Atuagagdliutit - 15.07.1999, Blaðsíða 16

16 • TORSDAG 15. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Pilersuisup sinneqartooratai KNI-mut nuunneqartut
Namminersornerullutik Oqartussat Pilersuisullu 1998-imut akitigut isumaqatigiissutaannut naleqqiullugu
nunaqarfiit isorliunerusullu pilersorneqarnerat akikinneruvoq
(EE) - Namminersornerusut
Pilersuisullu 1996-imili ukiut
tamaasa kiffartuussinissamut
akitigut isumaqatigiissutigi-
sartagaannut naleqqiullugu
nunaqarfinnik isorliunerusu-
nillu pilersuineq sunaaffa aki-'
kinnerasoq.
Taamaalilluni piginnittuu-
neq Pilersuisup 45 millioner
kroninik sinneqartoorutaanit
22 millioner kroninik pissarsi-
sinnaavoq.
Namminersornerusut Piler-
suisullu 1998-imut isumaqa-
tigiissutaat malillugu kiffar-
tuussinerit inuiaqatigiinnut
85 millioner kroninik nale-
qarput.
- Taakkunannga Nammi-
nersomerullutik Oqartussat 43
millioner kronit akilissavai,
42 millioner kronillu ingerlat-
siviup ikummatissatigut ta-
piissutisiassaasa matussuser-
neqartussaallutik, isumaqati-
giissummi allassimavoq.
Kiffartuussinermut akiliut
sunaaffa tagginneqarpallaarsi-
masoq, Pilersuisoq immikkut
akiligassat akileraarutillu aki-
lereerlugit 45 millioner kroni-
nik sinneqartorsinnaappat.
Inatsisartuni aningaasaqar-
nennullu ataatsimiittartuni
ilaasortaq Anders Nilsson
AG-imut oqarpoq,
ulluinnami pisariaqartitat,
Pilersuisumi 15-20%
procentimik akisunerusut.
Medlem af Landstinget
og finansudvalget Anders
Nilsson har udtalt til AG, at
han mener, at dagligvarer
er 15-20 procent dyrere i
Pilersuisoq end i Pisiffik.
Pisisartut siulittaasuat
Uthilie Heilmann isuma-
qarpoq, 15-20 %-init suli
akisunerusut.
Formanden for forbruger-
udvalget, Uthilie Heilmann
har sagt til AG, at prisfor-
skellen er endnu større end
de 15-20 procent.
1999 akisuneruvoq
Pilersuisumik ingerlatsineq
akikinnerulersimagaluartoq
1999-imut isumaqatigiissutip
takutippaa taama kiffartuussi-
nerit inuiaqatigiinnut akisu-
ninngorsimasut.
1999-imut isumaqatigiis-
summi erserpoq, inuiaqatigiit
suliakkiissutaannik taaneqar-
tartut, inuiaqatigiit 90 millio-
ner kroninik akilissagaat,
1998-imit 5 millioner kroni-
nik amerlanerit.
Kiffartuussinissamut isu-
maqatigiissummut tunngaviu-
sut takussutissat takusinnaasi-
manngilagut. Pisortat ingerla-
taannik inuinnaat paasissutis-
sinneqartamerannut inatsim-
mut atanngillat.
- Ukioq 2001-imut ukiunul-
lu tulliinut allanik tunngave-
qartumik akiliutissat isu-
maqatigiinniutigineqassapput,
KNI-llu anguniarpaa naatsor-
suutigalugulu ukioq 2000-ip
kingoma ilanngaaseereerluni
landskarsip akiliutigisartagai
ikilisinneqarsinnaallutik, Pi-
lersuisoq A/S-imi siulittaasoq
Kjeld Askær oqarpoq. KNI
A/S-imi aamma pisortaaneru-
voq.
Sulisut affaannanngortut
Kjeld Askær pilerisaarummi
allappoq, Pilersuisumi sulisut
1994-imit 1998-imut affaan-
nanngorsimanerat ilumuun-
ngitsoq.
