Atuagagdliutit - 23.09.1999, Blaðsíða 22
22 • TORSDAG 23. SEPTEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Nunatsinni nassiussatigut ingerlatsineq
All. Pele Lange
Qasigiannguit
Nutartcrincrup kukkusat ila-
gaat nassiussatigut ingerlat-
sinerup ajortilluinnarsimane-
ra. KGH-p nalaani sinersor-
taatinut nassiussat mikineru-
sut sukkasuumik inuttassa-
minnut apississinnaasarput -
aamma tamatumani nuun-
nermi nassatat (flyttegods)
ilanngullugit - qerisullu.
Ullumikkulli nassiussanik
ingerlatsiniapalaarneq sullis-
sisunit ingerlatsisussanillu
sivisoqisumik utaqqisitsiner-
mik kinguneqartumik sullin-
neqarniarsarivugut naalagaa-
niaqisunillu.
Assersuutigilara: Upcr-
naaq KNI-p pisiniarfiani llu-
lissanit umiatsiap amiulis-
saanik pisiniaraluarpunga er-
niinnarlumi akuerineqarlu-
nga, pisortalli ajuusaarutige-
qaa piniakkakka ullumikku
nassiussalerivimmut tunni-
ukkunikkit, aatsaat uannut
Qasigiannguani najugalim-
mut qaammat sinnerlugu
ingerlanneqareerpata tigusin-
naassagikka, paaserusuppa-
ralu suna peqqutaanersoq,
erseqqissarpaalu amiutit Ilu-
lissanit aallarunneqarunik
Sisimiunut Nuummulluunni-
it ingerlanneqarallassasut -
taava aatsaat taakkunan-
ngaannit umiarsuup assar-
tuutip Qasigianngualiaatsis-
sagai. Aaqqissuussinipalaaq
Man løber fra løfterne
Af Samuel Simonsen
Paamiut
Et spørgsmål til et stort
debatemne, som Inuit Ata-
qatigiit gik på valgkamp på:
Inuit Ataqatigiit havde
stærke meningstilkendegi-
velser ved sidste valgkamp,
men efter indgåelse af lands-
styrekoalition med Siumut,
er det som om, partiet er ved
ryste på hånden, når man ser
på deres planer.
Det nuværende landsstyre-
medlem for økonomi, der vel
nok i valgkampen var den
største fortaler for ikke at
sætte skatten op, er ved at
løbe fra løftet ved at tillade
prisforhøjelser på el. Det er
åbenlyst, at ingen kan accep-
tere ovennævnte prisfor-
højelse. Hvis planen bliver
ført ud i livet, bør samfundet
spørge, om vi er tjent med
dette landsstyre, og spørge os
selv, om vi skal lade dem bli-
ve siddende.
At tale om god økonomisk
styring er en sandhed med
modifikationer. Fakta er jo,
at Grønlands økonomi er
baseret på fiskeri. Hvis fun-
damentet braser sammen,
ville vort landsstyre være
nødt til at tage ud i den store
verden med tiggerstaven i
hånden, og det vil være
ydmygende for dig og mig.
Vi har i Grønland moderne
tekniske hjælpemidler. Men
hvem er det da, der er bruge-
re af disse? Det er virksom-
hederne. Men det er da ikke
ensbetydende med, at befolk-
ningen får en bedre service,
at virksomhederne har godt
udstyr.
Alle, der er lidt inde i for-
holdene ved, at folk med
mellemindkomster er cen-
tralt placeret i økonomien.
Det er dem, vi først skal ske-
le til. Ved prisforhøjelser
skal man ikke glemme folk
med mellemindkomster!
Jeg håber, at politikere og
landsstyret som sådan, vil
tænke sig godt om, når de
kommer med sådanne tanker.
For de skal tænke; hvad hvis
vi sætter afgift på dette og
hint, hvad vil befolkningen
så sige til det? Hvis befolk-
ningen accepterer, fører man
tankerne ud i livet. Hvis ikke,
vender vi tilbage til emnet,
når vi får flere penge mellem
hænderne, og virkeliggør
tankerne!
Til sidst! Jeg vil opfordre
landsstyret til at finde andre
måder at få indtægter på, for
eksempel gennem nydelses-
midler (såsom sodavand, to-
bak m.m.) for det er noget,
folk indtager for at nyde det og
ikke noget, de har behov for.
Hvis man forhøjer afgifterne
på disse, er det op til forbruge-
ren at betale mere for disse
afgiftsvarer, og således vil vi
få flere penge til Grønland
uden at gøre det med tvang!
mitallerluni sullissineq - i-
maallaat tusaamasakka inut-
tarsivakka.
