Atuagagdliutit - 15.07.1999, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 15. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Finn Clausen-
imut eqqaaniut
All. Søren Kjær, Nuuk
Finn Clausen toquvoq,
54-inik ukioqarluni.
Finn-ip imartuumik
inuulluameq angumeraa.
Atuartooreerami iffior-
lutut ilinniarpoq, ukior-
paalunnilu taama inuus-
sutissarsiorluni, svend-
itut namminersortutullu,
iffiortutullu Nuuk takor-
ngaarpaa. Ukiuni arfineq
marlunni sakkutuujuvoq.
Ilaatigut USA-mi Tysk-
landimilu raket-eqarfinni.
Ukiut 15-it matuma
siorna perorsaasutut ilin-
niarpoq, taamanili taama-
tut sulilerluni. Siullermik
Århus kommunimi inuu-
suttut naalatseriittut sulif-
figalugit.
Kalaallit Nunaannut,
innuttaanut pinngortita-
mullu nuannarinninnerata
ukiut arfinillit matuma
siorna maanga tikiseqqip-
paat.
Suliffigeqqaarpaa fri-
tidscentret Qilannaq. U-
kiut kingulliit marluk
børnehjemmimi Uuliner-
miut, inuusuttunut iin-
mikkoortortami pisortaal-
luni.
Finn perorsaasuulluar-
tuuvoq, sivisuumik ataat-
simiinnerit oqallinnerillu
salliutinnagit sulinermik
Af Søren Kjær, Nuuk
Finn Clausen er død, 54
år gammel.
Finn nåede et rigt og
indholdsrigt liv.
Efter skoletiden blev
han uddannet som bager,
og arbejdede i mange år
indenfor faget, både som
svend og som selvstæn-
dig, og netop som bager
stiftede han for første
gang bekendtskab med
Nuuk. Soldatertiden kom
til at strække sig over 7
år. Den blev bl.a. tilbragt
i USA og Tyskland ved et
raketbatteri.
Finn blev for ca. 15 år
siden uddannet som pæ-
dagog, og har siden arbej-
det indenfor faget. Først i
Århus kommune, hvor
han arbejdsområde var
velfærdstruede unge, de
såkaldte unge lømler.
En stor kærlighed til
Grønland og landets be-
folkning og natur førte
ham endnu engang hertil
for 6 år siden.
Første arbejdsplads var
fritidscentret Qilanngaq.
I de seneste 2 år børne-
hjemmet Ulinarmiut, hvor
han var leder af ungdoms-
afdelingen.
angusaqarfiusumik orni-
gisaqarnerulluni.
Suliffimmi najugaqar-
tunit sulisunillu nuannari-
neqarpoq, pingaartumillu
Kapisilinni suliffiup illu-
araani sapaatip akunne-
rani aallaarsimaartarneq
nuannarilluarlugit.
Finn-ip inuunera sivi-
kippallaartoq Nuup Ka-
ngerluata qinnguani alia-
nartumik nassuiarneqar-
sinnaanngitsumillu naa-
nera paasivinngisaannas-
savarput.
Finn ikinngutaalluar-
poq, amerlasuut tatigisaat
ikinngutillu nalliuttorsiu-
alaaqatiginissaannik nu-
annarisaqarluartoq.
Finn-ip toquneratigut
Kalaallit Nunaanni Dan-
markimilu amerlasuut qa-
nigisaminnik annaasaqar-
put.
Inuk soqutiginartoq, a-
sanartoq pitsaasorlu pee-
ruppoq.
Toqukkut peeruttup,
Nuummi ilisaanissaminik
kissaatigisaqarsimasup,
qitomani pingasut qima-
tarai, kiisalu aappani
Amalie ernertillu Peter.
Finn Clausen-ip eqqaa-
neqarnera ataqqinartitaa-
li.
Nuummi ilaqutai
Finn var en god pæda-
gog, der mere var til
praktisk handling end til
lange møder og snak.
Han var vellidt blandt
institutionens beboere og
personale, og var især
glad for de ugelange op-
hold i institutionens hytte
i Kapisillit.
At Finns alt for korte
liv på tragisk vis netop
skulle ende i bunden af
Godthåbsfjorden under
helt uforklarlige omstæn-
digheder, vil vi aldrig helt
forstå.
Finn var en god ven,
manges fortrolige og til-
lige glad for samvær med
vennerne i festligt lag.
Med Finns død har
mange i Grønland og i
Danmark mistet en nært-
stående.
Et interessant, et kær-
ligt og et godt menneske
er ikke mere.
Afdøde, der efter eget
udtrykkelige ønske be-
graves i Nuuk, efterlader
sig 3 børn, sin samlever
Amalie og sønnen Peter.
Æret være Finn Clau-
sens minde.
Familien i Nuuk
NUUK (TK) - Polhavet nord
for Grønland er - stort set -
uudforsket både over og un-
der vandet.
Hidtil har både den danske
og internationale indsats
været yderst sparsom og be-
skeden. Danmarks og Grøn-
lands Geologiske Undersø-
gelse (GEUS) gennemførte
dog i 1988, sammen med den
danske Kort- og Matrikel-
styrelse, målinger fra fly, og
har dermed indsamlet viden
om såvel geologien som dyb-
deforholdene i området.
Men bortset fra denne vi-
den, stammer alt anden viden
om Polhavet nord for Grøn-
land fra udenlandske projek-
ter.
