Atuagagdliutit - 26.10.1999, Qupperneq 12

12 • TIRSDAG 26. OKTOBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Privatskole
bygger på
den dårlige
folkeskole
Satser på at starte efter
sommerferien, men der skal først
skaffe lovgrundlag for at sikre det
nødvendige tilskud
Martin Ben Shalmi kissaateqarpoq, atuarfimmik inuiaqatigiinnit sumiluunniit inissisimasuni
atuartulimmik pilersitsiniarluni.
Martin Ben Shalmi ønsker en bredt sammensat skole med elever fra alle samfundslag.
Ny formand i
museumsnævn
QAQORTOQ - På et netop
afholdt møde i Museums-
nævnet blev lektor ved
Ilisimatusarfik, Daniel
Thorleifsen, valgt som ny
formand.
Næstformand blev Ole G.
Jensen, som er museum-
sleder ved Tasiilap Katersu-
gaasivia, ligesom Niels
Holm fra KANUKOKA,
Emil Rosing, Grønlands
Nationalmuseum og Arkiv,
samt David Qaavigaq, for-
mand for bestyrelsen for
Avanersuup Katersugaasi-
via blev medlemmer af be-
styrelsen.
Museumsnævnet drøfte-
de blandt andet en ny god-
kendelse af landets museer
efter den nye landstings-
forordning for museums-
væsenet, ligesom nævnet
diskuterede et forslag som
er resultatet af forhandlin-
ger mellem KANUKOKA
og hjemmestyret vedrøren-
de fordelingsnøgle for til-
skud til lokalmuseerne,
oplyser den ny formand
for Museumsnævnet, Da-
niel Thorleifsen.
Museumsnævnet drøfte-
de i øvrigt nødvendighe-
den af, at man har et godt
samarbejde med lokalmu-
seerne, samt deres indbyr-
des relationer. På den bag-
grund og fordi nævenet
mener, det er vigtigt, at
formidlingen af den grøn-
landske kulturarv til sta-
dighed er under udvikling,
besluttede deltagerne at
afholde en museumskonfe-
rence i år- 2000 i samarbej-
de med Samnienslutningen
af lokalmuseer i Grønland.
Da Museumsnævnet og-
så beskæftiger sig med
faglige problemstillinger
har nævnet været på eks-
kursion til Qaqortukulooq
(Hvalsø), Upernaviarsuk,
Qassiarsuk og Igaliku så
nævnet kan følge med i
planerne for 1000-års jubi-
læet for Leif den Lykkeli-
ges opdagelse af Amerika.
(JB) - Almindelig, grundig
utilfredshed med folkeskolen
har ført til et privat skole-
initiativ i Nuuk, hvor godt 30
forældre forleden samledes
til stiftende generalforsam-
ling. I går var der ekstraordi-
nær generalforsamling, hvor-
til endnu flere mødte op til
godkendelse af de reviderede
vedtægter. Efter den stiften-
de generalforsamling var 34
elever allerede tilmeldt sko-
len.
Initiativtageren til Kalaal-
lit International Skole, og ny-
valgt formand, er cand.
polyt. Martin Ben Shalmi, og
han ligger ikke på den lade
side. Han fortæller til AG, at
den nye friskole starter efter
sommerferien næste år, og
han ved, hvad det betyder.
Han får hundetravlt.
AG har spurgt, hvorfor det
er nødvendigt med en frisko-
le, og Martin Ben Shalmi
svarer, at det naturligvis byg-
ger på utilfredshed med fol-
keskolen.
For dårlige skole
- Ambitionsniveauet er sim-
pelthen for lavt, fordi en
fejlslagen sprogpolitik, hvor
politikerne satsede alt for
ensidigt på grønlandsk, groft
sagt førte til, at en hel gene-
ration blev på gulvet. For at
sløre dette, har man sænket
niveauet, men det ændrer
ikke på det kedelige realite-
ter. De blev blandt andet blev
udmøntet i en rapport, der for
nogle år siden afslørede, at et
katastrofalt antal børn gik ud
af folkeskolen uden rigtigt at
kunne læse, skrive og regne.
- Blandt andet derfor vil vi
supplere folkeskolen med en
privatskole, der kan være
med til at sætte nye normer
og hæve niveauet inden for
hele skoleområdet.
Konceptet for den kom-
mende privatskole er en
internationalt orienteret sko-
le. Den er tre-sproget og fra
første dag skal arbejde på
både grønlandsk, dansk og
engelsk. Filosofien bag val-
get af grønlandsk og dansk er
kultur, samfundsengagement
og rigsfællesskab. Engelsk er
grundlaget for internationali-
tet og fremtidsperspektiver.
Skolen skal desuden være
IT-baseret, erhvervsoriente-
ret, socialt engageret og indi-
vidbaseret. Der skal lægges
stor vægt på kreative og mu-
siske fag, og motivationen
for skolearbejdet skal i
højsædet.