Nutarterinerup KNI-millu
allanngortitsinerup sulianut
pikkortussutsip, misilitaga-
qanngitsunillu sulisulersor-
nerup sullinneqarnerput taa-
ma ajorsilitsigaa. Sulisut
KGH-mi naqqanit aallartillu-
tik assistentitut ilinniagaqar-
sinnarlutik qaffakkiartuaar-
tartut tunuartitaapput. Toq-
qarluinnakkanillu taarserne-
qarlutik sullissinissamut mis-
ilittagaqanngivissunik. Ilua-
rinngisat peersitaapput. Ilin-
niartussatut sulisorisat ilinni-
arnertik naammassigaangas-
suk peersinneqartarput
ilinniarsimanngitsunillu taar-
serneqartarlutik akikinne-
rummata akissarsiakinne-
russammatalu sipaarniarneq
pillugu.
Nunatsinni moderniusu-
mik taaneqarsinnaanngilsu-
mi nutarterinerit ingerlanne-
qarput inuttalullutik ulapi-
ngaaramik piffissaqanngit-
sulluunniil oqaloqatigin-
ninnissaminnut sullitat
akornanni. Qungujulallutik
sulisunik lakussaarpugut pis-
inarfinni sulisut qilernerusa-
lersuullugu sulipput eqii nak-
karlutik nutarterinerup inut-
tai (niuernerpalaarnerup
inuttai).
Nassiussatigut ingerlatsi-
neq aaqqiivigineqartariaqar-
poq - aamma allakkerivitsi-
gut nassiussat sivisuallaartu-
mik uninngatinneqartarpul u-
taqqisitsinermik kingune-
qartartunik, aaqqikkiartuaas-
sapput oqaaseq akissutigiin-
nartarnagu.
KNI-mi sulisut ilaasa suli-
umajunnaarnissaat qunusaa-
rutigineqarpoq, pisortaane-
rulli annerusumik akissarsia-
lersinnaannginnerarpai - er-
seqqissumik oqaatigiuman-
nginnamiuk ilinniarsiman-
ngimmata ilinniarsimasutut
akissarsialersinnaannginna-
mikkit, kisianni ulapissap-
put, iluanaarutit fiistiutaas-
sammata nunap inuiinut ilua-
qutissatut atornagit.
Timersortartut peqatigiiffii
aningaasannanniarnerminni
banko-utissaminnik KNI-p
pisiniarfianit pisiniartarput
KNI-mut iluaqulaaqisumik,
tamatigummi 2.000,00 kronit
pallillugit akiliisarput akikil-
liliiffigineqanngitsumik, uki-
umullu KNI-p pisiniarfiisa
isertitaat millionit pallillugit
sinnerlugilluunniit iluaqu-
sertarlugit, taamaattorli ilua-
naarutit kalaallinut timersor-
tartunut atorneqanngillat
TV-kkulIuunniit aallakaatil-
sinissanut aningaasaliisoqa-
rani - sipaarneraasiit.
Massa takugivut KNI naliutt-
orsiortorsuummat ukioq 1999-
imi ukiut (ukiut 1900-t naaneri
pillugit) sipaapalaaratik nuan-
natsitsinerit millioninik arlalinnik
qularanan-ngitsumik nalillit TV-
kkullu aallakaatineqartartut -
timersortartunut usorunnaqalutik.
NUUP KOMMUNEA
ALLAGARSIU-
TEQQITAQ
GENOPSLAG
INGERLATSINERMIASSISTENTI
Entreprenøritut ingerlatsivimmut
Kommunip entreprenøritut ingerlatsiviani ingerlatsinermi assistenti nutaanik unam-
milligassarsiorsimavoq. Taamaattumik taartissaanik sapinngisamik piaartumik suliler-
sussamik pissarsiorpugut.
Kommunip entreprenøritut ingerlatsivia suliffeqarferujussuuvoq 20-it missaannik
suiisulik. Isumagisartakkavut iiaatigut tassaapput: aqqusinernik ivigaqarfinnillu aser-
fallatsaaliineq, asfaltilersuineq, illoqannginnersanik saliineq, aputaajaancq, aqqusi-
nernik aqqutinillu sioralcrsuincq, atortussaasivik, il.il.
Suliffik: Atortussaasivik.
Atorfik: Ingerlatsinermut pisortamut akisussaassuseqassaatit tullersortaassallutillu.
Atorfik namminersornissamut annertuumik piumasaqaateqarfiuvoq.
Qinnuteqartoq marluinnik oqaasilik piumaneqamerussaaq.
Akisussaaffigissavatit:
- Entreprenøritut ingerlatsiviup ulluinnami aqunneqarnera aqqusinnerisut formandii
qanimut suleqatigalugit.
- Siunertalimmik suleriaatsinik aaqqissuussineq.
