Atuagagdliutit - 05.08.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 5. AUGUST 1999 • 9
Nunaqarfinni ilinniartitsisut
pikkorissartmneqartariaqartut
Nunaqarfinni isorliunerusunilu ilinniartitsisussaaleqineq aaqqiivigineqarsinnaavoq taakkunani
timelærerit ilinniarteqqinnerisigut, Ilinniarfissuarmi rektori isumaqarpoq. Ilinniartsisunik
ilinniartitsinermi siusinaarluni pikkorissartitsisarneq qanittukkut neqeroorutigissallugu
neriuutigaa
NUUK (KB)- Ukiut qulit
ingerlaneranni iluatsinneqar-
tariaqarpoq ilinniartitsisut
Kalaallit Nunaanni pisaria-
qartinneqartut ilinniartinne-
qamissaat. Kisiannili qular-
naameqarsinnaanngilaq nu-
naqarfinni isorliunerusunilu
atuartut ilinniartitsisunik
ilinniarsimasunik ilinniartit-
sisoqartinnissaat. Taama na-
liliivoq Ilinniarfissuarmi rek-
tori Arqalo Abeisen.
- Isumaqarpunga isorliu-
nerusuni ilinniartitsisussaale-
qineq aaqqiivigineqanngi-
•saannassasoq. Piffissami ki-
ngullermi ilinniartitsisut
akissaatitigut sulinerminnilu
atugarisaat annertuumik pit-
sanngortinneqarsimapput.
Nunaqarfinnilu ilinniartitsi-
sut immikkut tapisiaqartin-
neqalersimapput, kisiannili
ilinniartitsisunngortut isor-
liunerusunut suliffissarsior-
neq ajorput, Arqalo Abeisen
oqarpoq.
- Illoqarfinni annerusuni
filmeriartameq, atuakkanik
atomiartarfimmukameq kul-
turikkullu neqeroorutinik al-
lanik atuineq sungiussima-
gaanni, taakku qimannissaat
piumaneeruttarpoq.
- Illersuerusunneq annikit-
suinnaavoq. Isorliunerusu-
nullu nuuttartut sivisuner-
paamik ukiuni marlunni
taakkunani najugaqartarput,
nangilluni oqarpoq.
Taamaattumik nunaqar-
fimmiut atuarfimminni ilin-
niarsimasunik ilinniartitsiso-
qassagunik nukissat naju-
gaqarfimminni pigisatik a-
tomiartariaqarpaat.
Soqutiginninneq
annertooq
Ilinniarfissuarmi qitiusumik
ilinniartitsisunngomiarfimmi
aasaq manna ilinniartitsisut
aaqaniliinnaat naammassip-
put. Aappaagu 37-nik amer-
lassuseqamissaat naatsorsuu-
tigineqarpoq. Siammasissu-
millu ilinniartitsisunngomiat
20-t missaat naammassissa-
sut naatsorsuutigineqarpoq.
KUP malillugu Kalaallit
Nunaanni ilinniartitsisutut
atorfiit 76 procentii ilinniar-
titsisutut ilinniarsimasunik
inuttalerneqarsimapput, ki-
siannili nunaqarfinni isorliu-
nerusunilu ilinniartitsisutut
ilinniarsimasut ikittuinnaap-
put.
Kisiannili ukiuni arlalinni
timelæreritut sulisimasut ar-
lalissuit akomanni ilinniartit-
sisutut ilinniamissaq soquti-
gineqartorujussuuvoq.
- Siammasissumik ilinniar-
titsisunngorniartut taamaal-
laat affaat aappaagu ilinniar-
tussarsiarisimallugit isuma-
qarpunga. Siornalu qinnute-
qårtut pingajorarterutaannaat
tigusimavavut, Arqalo Abei-
sen oqaluttuarpoq.
Ajornartorsiutaavoq qin-
nuteqartut amerlasoorpassuit
qallunaatut pingaartumillu
tuluttut piginnaasaat pisaria-
qartinneqartut amigaataam-
mata. Ilaat kommuneni ilin-
niarsimasunik naammattunik
ilinniartitsisoqareersuni na-
jugaqarput. Taamaattumik
sap. akunneranut nal. akun-
nerini 8-12-ini timelæreritut
sulisinnaanngillat, taakku
piumasaqaataammata siam-
masissumik ilinniartitsisun-
ngomiamermut akuerineqas-
sagaanni.
Siusinaartumik
pikkorissarnerit
Upemaap ingerlanerani ilin-
niartitaanermut pisortaqarfik
Ilinniarfissuarmit qinnute-
qarfigineqarpoq siusinaartu-
mik pikkorissartitsinermut
aningaasanik atomeqartussa-
nik, ilinniartitsisunngomiar-
tut piukkunnarsarumallugit.
