Atuagagdliutit - 18.11.1999, Blaðsíða 12
12 • TORSDAG 18. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Sermersuarmi biilit
nakkutigineqassasut
Takornariat amerlinerisigut biilertalernikkullu
sermersuup ilisimatuussutsikkut naleqarnerata
annikillinissaa ilisimatusartup ersissutigaa
KØBENHAVN (CSL) - Bii-
linut nutaanut Kangerlus-
suup eqqaani Russels Glet-
cher-imi misilittaaveqaler-
nissap kiisalu sermersuarmi
allatut biilertarnerup Kalaal-
lil Nunaata sermersuata si-
laannarsuup qanoq inneranik
misissorneqartameranut ilua-
qutaanera siunissaq ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu
akornutaalersinnaavoq.
Taamaattumik sermersuup
angallaviunerulernerata su-
miiffmni aalajangersimasuni
taamaallaat pisarnissaa qu-
larnaarneqartariaqarpoq, taa-
ma isumaqarpoq Carl Egede
Bøggild, Grønlands og Dan-
marks Geologiske Under-
søgelser-imeersoq.
Sermersuarmi qillerinikkut
ilisimatusartut ukiuni kinguller-
ni 100.000-inisilaannaap qanoq
innera iluaqutaalluartumik paa-
sisinnaavaat. Aammali sermer-
suup qaavani ukiunik arlaqan-
ngitsunik pisoqaassusilimmi
silaannarsuup sunik akoqamera
paasineqarsinnaavoq, nunani
tamalaani ilisimatusartut soqu-
tigilluagaannik.
Ilisimatusarnermut
iluaqutaalluartoq
- Suliffissuaqalernerup ki-
ngoma pingaartumik avata-
ngiisit soqutiginamerulerput,
piffissap taassuma ingerlanera-
ni akuutissat avatangiisini nass-
aassaanngitsut silaannarsuarmi
annertusiartulersimammata,
Carl Egede Bøggild oqarpoq.
- Nunarsuup avannaarsua-
ni sermersuup qeqqa’tungaa
tassatuaavoq silaannarsuar-
mit avatangiisinit paasissu-
tissat qaleriiaarfigisartagaat
tammatsaaliorneqartarfiallu,
tamaani sermip aattarnera
aputillu qaleriiaarsimasup
kuugussaasarnera annikit-
suinnaammata, paasissutis-
sanik imaqartut.
- Taamaattumik kissaatigi-
narpoq sermersuarmi paasis-
sutissat kinguaassatsinnit
aamma pigineqarnissaat, taa-
maalilluni silaannarsuup mi-
ngutsinneqarnerata allanngo-
riartornera takuneqarsinnaaq-
qullugu. Taamaalilluni ser-
mersuaq silaannarsuup qanoq
inneranut takussutissiisarpoq,
Carl Egede Bøggild oqarpoq,
isumaqarluni illersuinissaq
pisariaqartoq, kisiannili
takomariartitsineq ilisimatus-
arnerlu ataatsikkut ingerlan-
neqarsinnaasut, tamatumani
nakkutilliisoqarpat.
Qaammataasanit
- Sermersuup ilaa biilerfiusus-
saanngitsutut qularnaameqar-
sinnaavoq qaammataasanit
biilinik nakkutilliinikkut. Ani-
ngaasatigut qulamaveeqqusii-
nerup ilanngunneratigut bii-
lerfigeqqusaanngitsut qular-
naarneqarsinnaapput, Carl
Egede Bøggild oqarpoq.
Pinngortitamut Avatangii-
sinullu Pisortaqarfimmi ser-
mersuup annertusiartortumik
mingutsinneqamera navianar-
tutut isumaqarfigineqanngilaq,
maannakkulli maleruagassat
isumaalluartigineqarlutik.
- Ullumikkut sermersuup
itivinnissaanut akuersissum-
mik piniartoqaqqaartariaqar-
poq. Qinnuteqaatit ntisissor-
neranni ilisimatusarfiit sumi
inissisimasinnaanerat isigi-
niarneqartarpoq. Taamaattu-
mik isumaqarpunga ajornar-
torsiutissaqanngitsugut. Isu-
mannaareersimavugummi,
Pinngortitamut Avatangiisi-
nullu Pisortaqarfimmi suli-
soq Tina Kreutzmann Peter-
sen oqarpoq.
Ønsker overvågning
af biler på indlandsisen
Forsker frygter at indlandsisens videnskabelige værdi
vil falde som følge af øget turisme og bilkørsel
KØBENHAVN(CSL) - An-
læggelsen af en testbane for
nye biler på Russels Gletcher
ved Kangerlussuaq samt
anden bilkørsel på indlands-
isen kan på sigt udgøre en
trussel mod den grønlandske
indlandsis enestående værdi
som atmosfærisk miljøbaro-
meter.
