Atuagagdliutit - 05.08.1999, Blaðsíða 20

20 • TORSDAG 5. AUGUST 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Rensdyr, moskusokser og søkonger
Af Kdtagte Ludvigsen
Nassuttooq har altid været en
yndet fangstplads for befolk-
ningen i Kangaatsiaq kom-
mune. De tusindvis af ræve-
fælder og de mere end dag-
lange rensdyrjæger-stier
langs fjordkysten, fra ud-
mundingen til langt ind i
bunden, bevidner dette. Om
foråret bruges området til
uuttoq-fangst, ligesom der
fiskes efter ørreder, når sæ-
sonen er der.
Kommunens beliggenhed
gør, at vi kan anskaffe rens-
dyrskind og -sener (den bed-
ste kvalitet, man kan få til at
sy med) fra Nassuttooq, altså
materialer, som fangerlivet
ikke kan undvære. Det så-
kaldte varme tøj, der frem-
stilles af danskere, kan nem-
lig ikke konkurrere med det
grønlandsk fremstillede tøj
endnu.
Men når der trækkes lod
om rensdyrkvoten, kan kun
få heldige tage afsted, fordi
Kangaatsiaq kommune ikke
betegnes som rensdyrområ-
de. Det på trods af, at vi i for-
hold til vore sydligere nabo-
kommuner er bedre til at ud-
nytte de materialer, vi kan
opdrive fra rensdyrene. Det
være sig skind eller sener til
syning.
Derfor kan det ikke undre
nogen, hvis en fanger trodser
loven og dens sanktioner, når
han mangler skind og sener
til en ny anorak, inderkamik-
ker eller underlag til slæden,
så længe der er skævheder i
lovgivningen. Når vi og vore
sydligere nabokommuner på
grund af for stramme be-
grænsninger ikke kan få lige
betingelser, kan fangeren
ikke få de materialer, han har
behov for. Med mindre han
er en af de heldige i lod-
trækningen og må fange et
enkelt rensdyr.
Vi hører tit om enkelte
personer i vore sydligere na-
bokommuner, der har fået
licens til at fange så og så
mange rensdyr, og derved får
de det kød, de har behov for.
Hvis det kun er kød, man
tænker på, har befolkningen i
de sydligere byer masser af
importeret kød, som de kan
vælge imellem, også råt kød.
Derfor mener jeg ikke, at
behovet for kød alene kan
bruges som argument.
Derfor bør befolkningen i
Kangaatsiaq kommune få til-
delt flere rensdyr ved forde-
lingen. Vi har jo altid levet i
et område med rensdyr.
Det har altid undret mig,
hvorfor skyggesiden af Nas-
suttooq kom under Sisimiut
ved inddelingen af kommu-
nerne. Det ville være rigtigst
at hele Nassuttooq-området
kom under Kangaatsiaq
kommune på grund af den al-
lerede eksisterende erhvervs-
struktur. Den eneste forbin-
delse, Sisimiut kommune på
dette område har til Nassut-
toq, er en familie fra den
nedlagte Tununngasoq, der
tog til Nassuttooq på ørred-
fangst om sommeren og tog
på narhvalefangst med jolle
tidligt på foråret og overnat-
tede i Taseralik.
Fordelingen af rensdyr-
kvoterne sker også på forkert
grundlag. Mange familie-
medlemmer søger fangerli-
cens med rensdyrjagt for øje,
så de derved også kan støtte
familien. Selv dem, der ikke
kan tage på rensdyrjagt,
slæbe på rensdyrkød eller
bruge skydevåben, søger.
Når de så har været heldige,
giver de licensen til et famili-
emedlem, og gør derved
chancerne mindre for andre
ansøgere.
Det ville have været rig-
tigst, at den der søger og får
licens, selv fanger dyret og
gør det hårde arbejde, der
følger med. Det er på tide, at
der træder en myndighed til,
der kan håndhæve loven rig-
tigt og sige: denne person har
ikke fået licens og kan derfor
ikke tage på rendyrfangst.
Det må også være flovt at få
en licens, men alligevel ikke
kunne tage på fangst.