For at opfylde alle disse
krav skal skolen som en af
sine forudsætninger fungere
som en arbejdsplads, hvor
man møder klokken 8 og har
fyraften klokken 16.
Mange vanskeligheder
Inden de smukke tanker kan
føres ud i livet skal en lang
række hindringer overvindes.
En af de væsentlige er finan-
sieringen og økonomien i
øvrigt. Skolens indhold afvi-
ger en del fra det, der kendes
fra folkeskolen, og formand,
Martin Ben Shalmi, mener
derfor, at privatskolen bliver
en betalingsskole.
- Men det er urealistisk at
tro, at skolen kan betales
hundrede procent af bruger-
ne, forklarer formanden. -
Det ville kræve et indskud på
75.000 kroner for og herud-
over en årlig betaling på
41.000 kroner for hver elev. I
stedet arbejder vi med et
andelsindskud på 25.000
kroner og en årlig betaling på
24.000 kroner. Det vil for
mange blot være en videre-
førelse af betaling for en bør-
nehaveplads. Merudgiften er
for disse forældre er de
25.000 kroners indskud, som
tilbagebetales, når andelen
sælges videre.
Vil forældrene betale?
- Hvad får jer til at tro, at der
er mennesker, der vil betale
dette?
- Et påtrængende behov
for en bedre skole og for
større indflydelse på dens
indhold. Og så er det slet
ikke så vanskeligt at skaffe
penge.
- Jeg har allerede haft et
møde med Grønlandsbanken,
som har vist stor velvilje i
forbindelse med eventuel
långivning til andelsindskud-
det. Vi kan opnå fordelagtige
renter og meget favorabel
sikkerhedsstillelse, så der er
mulighed for, at selv menne-
sker med socialt/økonomisk
trængt baggrund kan opnå
finansiering.
- Det vil jeg i øvrigt godt
sige lidt mere om. Vi lægger
afgørende vægt på, at der
ikke bliver tale om en elite-
skole. Eleverne skal repræs-
entere befolkningen så bredt
som overhovedet muligt,
blandt andet gennem den
omtalte finansieringsmodel,
men også gennem et antal
fripladser - op mod 30 pro-
cent har jeg tænkt mig.
- Var det så et bredt udsnit,
der mødte op til den stiftende
generalforsamling ?
- Det ved jeg ikke, om man
kan sige. De fleste var foræl-
dre af blandede ægteskaber,
som i hovedsagen er utilfred-
se med grønlandskundervis-
ningen. Men der var også
rent grønlandske og rent dan-
ske forældrepar.
Lærermanglen
- Hvad får jer til at tro, at I
kan skaffe lærere? Vil i for
eksempel lave særlig over-
enskomst?
- Vi har ikke alt på plads
endnu, og netop dette har vi
ikke drøftet, men det er min
personlige holdning, at vi
under ingen omstændigheder
skal ud og overbyde folke-
skolelønningeme.
- Men vi skal tilbyde gode
arbejdsforhold og et fagligt
udfordrende job for alle i den
nye skole.
- Jeg kunne desuden fore-
stille mig, at vi herud over
kan tilbyde en bonus efter et
vist antal års beskæftigelse i
privatskolen. Det vil skabe
en kontinuitet, som i høj grad
savnes i den øvrige del af
samfundet.
- Lad os sige, det lykkes at
skaffe lærere. Men hvor skal
de bo?
- Vi skal bygge boliger og
håber så bare, at der bliver
plads til det. Men jeg er fuld
af optimisme, for det ser ud
til, at vi har medvind blandt
politikerne.
Politisk modvilje
Det er rigtigt, at bare tanken
om en friskole tidligere fået
det til at vende sig i politiker-
ne. Udtryk som eliteskole
eller a-hold og b-hold, har
været skræmmende visioner,
og den politiske modstand
har været massiv. Martin
Ben Shalmi har imidlertid
fået medvind hos blandt
andre Nuuks borgmester,
som uden at stille for meget i
udsigt siger, at hun vil søge
fremmet et lovgivningsinitia-
tiv, der skal give mulighed
for støtte til privatskoler.
Og det er, hvad den nye
skole får brug for. Men der
behøves ingen herregård. For
driftens vedkommende kan
det klares med, at hjemme-
styret overfører de 19.000
kroner pr. elev, som i forve-
jen overføres til kommuner-
ne/folkeskolen. Så er driften
på plads.
Anderledes forholder det
sig med anlægsudgifterne.
Her kommer den nye skole
til selv at råde over seks mil-
lioner kroner, mens de reste-
rende 16 til en skole af den
type skal skaffes fra
erhvervsliv, fonde og eventu-
elt fra EU, der netop giver
tilskud til tre-sprogede, inter-
nationalt orienterede, IT-
baserede skoler.
ASS J FOTO: AG