- Sulianik namminersorluni isumaginninneq makkununnga atatillugu: tunisassiorner-
mut pilersaarusiorneq, suliassanik agguataarineq aammalu suliat ingerlanneqarne-
rannik nakkutilliineq, ingerlaannavik aalajangiiffigisassanik pitsaassutsimillu qul-
akkiivigisassanik.
- Entreprenøritut ingerlatsiviup sulisuinik aqutsinermi akisussaaneq.
- Entreprenøritut ingerlatsiviup teknikkikkut atortui.
- Entreprenøritut ingcrlatsivimmi suliassat nalinginnaasut allat.
Piginnaassutsitul kinaassutsillu:
Tassaavutit:
- Saviminilerinerup imaluunniit innaallagissinerup iluani ilinniagalik, imaluunniit
teknikkimut tunngasulerillaqqissoq.
- Suliassaminut ilisimaarinnilluartoq.
- Allanik isumassarsisilsillaqqissoq, suliassallu aaqqinneqamissaat angullugu malit-
tarinnittoq ingerlatsisorlu.
- Oqartussaarpasissuseqartoq piumassuseqarluartorlu.
- Anguniagaqarusussuseqartoq kiffartuussemsussuseqartorlu.
Aammalu:
- Inuunermik pitsaasumik isiginnittaasilik qiimasorlu, aamma ulapaarfiup nalaani.
- Sulisunik aqutsinermik misilittagalik, piumasaqaataanngilarli.
- Peqqissoq.
- Biilersinnaanermut allagartalik.
Inissaq: Atorfimmut atasumik inissaqartitsisoqanngilaq.
Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarisat: Kattuffivit isumaqatigiissutaa atuuttoq
naapertorlugu.
Erseqqinnerusumik paasissutissat: Pissarsiarineqarsinnaapput ingerlatsinermut pisor-
tamut Frank Pedersen-imut telefon 32 33 77 lok. 516-imut imaluunniit telefonimut
angallattakkamut 55 31 10-mut saaffiginnilluni.
Qinnuteqaat: Atorfik soqutigigukku taava sapinngisamik piaarnerpaamik kingusin-
nerpaamillu 7. oktober 1999 allakkatigut qinnuleqaateqarit inuttassarsiukkap nor-
DRIFTSASSISTENT
til entreprenørvirksomhed
Driftsassistenten i det kommunale entreprenørvirksomhed har valgt
at søge nye udfordringer. Vi søger derfor en afløser til tiltrædelse sna-
rest muligt.
Det kommunale entreprenørvirksomhed er en stor arbejdsplads med
ca. 20 ansatte. Vore funktioner er blandt andet: vedligeholdelse af
veje og grønne områder, asfaltarbejder, oprydning af offentlige area-
ler, snerydning, glatførebekæmpelse, materialgårde, m.v.
Arbejdssted: Materialgården.
Jobbet: Du refererer til Driftslederen og skal være hans sparrings-
partner. Jobbet stiller store krav til selvstændighed.
Dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Du får ansvaret for:
- Den daglige ledelse af entreprenørvirksomheden i tæt samarbejde
med vejformændene.
- Tilrettelæggelse af rationelle arbejdsgange.
- Selvstændig opgavevaretagelse i forbindelse med: produktions-
planlægning, opgavefordeling og tilsyn med opgavernes udførelse,
hvor beslutninger skal tages på stedet og kvaliteten sikres.
- Ledelsesansvar for entreprenørvirksomhedens medarbejdere.
- Entreprenørvirksomhedens tekniske udstyr.
- Øvrige ad-hoc opgaver i entreprenørvirksomheden.
Dine kvalifikationer og profil:
Du er:
- Faguddannet indenfor metal eller el-faget, eller er i besiddelse af
teknisk snilde.
- Praktiker.
- God til at inspirere andre, og du følger op og holder fast i en op-
gave indtil den er løst.
- I besiddelse af en naturlig og myndig gennemslagskraft.
- Resultat- og serviceorienteret.
Og har:
- Et positivt livssyn og et godt humør, også i pressede situationer.
- Erfaring med personaleledelse, men ingen betingelse.
- Godt helbred.
- Kørekort.
Bolig: Der kan ikke til stillingen anvises personalebolig.
Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst med
din faglige organisation.
Yderligere oplysninger: Fås ved henvendelse til driftsleder Frank
Pedersen på telefon: 32 33 77 lok. 516 eller mobil 55 31 10.
Ansøgningen: Er du interesseret i stillingen, så send snarest muligt
og senest inden: 7. oktober 1999 en skriftlig ansøgning mærket stil-
lingsnr. 52/99 vedlagt oplysninger om tidligere beskæftigelse, kopi
af eksamenspapirer samt eventuelle referencer til: