Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.10.1999, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 26.10.1999, Blaðsíða 24
I Sinerissamit sikusartumit oqalualaat atuakkami kusanartumi Kalaallit Nunaat nunat avannarliit akornanni takutitaqarluarpoq Aka Høegh-ip Sassuma Amaanut assiliartaliaa atuakkami assiliartaliat kusanarnersaasut ilagaat. Aka Høeghs billede af Havfets Mor er en af bogens smukkeste illustrationer. 5 788880 000017 »Sineriammiut oqaluttuaat« Norge-p, Savalimmiut, Island-ip, Saamit Nunaata aamma Kalaallit Nunaata suleqatigiillutik naqitertitaraat (Atuakkiorfik) qupp. 160-it, atuagaq ungaluligaq) (JB) - Atuakkiorfik atuagaa- rannguamik mikigisassaan- ngitsumik saqqummersitsi- voq. Atuagaq marlunngorlu- ni naqitaavoq, tassa kalaalli- sut »Serineriammiut oqalut- tuaat« aamma qallunaatut »Kystens Fortællinger«. O- qaasertai eqqaassanngik- kaanni imai assigiipput. Ta- marmillu atuarlugit pissa- nganaqaat. Oqaluttuatoqqat, oqalualaat inuillu oqaluttuaat allanngortinnagit naqikkaan- ni ajortoortoqarsinnaanngi- laq, assigiimmik ilisarnartu- mik pimoorusserpaluttumillu oqaluttuarineqarnermikkut a- tasuinnarpalaalertaramik. Atuakkami sinerissap inui- sa najukkaminni oqaluttuaa- taat, inummiit inummut i- ngerlaqqittartut oqaluttuari- neqarput, inuit nunaanni, Is- land-imi, Savalimmiuni, Norge-mi saamillu nutaanni sinerissami najugaqartunit pissarsiaallutik. Sammisanut assigiinngitsunut agguagaa- voq, kulturini tallimaasuni tamani anersaarsiornikkut sammineqartunut. Oqaluttuat 72-it tamaasa atuaraanni atu- agassanut pissanganartunut nalunaaquttap akunnerpassui atorneqarsinnaapput, kisian- nili aamma kulturit tallimaa- sut oqalualaanik oqaluttuari- aasiini assigiissutaasut assi- giinngissutaasullu malugine- qarsinnaasarlutik. Oqalua- laanik ilisimatusamermi as- sigiisitsiniarsinnaanermut tunngaviusinnaasunik inerni- liiniarneq ajornarpoq. Ta- mannali aamma siunertaan- ngilaq. Aliikkutassiaq kusanartorsuaq Atuakkami pingaarnersaa- voq aliikkutassiaagami pis- sanganartorujussuaq. Oqaat- sit imaallu itsarnisarpalup- put, imaanngikkaluartoq al- lanneri itsarnisaagamik, kisi- annili oqaluttuariaaseq kusa- naqisumik itsarnisaagami. Aliikkutassiaalluarneris- saaq pileqqaarmata pingaar- nerutinneqarsimavoq, uagul- lu ineriartortitsinerput arlaa- tigulluunniit sunniuteqarsi- manngilaq. Suli tiguartinnar- put, inersimasunut meeqqa- nullu. Misileriarullu meeqqa- nut unnukkut atuffassissuti- 80 95 galugit (eqqumaannarumaar- put!)... Kalaallit/inuit oqaluttuaat nunani avannarlerni oqalut- tuanit ajornerunngivipput. Pingaartumik Aka Høegh-ip aamma Miki Høegh-ip assili- artalersorneqarnermikkut. Tamatumanili nunani avan- narlerni eqqumiitsuliortut allat, atuakkamik assiliarta- lersuinermikkut nunaminnit oqaluttuanik kusanartumik i- lisarititsisut nikanarsarniar- neqanngillat, atuakkamimi kusassaaqutaaqimmata. Anker Eli Petersen-ip islandimiut inorujussuaq amatoqarlu pillugit oqaluttuaataannut assiliartaliaa. Anker Eli Petersens illustration til det islandske sagn om kæmpen og kællingen. Ishavskystens myter og sagn i smuk udgivelse Grønlands klarer sig godt i det nordiske selskab »Kystens fortællinger« Samproduktion med Norge, Færøerne, Island, Sameland og Grønland (Atuakkiorfik) 160 sider, indbundet (JB) - Atuakkiorfik har ud- sendt en lille bog, der slet ikke er så lille endda. Og i virkeligheden er der tale om to bøger, »Serineriammiut oqaluttuaat« på grønlandsk og »Kystens Fortællinger« på dansk. Bortset fra sproget er de ens. Og begge er spæn- dende læsning. Det går aldrig galt at udgi- ver originale myter, sagn og folkefortællinger, som med deres fælles, karakteristiske og koncentrerede fortællestil fremstiller hver beretning i ét åndedrag. Bogen skildrer de nordlige kystmenneskers lokalmyto- logiske virkelighed, som er hentet fra inuits kyster og fra Island, Færøerne, Norge og den samiske kystkultur. Den er opdelt i en række emne- områder, som alle fem kultu- rer beskæftiger sig med i deres åndeverden. Ved at læse samtlige 72 beretninger får man mange timers særde- les spændende læsning, men også en fornemmelse af lig- heder og forskelle på de fem kulturers sagnsprog. Nogle endegyldige konklusioner på en sammenlignende sagn- videnskab er der imidlertid ikke grundlag for. Men det har heller ikke været menin- gen. Underholdende skønhed Først og fremmest er bogen underholdende som en spæn- dingsroman af meget høj standard. Sprog og indhold er som gammel musik, ikke fordi teksterne på nogen måde virker antikverede, men fordi fortællingernes oldgamle skønhed er ufor- gængelig. Netop underholdningsvær- dien var også den væsentlig- ste funktion, dengang de opstod, og vor egen ud- vikling er på ingen måde lø- bet fra dem. De kan stadig fængsle, både voksne og børn. Prøv dem for eksempel som godnat-læsning for ungerne (det skal nok holde dem vågne!)... De grønlandske/inuitske bidrag står ikke et øjeblik til- bage for det fornemme nor- diske selskab. Heller ikke hvad angår illustrationerne, som Aka Høegh og Miki Jacobsen har stået for. Der er dog ingen grund til at forklej- ne bogens nordiske kunstne- re, som med illustrationer til deres respektive landes for- tællinger alle er med til at gøre dette værk til en særde- les smuk udgivelse. Islandimiup Elias B. Halldorsson-ip »Grimseymioq nanorlu«-mut assiliartaliussaa. Islandske Elias B. Halldorssons illustration til »Grimseyboen og bjørnen«. H I 'I Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.