Atuagagdliutit - 18.11.1999, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 18. NOVEMBER 1999 • 3
IA-p Siumut
qulangersimalerpaa
Atassutip siulittaasuata Siumup
IA-llu akornanni pissutsit
unerissimanissaat qularilluinnarpaa
NUUK(LRH) - Siumut aam- gaa eqqaaneqanngilaq.
ma Inuit Ataqatigiit marlun-
ngormat tusagassiortunik ka-
tersortitsereerlutik nassuiaa-
tissaminnik nalornisuussa-
sut, Atassutip siulittaasua
Daniel Skifte isumaqarpoq.
- Pingaartumik IA naalak-
kersuisooqatiminut akineqar-
nissaq piumasaralugu amma-
sumik allagaqareerluni nas-
suiaatissaminik nalomisoor-
tussaavoq. Apeqqutit akine-
qanngillat. Allaammi allak-
kani ammasuni taakkunani,
amerlaqaluta soqutigalugu a-
tuarluarsimasatsinni allassi-
mavoq, akissutit akineqan-
ngippata qinersisoqartaria-
qartoq.
- Taamaakkaluartoq illua-
tungeriit maanna suut tamaa-
sa eqqissisutut aaqqittutullu
isikkoqalersippaat. Marlun-
ngormat isiginnaagarput as-
sut eqqumiippoq, Daniel
Skifte oqarpoq.
- Kisianni IA pilluaqqun-
ngitsoorusunngilara, Siumut
maanna pissaaneqarfigiler-
magu, Daniel Skifte oqar-
poq.
Akineqanngillat
aaqqiisoqaranilu
Daniel Skifte-p eqqumiigaa
tusagassiortunik katersortit-
sinermi IA-p allagaa Siumup
Atassutillu sukkulluunniit
eqqaanngimmassuk.
- Allarpassuit oqaluuse-
raat, soorlu siunissami sulini-
utissat namminersulivinnis-
samillu eqqarsaatit. Kisianni
arlaatigulluunniit IA-p alla-
- Uangalu eqqissiviillior-
nerup ingerlaqqinnginnissaa
takorlooruminaatsippara.
Neriuppungalu siunissami
politikkimik taamatut ilusi-
limmik ingerlatsisoqassan-
ngitsoq. Imaaliallaannarluni
ajomartorsiutillu aaqqinngi-
villugit pisimasut nuanniitsut
puiguinnarneqarsinnaanngil-
lat, isumaqarluni susoqarsi-
manngitsutut ingerlaqqitto-
qarsinnaasoq.
- Partiit illuatungeriillutik
qinersisartuminut nassuiaa-
tissaminnik nalomisoortus-
sanngorput. Siumut allagar-
sisimavoq akissuteqarfigin-
ngisaminik - puiguinnamiar-
sarisaminillu. Siumut neriup-
poq allagaq qinersisartumik
puigorumaaraat.
- Eqqissiviilliortoqareer-
mat Siumut allagaq akisaria-
qaraluarpaa, taamatullu aam-
ma akineqannginnera IA-p a-
kueriinnartariaqaraluamagu,
Daniel Skifte isumaqarpoq.
- Illuatungeriillutik inger-
laqqinniapallapput, neriullu-
tik pisoq qinersisartut puigo-
rumaaraat, Daniel Skifte o-
qarpoq.
Atassut piareersimavoq
Siumut pissutsinik allanngui-
nissaminut periarfissaqarsi-
magaluarpoq, IA-lli suleqati-
ginerata ingerlaannarnissaa
piumanerusimallugu, Daniel
Skifte isumaqarpoq.
- Piffissap ilaani Siumut
saqqummerpoq, partiit allan-
nik oqaloqateqarnissaminut
Atassutip siulittaasua Daniel
Skifte: - IA-p Siumullu
akornanni pissutsit aaqqissi-
masutut isumaqarfiginngi-
lakka. IA issiavimmut
nippusimaniaannarpoq
maannalu Siumut pissaan-
eqatfigilerlugu.