Moskusokser: Bunden af
Nassuttooq-fjorden er rig på
moskusokser - det er et
område, der er fredet af Sisi-
miut kommune. Men der er
efterhånden så mange mos-
kusokser, at dyrene er be-
gyndt at vandre længere ud i
fjorden, da der er blevet for
trangt. De er ikke længere
særsyn for rensdyrjægere.
Om ikke så mange år, vil
man nok beslutte, at de er til
gene på grund af deres høje
antal - og at de kan jages med
snescootere.
Hvorfor ikke åbne jagten
for befolkningen i Kangaat-
siaq kommune nu ved at fast-
sætte en kvote? Det er ikke
ligetil at tage til Kangerlus-
suaq først. Hvis der fanges
50 dyr om året, vil det kun
gavne naturen og moskusok-
sebestanden.
Søkonger: Da vi var børn
og indtil vi blev unge, kom
der et stort antal søkonger
om efteråret. Men de blev
færre og færre, og i dag er de
et særsyn for os. Fra 1993 til
1996 er antallet af de fangede
søkonger faldet med 40.000 i
forhold til de registrerede
fangster. Det er ikke små-
ting. Det er svært at sige, om
det skyldes ændringer i de
vejrmæssige forhold og for-
holdene i havet, eller om det
skyldes den ivrige samling af
deres æg til festmåltider og
med salg for øje.
Jeg håber på forståelse for
disse synspunkter fra vor
sydligere nabokommune,fra
landsstyremedlemmet for
fangst og fra Landstinget.
Flvt
administrationer
ud på kysten
Af Allan Jeremiassen,
Qasigiannguit
For at imødegå den store
boligmangel i Nuuk kunne
man flytte flere administrati-
oner eller direktorater til
andre byer. Således kunne
man også undgå at rive boli-
ger ned i andre byer.
Det computerudstyr, vi har
til rådighed i dag, er så avan-
ceret, at vi sagtens kan have
direkte kontakt med hinan-
den, uanset hvor vi bor i lan-
det. Mig bekendt er udstyret i
hjemmestyrets administrati-
on lige så avanceret, og det
er noget, vi lige så godt kan
udnytte.
De administrationer, som
kan flyttes ud på kysten, kan
for eksempel være kontoret
til udstedelse af fangstbevi-
ser, lønningskontoret og
andre kontorer, der ikke har
direkte politisk forbindelse.
Således kunne vi komme
den store boligmangel til
livs, i stedet for at overbebyr-
de enkelte byer. Monopol-
tiden er slut, og det bør også
gælde for administrationer
og boliger. Vi kan jo ikke
blive ved med at centralisere
til enkelte byer.
Jeg er sikker på, at andre
byer ikke vil have det mind-
ste imod at tage administrati-
oner til sig, i stedet for at vi
bliver ved med at bebyrde
enkelte byer med at skaffe
boliger og daginstitutioner.
Der må åbnes nye mulighe-
der for de andre byer. Oven-
stående kan bane vejen, og
problemerne kan løses i sam-
arbejde med kommunerne.
KOM Bl
ANNONCE R
50% kombirabat
for stillingsannoncer
Stillingsannoncer kan gentages
uforandret den efterfølgende tirsdag
og der ydes herved 50% kombirabat.
Betingelse:
Alle indrykninger i kombiannoncering
skal bestilles samlet.
ATUAGAGDLIUTIT /GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4 • Postbox 39 • 3900 Nuuk
Tlf. 32 10 83 • Fax: 32 31 47 • e-mail: ag.teknik@greennet.gl
Grønlands Hjemmestyre
Administrationsdirektoratet søger
AC-fuldmægtige
Til Den Centrale Regnskabsafdeling søges 3 fuldmægtige
indenfor følgende områder:
Intern Revision
Arbejdsopgaverne omfatter her primært finansiel revision af
Hjemmestyrets direktorater og institutioner, såvel i Nuuk som
i det øvrige Grønland. Revisionen foretages i samarbejde med
Hjemmestyrets eksterne revision.
Det er hensigten at den nye fuldmægtig skal indgå i et tæt
samarbejde med revisionschefen på planlægnings- og analy-
seopgaver. Vi forestiller os en cand. mere. aud. eller lignende
i denne stilling.