Tamannali Pilersuisup
nammineq naatsorsuutaani
qanittukkut saqqummiunne-
(EE) - Det er åbenbart billi-
gere at forsyne bygder og
yderdistrikter, end den pris
hjemmestyret og Pilersuisoq
aftaler i forbindelse med de
servicekontrakter, der bliver
indgået hvert år, siden 1996.
Således bliver det muligt
for moderselskabet at få et
udbytte på 22 millioner kro-
ner af overskuddet på 45 mil-
lioner kroner i Pilersuisoq.
I følge hjemmestyrets og
Pilersuisoqs aftale for 1998
koster det samfundet godt 85
millioner kroner for de aftal-
te ydelser.
- Heraf forudsættes godt
43 millioner kroner betalt af
Grønlands Hjemmestyre,
mens godt 42 millioner kro-
ner forudsættes dækket ved
en krydssubsidiering fra sel-
skabets energidivision, hed-
der det i servicekontrakten.
Prisen for ydelserne er
åbenbart sat for højt, fordi
Pilersuisoq kommer ud med
et overskud på godt 45 mil-
lioner kroner, efter ekstra-
ordinære poster og skat.
Betaling øget i 1999
Selvom Pilersuisoq tilsyne-
ladende er blevet billigere at
drive, så viser service-
kontrakten for 1999, at det er
blevet dyrere for samfundet
at betale for disse ydelser.
Af servicekontrakten for
1999 fremgår det, at det nu
qartumi allassimavoq.
Allassimavoq 1994-imi su-
lisut 1600-t missaanniittut
1998-imi affaannanngorlutik
800-nngorsimagamik.
1997-imi 350-inik ilanngar-
put, Kjeld Askær-ip allanne-
ratut 550-iunatik. Naatsorsuu-
tini ima nassuiameqarpoq.
»Sulisut amerlanerisa sanil-
liussuunnerini eqqarsaatigi-
neqassapput 1997-imi umiar-
suaatileqatigiiffik aamma al-
lakkerivinnik aningaaserivin-
nillu ingerlatsinerit avissaar-
tinneqarmata, KNI-llu sulif-
feqarfissuartut aallarteqqinne-
rani kisitsisinik sunniimmata«.
Ukiunilu taakkunani mar-
lunnik kisitsisit nikingasutaat
350-iuvoq, 550-iunani.
1996-imit 1997-imut sulisut
ikilinerat malunnarpoq, 250-
inik ilanngarmata.
Sanaartomermut aningaa-
saliissutit nuupput
Pilersuisup siulittaasua aam-
ma allappoq inuiaqatigiit
suliakkiissutaannut akiliutip
ukiumi ataatsimi 30%-imik
amerlinerannut peqqutaasoq
namminersornerusut aalaja-
ngermata sanaartomermut
aningaasaliissutit 13 millioner
kroniusut kiffartuussinissamut
isumaqatigiissummut nuun-
neqarmata.
Kiffartuussinissamut akiliu-
tit 25 millioner kroninik amer-
lineranni kisitsisit taakku tassa
affaannaasa nassuiaatissaat.
Naatsorsuutini allassima-
voq KNI sanaartornissamut
koster godt 90 millioner kro-
ner for samfundet at betale
for det, der kaldes for sam-
fundspålagte opgaver, fem
millioner mere end for 1998.
Det har ikke været muligt,
at få indblik i de bilag, der
ligger som grundlag for de
servicekontrakter, som Piler-
suisoq indgår. De er ikke
omfattet af offentligheds-
loven.
Men det fremgår af annon-
cen i denne avis, at betalings-
niveauet til Pilersuisoq for
samfundspålagte opgaver
først udløber i år 2000.