Formand for Atassut, Daniel
Skifte: - Jeg tror ikke på, at
forholdet mellem IA og
Siumut er afklaret. IA
klæber til stolen og har nu
magt over Siumut.
piareersimalluni. Tamannali
pinngilaq. Tamanna IA-p
tunniutiinnartariaqarsimane-
ranut ersersitsilluarpoq. IA
pissaaneqarfigisamini issia-
rusunnerusimavoq, Siumu-
mut ammasunik allagaqarlu-
ni apeqqutimi akineqarnis-
saanik piumasaqarnissami-
nit.
- Siumut oqaloqatigissallu-
gu ammalluta saqqummertu-
arpugut. Imaanngilaq suna-
luunniit akigalugu Siumut
suleqatiginialersaaripput. Ki-
sianni Siumup ammasumik
oqaloqatiginissaa ammaffi-
gaarput, partiili uatsinnut
saaffiginninngilaq. Aamma
Siumup IA-llu akornanni
pissutsit aaqqinneqarsima-
nissaannik uanga takusaqar-
sinnaanngikkaluartunga, Da-
niel Skifte oqarpoq.
IA har fået magt over Siumut
Atassuts formand er alt andet end sikker på, at der er
fred og fordragelighed imellem Siumut og IA
NUUK(LRH) - Både Siumut
og Inuit Ataqatigiit har et
forklaringsproblem efter
pressemødet tirsdag, mener
formand for Atassut, Daniel
Skifte.
- Specielt IA har et forkla-
ringsproblem efter at have
fremsendt et åbent brev, som
afkræver nogle svar til sam-
arbejdspartneren. Svar, som
aldrig blev givet. Ovenikøbet
står der i det åbne brev, som
vi er mange, der har studeret
med interesse, at der vil blive
valg, hvis ikke svarene bliver
givet.
- Alligevel får de to parter
nu det hele til at se roligt og
afklaret ud. Det var da en
underlig forestilling vi var
vidne til tirsdag, siger Daniel
Skifte.
- Men jeg vil da ikke und-
lade at sige tillykke til IA,
som nu har magten over Siu-
mut, siger Daniel Skifte.
Ingen svar eller afklaring
Daniel Skifte underer sig
over, at Siumut og IA på
intet tidspunkt på pressemø-
det talte om brevet fra IA.
- De talte om meget andet,
som for eksempel fremtidige
projekter og selvstændighed-
stanker. Men på intet tids-
punkt kom de ind på brevet
fra IA.
- Og det er meget svært for
mig at forestille mig, at uro-
en ikke fortsætter. Og jeg
håber heller ikke, at dette bli-
ver måden at føre politik på i
fremtiden. Man kan ikke
med et snuptag og uden at
løse problemerne, glemme
de dårlige ting, der er fore-
gået og så tro, at man kan gå
videre, som om intet er
hændt.
- Begge partier har et for-
klaringsproblem over for
deres vælgere. Siumut har
modtaget et brev, som det
ikke har svaret på - som det
forsøger at glemme. Siumut
håber, at deres vælgere glem-
mer brevet.
- Efter den uro, der har
været, burde Siumut have
svaret på brevet, ligesom IA
ikke blot burde acceptere, at
der ikke bliver svaret, mener
Daniel Skifte.
- Begge forsøger så hurtigt
som muligt at komme videre
i håb om, at vælgerne glem-
mer episoden, siger Daniel
Skifte.
Atassut klar til snak
Siumut havde mulighed for
at ændre på situationen, men
foretrak at forblive partner
med IA, mener Daniel Skif-
te.
- På et tidspunkt meldte
Siumut ud, at partiet var
parat til at tale med andre.
Det er ikke sket. Det viser
tydeligt, at det er IA, der har
måttet bøje sig. IA ønsker
hellere at blive siddende på
magten end at afkræve de
svar, partiet kom med i det
åbne brev til Siumut.
- Vi har hele tiden sagt, at
vi er åbne for en samtale med
Siumut. Ikke, at vi dermed
har givet udtryk for, at vi
under alle omstændigheder
vil samarbejde med Siumut.
Men vi er åbne for en dialog
med Siumut, som dog ikke
har henvendt sig til os. Og
det til trods for, at det er
åbenlyst for mig, at intet er
afklaret i forholdet mellem
Siumut og IA, siger Daniel
Skifte.
Kineserit akileraarasiisamerat
naalakkersuisup annikilliniaraa
Kineserit akisillutik aappaagu tikeraassapput, tassanilu
raajat qaleruallillu akileraaruserneqartarnerat
akitsuuserneqartarnerallu
oqaloqatigiissutigeqqinneqassaaq
(JB) - Inuussutissarsiorner-
mut naalakkersuisup Simon
Olsen-ip Kina-miinnermini
nioqqutissanik eqqussanik
kineserit akileraarusiisame-
rat akitsuusiisamerallu an-
nertooq pillugu ajomartor-
siutip politikikkut aaqqiivigi-
neqarnissaa isumaginiarsi-
mavaa.
Ukiuni kingullemi nunat-
sinni raajamiarlutik aalisar-
tut iluatsissimavaat kinamiut
tuniniaasarfiini peqataasin-
naalemeq, maannakkut ukiu-
mut raajat 8.000 tonsit missi-
liorlugit tunineaqartarlutik.
Raajat 6-8 graminik oqi-
maassusillit kilisaatini uuti-
temeqartartut Kinami tunine-
qarlutik kilomut 20 koruunit
missaannik akeqartarput.
Ajuusaarnartumilli aali-
sakkanik qalerualinnilli Ki-
namut eqqussinermi killiler-
suisoqartarpoq, annertuumik
akileraarusiinikkut akitsuu-
siinikkullu, nioqqutissat pisi-
sartunut anngutinnginneran-
ni. Tuniniaasarfiit allat assi-
galugit pisisartut qanoq aki-
liisinnaatiginerat killeqar-
poq. Nioqqutissanik eqqussi-
nermi akitsuusiinerit taamaa-
lilluni aningaasanik isertin-
neqartunik neriuissapput,
nunanut allanut tuniniaaner-
mi aningaasartuutinit.
Politikikkut aaqqiineq
Raajanik Kinamut tuniniaa-
sarneq ingerlaannassappat
politikikkut aaqqiisoqarnis-
saa pisariaqarpoq. Tamanna-
Hash 14 kilo
arsaarin-
nissutigaat
(PM)- Septemberip naane-
rani oktoberillu aallartin-
nerani politiit nuna tamak-
kerlugu misissuinerminni
hash 14 kilo aamma ani-
ngaasat 1,1 millioner ko-
ruunit arsaarinnissutigaat.
Nuummi ikiaroornartu-
nik suliallit pisortaat Asger
Hansen AG-mut oqarpoq,
misissuinermut atatillugu
inuit arfineq pingasut ti-
gummigallarneqartussan-
ngorsimasut.
Hash-ip annersaa ani-
ngaasallu 1,1 millioniusut
amerlanersaat Nuummi
Kangerlussuarmilu arsaa-
rinnissutaapput.
14 kilo hash
beslaglagt
(PM) - Under en lands-
dækkende aktion beslag-
lagde politiet 14 kilo hash
og 1,1 millioner kroner i
slutningen af september og
i begyndelsen af oktober.
Lederen af narkogrup-
pen i Nuuk, Asger Hansen,
siger til AG, at i alt otte
personer blev tilbageholdt i
forbindelse med aktionen.
Hovedparten af det
beslaglagte hash og de 1,1
millioner kroner blev taget
i Nuuk og i Kangerlussuaq.
lu naalakkersuisunut ilaasor-
tap Simon Olsen suliniutigi-
lerpaa.
Kinamiut nunanut allanut
niuernermut ministereqar-
fianni sinniisunik arlaleriar-
luni ataatsimeeqateqartarsi-
mavoq, Beijing-imilu minis-
tereqarfimmi isumaqatigiis-
sutigineqarpoq, Kalaallit Nu-
naata Kina-llu iluaqutigissa-
gunavikkaat illua’tungeriim-
mik niuemikkut isumaqati-
giissuteqamissaq.