Videnskabelig
plan godkendt
Det forsøger en gruppe for-
skere nu at råde bod på. Med
et initiativ, der går under
navnet GRASP, der står for
»Greenland Arctic Ocean
Shelf Project«, har gruppen
netop formuleret en plan for
et kommende tværfagligt
projekt - en plan Kommissio-
nen for Videnskabelige Un-
dersøgelser i Grønland
(KVUG) netop har godkendt,
efter at KVUG sidste år
besluttede at undersøge mu-
lighederne for en storstilet
forskningsindsats i Polhavet
nord for Grønland.
Og det handler som altid
om penge; penge, der skal
bruges til at gennemføre pro-
jekterne - og det er dyrt, så
langt nordpå. Derfor er der
nu nedsat en styregruppe, der
skal lede og koordinere
arbejdet med at virkeliggøre
visionerne bag forsknings-
projektet.
ASIAQ formand
for styregruppen
På det første møde i styre-
gruppen blev forundersøgel-
seschef Hans J. Høyer fra
ASIAQ/Grønlands Forunder-
søgelser valgt som formand.
- For tiden fremkommer
der væsentlige internatio-
nale videnskabelige resulta-
ter fra andre dele af Pol-
havet. Det skyldes dels, at
tidligere hemmeligholdte
data, indsamlet under den
kolde krig, nu offentlig-
gøres, men også at der i de
seneste år er gennemført en
række nye civile under-
søgelser, som er blevet
mulige ved anvendelse af ny
teknologi kombineret med
nye logistiske muligheder,
siger Hans J. Høyer.
Første undersøgelser
i år 2000
De første aktiviteter i GRA-
SP-programmer håber Hans
J. Høyer kan gennemføres
allerede i år 2000.
- Meningen er at gennem-
føre en række målinger af
havdybderne i Polhavet fra
en flydende station på hav-
isen, men vi undersøger
også, om det er muligt at få
gennemført seismiske målin-
ger fra en amerikansk ubåd,
der er udstyret til forskning,
siger Hans J. Høyer.
Foruden Hans J. Høyer
består styregruppen af kon-
torchef René Forsberg fra
Kort- og Matrikelstyrelsen,
der er udpeget som næstfor-
mand, direktør Hans Chr.
Schønvandt fra Råstofdirek-
toratet, videnskabelige for-
bindelsesofficer Jørgen
Taagholt fra Dansk Polar-
center, der er sekretær for
styregruppen, direktør Arne
Nielsen, Farvandsvæsnet og
seniorforsker Naja Mikkel-
sen fra Danmarks og Grøn-
lands Geologiske Under-
søgelser (GEUS).
Stor betydning
for klimaet
Baggrunden for det stort an-
lagte forskningsprojekt er, at
Polhavet med dets konstante
isdække har stor betydning
for det globale klima.
På trods af det, er Polhavet
stadig forholdsvis uudfor-
sket. Det gælder i særlig grad
den grønlandske del af Pol-
havet. Her er selv de mest
grundlæggende data aldrig
indsamlet, for eksempel når
det gælder opmåling af om-
rådet, havdybder, alminde-
lige klimatologiske data,
havis og oceanografi. Det
samme gælder økosystemer-
ne i havet og faunaen.
Nødvendigt at
samarbejde med andre
Men det er ikke en opgave
Grønland og Danmark kan
klare alene.
- Heldigvis er interesse for
at deltage i forskningsprojek-
tet stor, siger Hans J. Høyer.
- Vi har allerede fået til-
kendegivelser fra både tyske,
svenske og amerikanske
forskningsinstitutioner om,
at de meget gerne vil deltage
i projektet, siger Hans J.
Høyer, der samtidig betoner,
at forskningsprojektet er en
stor chance for Grønland:
- Hvis projektet kommer
op at stå, som det er tænkt, vil
det blandt andet kunne være
med til at udvikle og styrke
det naturvidenskabelige mil-
jø, for eksempel i ASIAQ -
og dermed også muligheden
for at kunne tiltrække nogle
medarbejdere, som vi ellers
ville have været svært at
»kapre« på et marked, fordi
der er så mange andre tilbud
at vælge imellem.
Store perspektiver
- Desuden vil det kunne åbne
en række muligheder, og der-
med store perspektiver for en
række andre grønlandske
institutioner, hvis projektet
kommer op at stå, som det er
planlagt, mener Hans J.
Høyer.
Foreløbig handler det om
at skaffe penge til driften af
den ishavsstation, der er
planlagt på havisen i år 2000.
Den amerikanske ubåd Havkbill har gennem flere år udforsket Polhavet. Det er den GRASP-projektet håber
at »få fingre« i, så den også - i fremtiden - kan forske i den grønlandske del af Polhavet.
Mindeord over
Finn Clausen
Polhavet nord for
Grønland udforskes
ASIAQ/Grønlands Forundersøgelser er udpeget som
formand for styregruppen, der skal koordinere
forskningsprojektet, der går under navnet GRASP
;' ,
■;
Amerikamiut aqqartartuat Havkbill ukiuni arlaqalersuni Sikuiuitsumi ilisimatusarfiusimavoq. GRASP-ip neriuutigaa taanna
attartorsinnaallugu, siunissami Sikuiuitsumi Nunatsinnut atasumi ilisimalusarfigisinnaallugu.
Itåsmm
'• ,-r
ASS / FOTO; EKSPEDITIONSDELTAGERE FRA US HAVKBILL