- Forhandlinger om beta-
linger for år 2001 og efterføl-
gende år vil ske på et nyt
grundlag, og det er KNI’s
mål og forventning, at netto-
betalingerne fra landskassen
til virksomheden vil kunne
nedsættes efter 2000, skriver
formanden for Pilersuisoq
A/S, Kjeld Askær. Han er
desuden administrerende
direktør for KNI A/S.
Beskæftigelse halveret
Kjeld Askær skriver i annon-
cen, at det ikke er sandt, at
beskæftigelsen i Pilersuisoq
er halveret fra 1994 til 1998.
Men det står beskrevet i
Pilersuisoqs eget regnskab,
som fornylig blev offentlig-
gjort.
Der står, at der var godt
1600 i 1994 og det er halve-
namminersomerusunit tapiif-
figineqartanngitsoq.
- 1998-imi landskarsip aki-
liutai ingerlatsinermut tapiis-
sutaannaammata ingerlatseqa-
tigiiffimmi aningaasaliissu-
taasartut tamarmik Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit
tapiissuteqarfigineqarnatik
ingerlanneqarput, Pilersuisup
1998-imut naatsorsuutaani
allassimavoq.
Akikillisitsinerit
landskarsip matussuserpai
Pilersuisumi siulittaasup aam-
ma erseqqissarpaa ikummatis-
sanut immikkoortortap uulia
benziinalu akikillisariaqarsi-
magai.
1996-imut aningaasanut i-
natsimmi erserpoq landskar-
sip inuiaqatigiit suliakkiissu-
taannut akiliutai 20 millioner
kroninik amerlisut, Pilersui-
sup ikummatissat akikillim-
magit, taamaalilluni iluanaa-
rutissat 20 millioner kroninik
ikilillutik.
Taamaalilluni atuisartut a-
kikillisitsineq akileraartartutut
akilerpaat.
Taamatuttaaq 1996-imut a-
ningaasanut inatsimmi paasi-
narpoq, 1997-imi pisariillisaa-
soqassasoq, tamannalu ikum-
matissanik tuniniaanermi ilua-
naarutikinnerunertut tapiissu-
tinit akilemeqassasut.
Inatsisartullu siunniuppaat
1998-imi pisariillisaanermi
iluanaarutissat 40 millioner
kroniussasut, ikummatissanik
sinneqartoornissaraluup 20
ret til godt 800 i 1998.
Fra 1997 er der tale om en
reduktion på godt 350, og
ikke 550 som Kjeld Askær
skriver. Regnskabet forklarer
det her.
»Ved sammenligning af
antal beskæftigede med-
arbejdere må tages i betragt-
ning, at udskillelsen af rede-
ridivisionen og post- og
bankvirksomheden i 1997,
samt genetablering af KNI
koncernen påvirker tallene«
Og i de to år er der en for-
skel på 350, og ikke 550.
Faldet af medarbejdere er
også markant året før fra
1996 til 1997, da det blev
reduceret med godt 250.
Anlægsbevilling flyttet
Pilersuisoqs formand skriver
også, at forhøjelsen af beta-
lingen på samfundspålagte
opgaver på 30% i løbet af et
år, hænger sammen med, at
hjemmestyret besluttede at
overføre tilskuddet til anlæg
på godt 13 millioner kroner
på servicekontrakten.
Det forklarer kun halvde-
len af forhøjelsen af betalin-
gen for serviceydelser på
godt 25 millioner kroner.
I regnskabet fremgår det,
at KNI ikke får tilskud til
anlæg fra hjemmestyret.
- Da betalingen fra Lands-
kassen i 1998 udelukkende
er givet som et driftstilskud,
millioner kroninik ikilissutaat
ilanngaatigalugit.
Tamanna piviusunngun-
ngilaq, paarlattuanik Pilersui-
sumut akiliutit 25 millioner
kronit angullugit amerlipput.
er alle investeringer i selska-
bet nu uden tilskud fra Grøn-
lands Hjemmestyre, står der i
Pilersuisoqs regnskab for
1998.
Prisfald dækket
af landskassen
Pilersuisoqs formand under-
streger også, at energidivi-
sionen har måttet sætte pri-
sen ned på olie- og benzin.