Aappaagut
tikeraarnissaq
- Taamaattumik isumaqati-
giissutaavoq taamaattumik
isumaqatigiissuteqarnissaq,
Simon Olsen oqaluttuarpoq.
Ilanngullugu oqaatigaa kina-
miut nunanut allanut niuer-
nermut ministereqarfiannit
aallartitat aappaagu Kalaallit
Nunaannut tikeraarsameqar-
tut.
Nunanut allanut niuemer-
mut ministereqarfiup oqalo-
qatigineqamerata saniatigut,
naalakkersuisunut ilaasortap
aamma ataatsimeeqatigisi-
mavai kinamiut peqqinnissa-
mut killilersuinermullu oqar-
tussaasui, kinamiut nunanut
allanut niuemikkut immik-
koortortaqarfiat, kiisalu kina-
miut aalisamermut ingerlat-
siverujussui naalagaaffimmit
pigineqartut.
- Tamanna pillugu misigi-
simavunga isumalluassallu-
nga iluarsiissutissanik angu-
saqarfiusinnaasunik isuma-
qatigiinniaqqinnikkut nunat-
sinnit raajanik avammut
nioqquteqameq aningaasati-
gut atugarissaarfiuneruler-
sinnaasoq.
Simon Olsen i Kina
Der er lagt op til kinesisk genvisit
næste år, hvor diskussionen om told
og merværdiafgift på rejer og
skaldyr tages op igen
(JB) - Landsstyremedlem for
erhverv Simon Olsen har
under et ophold i Kina taget
skridt til en politisk løsning på
problemerne i forbindelse
med den meget høje kinesiske
importtold og merværdiafgift.
Det grønlandske rejefiske-
ri har gennem de seneste år
ellers sikret sig en betydelig
markedsandel på det kinesi-
ske marked, der i øjeblikket
vurderes til 8.000 tons rejer
hver år. Det er rejer på 6-8
gram stykket, som koges
ombord på trawlerne og i
Kina opnår priser på
omkring 20 kroner pr. kilo.
Desværre har Kina en sær-
deles restriktiv politik om-
kring indførslen af fisk og
skaldyr, som bliver belagt med
høj afgift og told, inden de når
frem til forbrugeren. Som på
alle andre markeder er der
imidlertid grænser for, hvad
forbrugerne kan betale. De
importmæssige fordyrelser
kan derfor føre til, at indtæg-
terne bliver ædt op af de sam-
lede eksportomkostninger.
Politisk løsning
Skal der fortsat være mening
i rejeeksporten til Kina, må
der altså søges en politisk
løsning. Og det er den, lands-
styremedlem Simon Olsen
nu har taget initiativ til.
Simon Olsen har gennem-
ført en række møder med
repræsentanter fra det kinesi-
ske ministerium for uden-
rigshandel, og her i ministe-
riet i Beijing nåede man til
enighed om, at både Grøn-
land og Kina sandsynligvis
vil have gavn af en bilateral
handelsaftale.
Kinesisk besøg næste år
- Det er derfor aftalt, at der
skal arbejdes hen imod en
sådan aftale, fortæller Simon
Olsen. Han oplyser også, at
en delegation fra det kinesi-
ske ministerium for uden-
rigshandel bliver inviteret til
Grønland til næste år.
Udover de konkrete drøf-
telser med ministeriet for
udenrigshandel har landssty-
remedlemmet haft møder
med de kinesiske sundheds-
og karantænemyndigheder,
det internationale kinesiske
handelskammer og store
statssejede kinesiske fiskeri-
virksomheder.
- På den baggrund er jeg
optimistisk med hensyn til
mulighederne for, at der gen-
nem yderligere forhandlinger
kan nås en løsning i forbindel-
se med rejeeksporten, så den i
fremtiden kan ske på gunsti-
gere økonomiske vilkår.
Fritz Hansen
3107 ARNE JACOBSEN

BOX 1009 • 3900 NUUK
TLF.32 13 37 • FAX 32 33 78