- Taamaaliornikkut ilin-
niartitsisut meeqqat atuar-
fianni ukiuni arlalinni suli-
nermik misilittagaqartut GU-
milu atuarsimasunit inersi-
marpalunnerusut ilinniartitsi-
sunngortissinnaassavavut.
- Qulamanngitsumillu pik-
korissarnerit annikillisissa-
vaat ilinniamerup ingerlane-
rani taamaatiinnartartut. Ilin-
niagaqartut amerlasoorpas-
suit oqartarput ilinniagassat
kakkaffiginngisatik anner-
tuumik piffissaajarfigisarlu-
git. Taamaattumik ilinnia-
gassamik sinneri naammattu-
mik piffissaqarfigineq ajor-
paat, taamalu ilinniameq im-
maqa taamaatiinnartariaqa-
lerlugu, Arqalo Abeisen
oqarpoq.
Siusinaartumik pikkoris-
sartitsisalernissamut ani-
ngaasat atorneqartussat pi-
sortaqarfimmit atugassan-
ngortinneqamissaat upperaa,
neriuutigalugulu pikkorissar-
nerit aappaagu aallartissinna-
assasut, aaqqissuunneqartus-
sat GU, højskolit Sisimiunilu
oqaatsinik ilinniarfik su-
leqatigalugit.
Paasisitsiniaaneq
Aammattaaq Ilinniarfissuup
pilersaarusiorpaa ilinniartit-
sisunngomiamerup inuusut-
tunit soqutigineqameruler-
nissaa pillugu paasisitsiniaa-
nissaq.
- Upemaaq qinnuteqarnis-
samut killissarititaasoq sioq-
qullugu ilinniagaqalemissa-
mut TV-kut ussassaarutit
inuussutissarsiuteqalernissa-
mut iliniarfinnit saqqum-
miunneqartut kusanartorsuit
uagut ussassaarutitsinnit pit-
saanerujussuunerat oqaatigi-
sariaqarpara. Uagut ussas-
saarutivut ullutsinnut naleq-
qutinngimmata, Arqalo A-
belsen isumaqarpoq.
Ussassaarutinik inuussu-
tissarsiutigalugu suliaqartar-
tut Ilinniarfissuarmit piumaf-
figiniameqalerput ilinniarti-
taaneq qanoq pilerinameru-
sumik saqqummiunneqar-
sinnaanersoq misissoqqullu-
gu-
- Ajomanngippat ukiut ta-
maasa atorfissaqartippavut
50-60-it ilinnialertarnissaat,
ukiullu tamaasa siammasis-
sumik ilinniartut 40-t mis-
saasa aallartittamissaat.
- Kusanartumik paasisitsi-
niaanikkut ilinniagaqalersut
pakatsisissanngilisigit, taa-
malu ilinniamerminnik taa-
matitsiinnartillugit?
- Soorunami paasisitsi-
niaassaagut ilinniartitsisutut
ilinniartitaaneq peqqissaartu-
mik oqaluttuaralugu. Taman-
nalu ajomanngilaq ussassaa-
riviit ullutsinnut naleqquttut
atomerisigut - ilungersunar-
nera annertusarnagu, Arqalo
Abeisen oqarpoq.
- Timelærerit
amerlasoorpassuit
piumassuseqamerat
atorluamiartariaqarparput
pikkorissamemik
kissaatigisaannik
neqeroorfiginerisigut,
taamalu ilinniartitsisutut
ilinniagaqarsinnaaqqullugit,
Ilinniarfissuarmi rektori
Arqalo Abeisen
isumaqarpoq.
- Vi bør udnytte det store
engagement, der er hos
mange timelærere og
bombardere dem med alle de
kurser, de ønsker, for at
kunne gennemføre
læreruddannelsen, mener
Aqqalo Abeisen, rektor ved
Ilinniarfissuaq.
Bygdelærere skal tilbydes kurser
Problemet med lærermanglen i bygder og yderdistrikter løses kun ved at
uddanne de lokale timelærere, mener seminarierektor. Han håber snart at
kunne tilbyde nye forkurser til læreruddannelsen
NUUK(KB) - Inden for ti år
burde det lykkes at uddanne
det antal lærere, Grønland
behøver. Men dermed er det
langt fra sikkert, at elever i
bygder og yderdistrikter er
sikret uddannede lærere. Det
vurderer Arqalo Abeisen,
rektor for Ilinniarfissuaq.