Konsulentopgaver
Til dette område søger vi en person - ikke bare med kendskab
til og erfaring med - men også med interesse for EDB-opga-
ver. Opgaverne spænder fra systemovervågningskørsler,
hotlinefunktion, vedligeholdelse og udvikling af Grønlands
Hjemmestyres økonomisystem (Concorde Xal) til udvikling
af databasesystemer og Regnskabsafdelingens Web-side.
Sekretariatsfunktionen
Da Den Centrale Regnskabsfunktion har overtaget en række
opgaver - såvel etablerede som nytiltag - søges en fuldmæg-
tig til udvikling og implementering af de nye aktiviteter.
Hovedvægten vil ligge på etablering af udbuds- og indkøbs-
funktion. Herudover skal vedkommende bidrage til styrkelse
af vores opgaver på forsikringsområdet og administration af
Hjemmestyrets aktiver i øvrigt. Det vil være en fordel, hvis
den nye medarbejder kender til kontraktindgåelse.
Fælles for alle stillinger gælder, at de nye medarbejdere vil
indgå i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Den
centrale Regnskabsafdeling indenfor afdelingens tværgående
opgaveløsning.
De tværgående opgaver omfatter undervisning, regelfast-
sættelse, konsulentbistand indenfor regnskabsområdet ved
Grønlands Hjemmestyre.
Til EDB-afdelingen søges 1 fuldmægtig til at bistå ledelsen
med overordnede administrative opgaver såsom styring af
økonomi, koordinering og opfølgning på afdelingens akti-
viteter m.v. Endvidere skal vedkommende forestå EDB-af-
delingens kommunikation til både interne og eksterne
kontakter.
Herudover skal vedkommende bistå ledelsen med udvikling
af afdelingens organisation og aktiviteter med henblik på den
bedst mulige service til afdelingens kunder - nemlig
Grønlands Hjemmestyres EDB-brugere.
Vi forestiller os, at alle de nye medarbejdere besider værdier
som ansvarlighed, troværdighed, kvalitets- og ressource-
bevidsthed og i øvrigt kan indgå i et uformelt arbejdsmiljø.
Tiltrædelse skal påregnes 1. november 1999 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist 30. august 1999. Ansøgninger stiles til:
Grønlands Hjemmestyre
Administrationsdirektoratet
Box 1600, 3900 Nuuk
eller på fax (00 299) 32 57 87.
Hvis du vil vide mere om stillingen og/eller Grønland, er du velkommen til at kontakte fg. regnskabschef Marianne Libak
Hansen, eller fg. EDB-chef Ole Markussen tlf. 00 299 34 50 00 eller ved at lægge besked med dit eget telefonnummer via
e-mail på adressen OEDDCR@GH.GL
Grønlands Hjemmestyre blev oprettet i 1979 og består i dag af 7 landsstyreområder. Under Landsstyreformandens ressortområde er det nyop-
rettede Administrationsdirektorat placeret. Administrationsdirektoratet består af 3 afdelinger, Den central Regnskabsafdeling, Edb-afdelingen
samt Personale- og lønadministrationen.
Den centrale Regnskabsafdeling varetager udarbejdelse af Landskassens årlige regnskab, central likviditetsstyring, drift af Hjemmestyrets cen-
trale økonomisystem, central indkøbs-og udliciteringsfunktion samt intern revision.
EDB-afdelingen har det overordnede og driftsmæssige ansvar for edb- og IT-anvendelsen ved Grønlands Hjemmestyre. Afdelingen leverer IT-
ydelser til Hjemmestyrets institutioner med tilhørende ca. 700 brugere. Institutionerne i Nuuk og på kysten er bundet sammen i et landsdæk-
kende netværk.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til de/den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst/aftaler mellem Grønlands Landsstyre og
pågældende forhandlingsberettigede organisation. Dette indebærer betalt bohaveflytning, tiltrædelsesrejse og efter 3 års ansættelse fratræ-
delsesrejse og betalt bohaveflytning. Der kan anvisese bolig, evt. møbleret bolig, for hvilken der betales efter de til enhver tid gældende reg-
ler. Som følge af den aktuelle boligsituation må der påregnes en vis vanakt indkvartering. For denne betales ikke husleje.