I finansloven for 1996
fremgår det, at landskassens
betaling til varetagelse af
samfundspålagte opgaver sti-
ger med 20 millioner kroner,
fordi Pilersuisoq sænker pri-
serne på olieprodukter, og
det giver et mindreprovenu
på 20 millioner kroner.
Det vil sige, at forbrugeren
betaler nedsættelsen som
60 millioner kronit missaan-
neeriarlutik 85 millioner kro-
ninngorlutik. Soorlu Pilersui-
soq 1998-imut kiffartuussinis-
sammut taama amerlatigisu-
nik akilemeqartoq.
skatteborger.
Det fremgår også af
finansloven fra 1996, at der
skal ske generelle rationali-
seringer i 1997, som altså
modsvares af tilskuddet til
mindreprovenuet i salget af
olieprodukter.
Desuden lagde Landstin-
get op til en rationaliserings-
gevinst på 40 millioner kro-
ner i 1998, minus de 20 mil-
lioner kroner, som overskud-
det er reduceret med.
Det er ikke sket, tværtimod
er betalingen til Pilersuisoq,
steget med godt 25 millioner
kroner. Fra godt 60 millioner
kroner til godt 85 millioner
kroner. Hvad servicekontrak-
tens beløb på ydelser til
Pilersuisoq lyder på i 1998.
Kr. / liter 1992 1999 Prisned- sættelse
Gasolie 2,15 1,98 7,9%
Gasolie til fiskeri- og fåreavlererhvervet 2,15 1,65 23,3%
Benzin 5,00 2,80 44,0%
Petroleum 2,80 2,05 26,8%
Flybrændstof 2,40 1,80 25,0%
KNI kisimi ikummatissat akii aalajangertanngilai.
Nunarsuaq tamakkerlugu akit eqqarsaatigineqartariaqarput.
Ukiunilu taakkunani uulia akikilliartorsimavoq.
Det er ikke kun KNI, der fastsætter oliepriserne.
Der er også en verdensmarkedspris at tage hensyn til.
Og oliepriserne har været faldende i de år.
Forsynings- og Tafikvirksomheden
Betalingen til KNI Service A/S ydes til dækning af selskabets omkostninger i trafiksyste-
met og i forbindelse med forsyning af bygder og yderdistrikter.
Landskassens betaling til KNI Pilersuisoq A/S for varetagelse af samfimdspålagte
opgaver indenfor Forsynings- og Trafikvirksomhed indeholder fra og med 1996 en
ekstrabetaling på 20 mio. kr. om året som følge af, at KNI Pilersuisoq A/S med virkning
fra 1.1.96 sænker priserne på olieprodukter svarende til et samlet mindreprovenu på 20
mio. kr.
Pilersuisup uuliamik akikillititsininni 20 millioner
kroninnassutigaa. 1996-imut aningaasanut inatsimmi
ersippoq, konto 70.90.10-mi.
Desuden har Pilersuisoq fået 20 millioner kroner for at
sætte prisen ned på olie. Det fremgår af Finansloven for
1996, i konto 70.90.10.
Flytter overskud fra Pilersuisoq til KNI
Det er billigere at forsyne bygder og yderdistrikter, end den pris hjemmestyret og
Pilersuisoq har aftalt ror 1998
Pilersuisumi sulisut qanoq ingerlanerannut Kjeld Askær-ip
quppernerup siuliani nammineq naliliinera.
Kjeld Askærs eget syn på medarbejderudviklingen i
Pilersuisoq fra forrige side.
1996 1997 1998
821 824 812

1994 1995 1996 1997 1998
1.608 1.630 1.416 1.155 812
Aajuku Pilersuisup 1998-imut naatsorsuutimini sulisut
pillugit tamanut saqqummiussaa.
Og her er den officielle udlægning af beskæftigelsen i
Pilersuisoqs regnskab for 1998.