Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Qupperneq 12

Atuagagdliutit - 23.09.1999, Qupperneq 12
12 • TORSDAG 23. SEPTEMBER 1999 ATU AGAG D LI UTIT Atuakkiortorsuaq toquvoq Peqatigiiffimmik Kalaallit Atuakkiortunik aallarneeqataasoq palasi, atuakkiortoq naqiterisitsisartorlu Otto Sandgreen toqukkut qimaguppoq En sand forfatter er død Medstifter af Kalaallit Atuakkiortut (Grønlands Forfattere), forfatter, udgiver og pastor Otto Sandgreen er død »Kalaallit Atuakkiortut« sinnerlugit Aqqaluk Lynge, siulittaasoq Otto Sandgreen soraaninngo- reernermini nunatsinni atu- akkiornermik nappateqartut ikittuinnannguusut ilagaat, immikkullu taasassaavoq i- nuk kisimi nammineerluni 1984-imi naqitcrisitsisarfim- mik pilersitsisimammat, Ka- laallit Nunaanni atuakkanik naqiterisitsisarfiup ataasiin- naanera illuatungilerniarlu- gu. 1975-imi atuakkiortoqatini Ole Brandt Hans Lyngelu su- leqatigalugit Kalaallit Atuak- kiortut pilersippaat. Otto Sandgreenip atuakkiortut al- lataminnik piginneqqaartus- saanerisa ataqqineqarnissaat pingaartitarisimavaa. Ukior- paalunnilu siulersuisuni ilaa- sortaanermini atuakkiortut assigiinngitsutigut sulissullu- git, pingaartumik isumaqati- giissutit atuakkiortut ani- ngaasatigut atugaannut tun- ngasut suleqataaffigalugit. Atuakkiaani pingaarnertut sammineqartartut tassaane- rupput siulitta inuusaasian- neersut, soorlu atuakkiamini arlariinni saqqummersissi- masamini ersersittarsimasai assersuutigalugit taasinnaa- vagul: »Piniartorsuaq«, »Isi Isimik, Kigut Kigummik«, »Nuannersoraasi Avannaa- ta«, aammalu allanik oqalut- luartilsilluni suliaani, soorlu »Georg Quppersimaan: Taa- mani Guulimik nalusuuga- ma« taaneqarsinnaavoq. Otto Sandgreenip atuakkat 40-t missaanni suliarai, taassuma- lu saniatigut atuagarpaaluil naqiterisitsisarfimmigut saq- qummersillugit. Aningaasaateqarfimmik a- ngajoqqaani Johan aamma Ole Sandgreen atsiullugit pi- lersitsisimavoq, kristumius- sutsimut tunngasunik atuak- kiortunut kajumissaatissii- sartussamik. Otto Sandgreen eqiasuit- suuvoq suliumatuullunilu to- qussi tikillugu, piumassuse- qarluarlunilu kingullermik KA septemberip 1 .-3,-ani Si- simiuni Knud Rasmussenip Højskoliani ataatsimiimmat peqataavoq, oqalunnermigut suli anersaarissaaraluaqaluni ilisimatippaatigut naggam- mik peqataagami. Kalaallit Nunaanni atuakkiornermi a- Otto Sandgreenip assingisa kingulliit ilaat, septemberip aappaani Kalaallit Atuakkiortut Sisimiuni Knud Rasmussenip Højskoliani ataatsimeersuarmata. Et af de sidste billeder af Otto Sandgreen på forfatterforeningens kongres på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut 2. september. nersaakkullu sulinermi sule- qaterput nakkaannajuitsoq annaavarput. Ukioq 1980 Otto Sand- green »Kalaallit Aluakkior- tut« nersornaaserpaat. 1982- imilu Namminersornerullu- tik Oqartussat kulturikkul nersornaasiuttagaannik ner- sornaaserneqarpoq. På vegne af »Kalaallit Atuakkiortut«, Aqqaluk Lynge, formand Otto Sandgreen var én af de ganske få grønlandske forfat- tere, der de sidste par årtier levede af sin forfatter- og udgivervirksomhed. Han brød ene mand den monopo- liserede bogforlagsbranche i Grønland i 1984 ved at starte sit eget forlag. Sammen med den grøn- landske lilteraturverdens betydeligste forfattere, Ole Brandt og Hans Lynge star- tede han »Kalaallit Atuakki- ortut« (Grønlandske Forfat- tere) i 1975. Han var utrætte- lig i kravet om anerkendelse af forfatternes ophavsrettig- heder og betaling for brug af værker og var således med til etableringen af de første for- lagsaftaler for at sikre forfat- ternes vilkår. I sine bøger dvæler han ved vor kultur og vores traditio- nelle livsform. Hvilket frem- går af titler som: »Storfange- ren«, »Øje for øje, tand for tand« og »Nordøstgrønlands lyspunkt«. Han stod også for bearbejdelsen af en tidligere åndemaners bekendelser, nemlig Georg Quppersima- ans »Før jeg vidste noget