -46,4 -66,5 -37,0 -1,6 19,7 30,0
Årets resultat -2,7 -66,5 -37,5 1,3 20,1 30,0
Egenkapitalforrentning 1,4 %- 33,8%- 28,7 % 0,6% 9,1% 12,5 %
Disse tal viser tydeligt behovet for, at selskaberne overgik til
forretningsmæssig drift, som landstinget vedtogt den 6. juni 1997
i forbindelse med den seneste omstrukturing af KNI.
Vi kan i øvrigt oplyse, at aftalen, som fastsætter betalings-
niveauet for Pilersuisoqs servicekontrakt, udløber med år 2000.
Forhandlinger om betalinger for år 2001 og efterfølgende år vil
ske på et nyt grundlag, og det er KNIs mål og forventning, at
nettobetalingeme fra landskassen til virksomheden vil kunne
nedsættes efter 2000.
Afslutning
Vi håber med denne annonce at have bidraget til en bedre for-
ståelse af virkeligheden i KNI end artiklerne i AG ellers kunne
give indtryk af.
Keld Askær
Koncernchef