- Jeg tror aldrig, at man
kan ændre ved yderdistrik-
temes problemer med at til-
trække lærere. På det seneste
er lærernes løn- og arbejds-
forhold generelt forbedret
betydeligt. Desuden er der
indført et særligt løntilskud
Ukiut qulit ingerlaneranni ilinniartitsisutut ilinniarsimasut naammattut Kalaallit Nunaanni
ilinniartitsorineqartariaqalerput, taakkuli illoqarfinnit nunaqarfinnut nuunnissartik soqutiginngi-
laat. Taamaattumik nunaqarfinni isorliunerusunilu anguniameqartariaqarpoq pigineqareersut
ilinniartitsisunngomiamissamut piumassuseqartinneqalemissaat, rektori isumaqarpoq.
I løbet af ti år bør der være uddannede lærere nok i Grønland, men de flytter ikke fra by til bygd.
Derfor må bygder og yderdistrikter satse på, at lokale har lyst at uddanne sig, mener rektoren for
seminariet.
til lærere i bygderne, men
alligevel søger de nyuddan-
nede ikke derud, konstaterer
Arqalo Abeisen.
- Når man først er vant til
at kunne gå i biografen, på
biblioteket eller bruge løs af
andre kulturelle tilbud i de
større byer, så er man ikke
indstillet på at undvære det
igen.
- Idealismen rækker ikke
langt. Og de, der flytter til
yderdistrikteme, bliver der
højst et par år, tilføjer han.
Derfor må bygderne satse
på lokale ressourcer, hvis de
vil have faglærte undervisere
i skolen, konkluderer semi-
narierektoren.
Interessen er stor
I sommer er blot 11 nye lære-
re dimitteret fra den centrale
læreruddannelse ved Ilinni-
arfissuaq. Til næste år for-
ventes tallet at være 37. Der-
til kommer omkring 20 stu-
derende fra den decentrale
læreruddannelse.
Ifølge KUP er 76 procent
af lærerstillingerne i Grøn-
land nu besat med lærer-
uddannede, men i bygder og
yderdistrikter er antallet af
uddannede lærere meget lavt.
Men faktisk er interessen
for at tage uddannelsen
meget stor blandt de mange,
der har arbejdet som time-
lærer i en årrække.
- Jeg tror, at vi kun har
optaget cirka halvdelen af
dem, der ønskede at starte på
den decentrale læreruddan-
nelse til næste år. Og forrige
år optog vi kun omkring en
tredjedel af ansøgerne, for-
tæller Arqalo Abeisen.
Problemet er, at mange
ansøgere mangler nødven-
dige kundskaber i dansk og
engelsk især. Andre bor i
kommuner, der har uddanne-
de lærere nok. Derfor kan de
ikke få de otte til tolv timer
om ugen som timelærer, der
er et krav for at gennemføre
den decentrale læreruddan-
nelse.
Forkurser
Ilinniarfissuaq har i foråret
søgt direktoratet for uddan-
nelse om penge til forkurser,
der skal kvalificere ansøgere
til læreruddannelsen.
- På den måde kan vi få
uddannet lærere, der både
har flere års erfaring i folke-
skolen og er mere modne end
de ansøgere, der kommer
lige fra GU.
- Desuden vil kurserne helt
sikkert mindske frafaldet
senere i uddannelsen. Mange
studerende siger, at de bruger
al for meget tid på opgaver
inden for områder, de ikke er
så gode til. Det betyder, at de
har for lidt tid til det andet,
de også skal, og er i fare for
helt at opgive uddannelsen,
siger Arqalo Abeisen.
Han tror på, at direktoratet
finder pengene til forkur-
serne og håber, at kurserne
kan starte til næste år, arran-
geret i samarbejde med for
eksempel GU, højskolerne
og sprogskolen i Sisimiut.
Kampagne på vej
Seminariet planlægger des-
uden at markedsføre lærer-
uddannelsen mere spænden-
de overfor de unge.
- Jeg må sige, at vores
fremstilling af uddannelsen
blegnede lidt sammenlignet
med blandt andet erhvervs-
skolernes flotte TV-spots
forud for ansøgningsfristen i
foråret. Vores præsentations-
materiale er simpelthen ikke
tidssvarende nok, mener
Abeisen.
ilinniarfissuaq vil nu bede
nogle professionelle medie-
folk se på, hvordan uddan-
nelsen kan præsenteres bed-
re.
- Vi skulle gerne have 50-
60 nye studerende hvert år og
yderligere cirka 40, der star-
ter på den decentrale lærer-
uddannelse hvert andet år.
- Risikerer I ikke at skuffe
de studerende med en glitret
kampagne, så de senere fal-
der fra uddannelsen?
- Vi skal naturligvis lave
information, der sagligt for-
tæller om uddannelsen og
lærerjobbet. Men det kan
man godt gøre mere tidssva-
rende ved at bruge de nye
medier - uden at gøre det
mere dramatisk, end det er,
siger Arqalo Abeisen.
ASSJ FOTO: AG-ARKIV, VIVI MØLLER-REIMER