om Gud«. Ialt nåede Otto Sand- greens produktion cirka 40 bogtitler foruden sine udgi- velser på eget forlag. Han stiftede i sine foræl- dres navn »Johanne og Ole Sandgreens Fond«, hvis for- mål er at støtte skønlitteratur med kristeligt indhold. Otto Sandgreen var en yderst flittig mand og var arktiv indtil sin død. Sidst vi mødte ham var til grønland- ske forfatteres møde den L- 3. september på Knud Rasmussenip Højskolia i Inatsisartut siulittaasuat, Johan Lund Olsen Nunatsinni innuttaasut nalit- sinni malunnaateqarnerpaat ilaat Otto Sandgreen toquvoq 85-ingajannik ukioqarluni. Taamaalilluni angut ilagiin- nut, atuarfinnul anersaakkul- lu inuunitsinnut qaqutigoor- tumik sunniutilik peeruppoq ullussani naammatseqalugit. Nalinginnaasumik eqqar- sartaaserput malillugu toquk- kut qimagunneq alianartutut isigisaraluarlutigu Otto Sandgreen-ip toqunera tusa- rakku inummut tassunga qu- jamasunneq angeqisoq eq- qaaqqaakkama ilagaat. Inuk qaqutigoortumik piumassusi- lik sulisinnaassusilillu akun- nitsinniikkunnaarpoq; taa- maakkaluartorli suliarpassui inuiaqatigiinni qaqugumut pisuussutigiuassavavut. Otto Sandgreen siorna qa- Sisimiul. Han var livligt engageret i debatten, men gjorde det klart, at det nok var sidste gang han deltog. Grønlands litteraturverden har mistet en ukuelig kolle- ga. I 1980 fik Otto Sandgreen de grønlandske forfatteres hædersbevisning og i 1982 den grønlandske kulturpris. qutigooqisumik nalliuttorsiu- tigineqarpoq palasitut suli- nermini ukiunik 60-inngor- torsiorami. Ilagiinni sulinermini nu- narput tamakkerluinnangaja- villugu najornikuuaa. Aam- ma atuakkiarpassuisigut inuppassuit inuttarsillugu naapitsisimanngikkaluartut ilisarisimalersimavaallusoq. Taamaattumik qularinngilara toqunera tusagassiorfitsigut tutsiummat nunatsinni inup- passuit inummik taassumin- nga qaqutigoortumik naapil- sisimasut tusarsimasulluun- niit misiginneqataallutik eq- qarsaatitik qimataanut inger- latissimassagaat, soorlu ua- ngattaaq taamak pisunga. Taamak naatsunnguamik Inatsisartut sinnerlugit Otto Sandgreen eqqaaniatsiarpa- ra. Inunnguaq ataqqillugu qujamasulluta eqqaajuartas- savarput. Ikinngut asanartoq ataqqinartorlu palasi Otto Sandgreen toquvoq Otto Sandgreen imut eqqaaniut Mindeord over Otto Sandgreen Allattoq, Otto Steenholdt Septemberip qaammatip nu- annarisama naajartulemerani alianartumik tusarlerneqar- punga ikinngutiga, ateera pa- lasi Hr. Otto Sandgreen utoq- qars'uanngorluni Qeqertar- suarmi eqqissilluni toqusoq. Taama tusagaqarnerma, naak aliasunnermik misigiga- luarlunga, eqqaasilerpaanga ullormi nuannersumi, ateer- ma palasitut sulinermini ukiut 60-inngormagit junip aal- laqqaataani ukioq 1998, Inat- sisarlut Siulittaasoqarfiat sin- nerlugu Qeqertarsualiarnin- nik, ateera Otto Sandgreen inatsisartut ataqqinaammik nersornaasiuttagaannik guul- timik nersornaaseriartorlugu. Taamani oqaatsikka imaat- tut maanna ateerma toqune- rani eqqaaniutitut tamanut tusarliukkusutakka imatut oqariartuuteqartut uteqqi- laarlakka: - Ila amerlaqisunit ilisima- neqarputil sineriapput tamaat - aap, aamma Tunu ilanngul- lugu, Avanersuarlu uagut ki- taamiut tikinneq ajungajata- gut, palasitut suliffigisima- gakkit, aammali atuakkiortu- tut atuakkiarpassuatit aqqu- tigalugit palasitut atorfippit saniatigut tusaamasanngorsi- mavutit. Neriuppunga ajuallaatigis- sanngikkit ima oqaruma: Ot- to, qangali ilisarisimalerpa- git, angutitulli amgisoorsuar- tut nukittugunartutullu eq- qaamanak, kisianni manna tikillugu naammassisimasatit atuarlugillu tusaraanni tupin- naannarput imminut aperisa- riaqalerluni: Angutip taassu- ma taamaasiorsinnaanermi- nut nukissaq sumit pisarpaa? Oqartaraluarpugut: »Piu- massuseq nukiuvoq«, soorluli ilinnut taanna atussallugu amigartoq. Ila allamik alla- nilluunniit ilasariaqarunarpoq, suulli ilanngutissallugit imaa- siallaannaq aalajangerneq ajornaqaaq, suuppammitaa- vami? Immaqa taakku ilagaat: Eqiasuinneq, anersaaq, arajutsiniannginneq, eqqaa- mallaqqinneq oqaluasaallaq- qinnerlu. Puigugaqarsimassagalua- ruma naqqinniaringa, ataa- serli piaaralunga ilanngutin- ngisara eqqaasariaqanngilar- put, illit inuttut inuunernut ilaammat. Inuuninni oqalutluassat siullersaat uangaasuuguit puigoreersimanngilluinna- gassat tassa sumi inunngorsi- manerit, nalunngilluaqaara ulloq manna tikillugu eqqaa- magit, eqqaamallaqqissuuga- vimmi. Aamma ima ukioqalersi- mavutil politikeritut suliat nunatsinni qanganngortut ilaasortaaffigisimallugit, tas- salu Qaanaami »Fangerråd«- i kiisalu Ittoqqortoormiini Ammassalimmilu »Distrikt- råd«-it. Anersaakkut suliatit tas- saasut atuakkiarpassuatit aamma allanik ilasariaqar- put, tassalu arajutsinianngin- nerup eqiasuissutsillu erser- neri ukuusut: Aallarneeqa- taanerit ukunani: »Kalaal- lisut oqaatsivut« kiisalu »Ka- laallit atuakkiortut«. Qular- nanngitsumik aamma allanik ilaneqarsinnaagaluartul. Qangali inersimasunngo- reersimagavit nunarpullu ta- maat nalunagu, naluneqar- nallu, inuunerpit oqaluttuas- sartaa suli sivisuumik eqqar- torsinnaagaluarpara, tassu- ngalu killeriarlunga sooq guultimik nersornaaserne- qartariaqarnerit oqaatigissa- vara, tassalu »Nersornaat« tunniunneqartarpoq nunap inuinut, danskinut nunat alla- miunulluunniit kulturikkut, politikikkut inuussutissarsiu- teqarnikkul allatigulluunniit nersortariaqarluinnartumik qanoq Kalaallit Nunaannut iliuuseqarsimasunut. Inatsisartut Siulittaasoqar- fiata taamatut oqaatigineqar- nissat isumaqatigilluinnarsi- mavaa, taamaattumillu guul- timik nersornaasigaanissat aalajangiussimallugu. Ila ki- ngusinaaraluarnerpugut? Ki- ngusinaarlunili qanoq iliuu- seqarneq sunngilluinnarner- mit pitsaanerungaartarpoq. Taamatut oqaatigineqarne- rit annertuncrusumik ilanagu ataqqinartoq nersornaasigas- saq Hr. Otto Sandgreen qin- nuigissavakkit maannarlutit »Nersornaat guultiusoq« maannga tigujartoqqullugu: Tassa ukioq ataaseq man- na sioqqullugu pisimasoq puigunaatsoq, ataqqinartoq ukiorpassuarni namminissar- siorani kalaaleqatinili pillu- git qasusuilluni suliuarsima- soq Hr. Otto Sandgreen ataq- qinaammik guultiusumik saqqarmiulerneqarmat nerso- rinnissummik uannit oqaati- gineqartut. Maanna ataqqinartoq toqo- reersintalerpoq, suliarpassui ataasiakkaarlugit taagorsin- naanngilavut, niaqquvulli qa- suerserfissatta tungaanut si- kisippavut, ataqqinningaar- lutalu tamatta ataatsimoorlu- ta ima oqarluta: Palasip ataqqinartup Otto Sandgreen-ip eqqaaneqarne- ra ataqqinartuujuarli! Af Landstingsformand, Johan Lund Olsen Otto Sandgreen, en af vor samtids helt store personlig- heder, er død knap 85 år gammel. Otto Sandgreen, der i usædvanlig grad kom til at sætte præg på kirken, folke- skolen og vort åndsliv, døde mæt af dage. I almindelighed betragter vi døden som noget sørge- ligt. Da jeg hørte om Otto Sandgreens død, var min umiddelbare reaktion iblan- det en stor taknemmelighed til manden. Et menneske med sjælden viljestyrke og arbejdsevne er ikke længere i blandt os; men frugterne af hans kolosale arbejde vil fortsat berige vort samfund i lang tid fremover. Otto Sandgreen fejrede sidste år et meget sjældent jubilæum, nemlig 60 års jubilæum som præst. I forbindelse med sit kirke- lige arbejde lærte Otto Sand- green snart sagt hver eneste krog af landet at kende. Selv mennesker, der aldrig har trufet ham, har ligesom lært ham at kende via hans omfat- tende forfatterskab. Jeg er således ikke i tvivl om, at da budskabet om Otto Sandgre- ens død blev kendt, så har enhver, der enten har truffet ham eller hørt om ham, i stil- le stund sendt tanker og med- følelse til hans efterladte. Sådan som jeg gjorde. Med disse få ord vil jeg på vegne af Landstinget tilken- degive, at vi altid vil mindes Otto Sandgreen - dette kære menneske - med ærbødighed og taknemmelighed.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.