Derfor bør det sikres, at
den øgede aktivitet på ind-
landsisen kun foregår i
bestemte områder, mener
Carl Egede Bøggild fra
Grønlands og Danmarks
Geologiske Undersøgelser.
Ved boringer i indlands-
isen kan forskere skaffe
meget værdifulde oplysnin-
ger om klimaet gennem de
sidste 100.000 år. Men også i
den øverste meget yngre del
af isen er der bevaret en ræk-
ke informationer om atmos-
færens sammensætning i
historisk tid, som har den
internationale forsknings
interesse.
Unikt til forskning
- Det er især miljøet siden
industrialiseringens begyn-
delse, der har interesse, fordi
der i denne periode har været
en stigende udledning af mil-
jøfremmede stoffer i atmos-
færen, siger Carl Egede
Bøggild.
- Og indlandsisens centrale
dele er det eneste sted på den
nordlige halvkugle, hvor der
kan oplagres og bevares mil-
jøinformationer fra lufthavet,
fordi der kun i meget be-
grænset omfang foregår af-
smeltning eller nedvaskning
af den ophobede snemase, der
rummer oplysningerne.
- Det er derfor ønskeligt, at
miljøarkivet på Grønlands
indlandsis bevares for efterti-
den, således at ændringer i
amtosfærisk forurening kan
påvises. På den måde kan
isen fungere som et atmos-
færisk barometer, siger Carl
Egede Bøggild, som mener
en beskyttelse er nødvendig,
men at der sagtens kan være
plads til både turisme og
forskning, hvis det foregår
under en vis kontrol, mener
Carl Egede Bøggild.
Sattelitovervågning
- Man kunne sikre områder
uden bilkørsel ved at påbyde
satellitovervågning af køre-
tøjerne. I kombination med
økonomisk kaution er der en
vis mulighed for at uønsket
bilkørsel så kunne undgåes,
siger Carl Egede Bøggild.
I Direktoratet for Natur og
Miljø ser man ikke en fare
for en tiltagende forurening
af indlandsisen som en over-
hængende fare, men er for-
trøstningsfulde ved de nu-
værende regler.
- I dag skal der søges om
tilladelse til at krydse ind-
landsisen. Ved behandlingen
af en ansøgning tager vi høj-
de for eventuelle forsknings-
områders placering. Så reelt
tror jeg ikke, at vi står over-
for et problem. Vi er allerede
godt garderede, siger Tina
Kreutzmann Petersen, Direk-
toratet for Natur og Miljø.
Kangerlussuup tunuata tungaa sermersuup tungaanut ujaraaqqanik qallikkamik
aqquserniortoqarneratigut tikikkuminarnerulissaaq.
Baglandet ved Kangerlussuaq bliver i fremtiden lettere at nå via en ny grusvej til indlandsisen
Misileraavissaq tuttunut
ulorianartorsiortitsissanngilaq
Skanska sermersuup tungaanut aqqusinitoqaq
qallerlugu aquserniomialerpoq
KANGERLUSSUAQ(CSL)
- Kangerlussuarmiit sermer-
suarmut tunisassorfiup VW-
p biilinut nutaanut misileraa-
vissaatut enstreprenørit sulif-
feqarfiata Skanska-p uja-
raaqqanik qallikkamik aqqu-
serniassaa, tuttut amerlassu-
saannut ulorianartorsiortit-
sissanngilaq.
Lektor H. C. Petersen, uki-
orpassuarni Kalaallit Nu-
naanni tuttut uumariaasiinik
misissuisimasoq AG-mut o-
qaaseqarpoq, aqquserniassap
tuttut piaqqiornerisa nalaanni
pingaarutilik aqqusaartus-
saammagu aarleqqutissaqar-
tillugu. H. C. Petersen oqar-
poq, arlaleriarluni Kanger-
lussuarmiittarnermini entre-
prenørit suliffiutaata teknike-
riisa titartagaat takusarsimal-
lugit, pasitsaassimallugulu u-
kiuni tuusintilinni tuttut pi-
aqqiorfigisarsimasaat aqqu-
saarlugu aqquserniortoqarni-
artoq.
Taamaattoqassappat ta-
manna tuttut ineriartorneran-
nut ajoqutaalluinnarsinnaa-
voq, tuttut akornusillatsiaan-
narneqarnerminniluunniit
malussarittaqimmata, kula-
vaat tatamillutik piaqqatik
qimassinnaasarmatigit, piaq-
qat sivisuumik naallioqalutik
perleriartorlutik naggataagut
toquinnarnerinik kingune-
qartartumik. Aamma sumiif-
fiup tamatuma pingaarute-
qalluinnassutigaa, oqaluttua-
risaanermi paasinarsisimam-
mat Kalaallit Nunaat tamaat
isigalugu tuttut ikiligaa-
ngaatsiaraangata, tamaani
tuttut aniguilluarnerusartut,
tamannalu naatsorsuutit ma-
lillugit ukiut 100-t missaat
qaangiukkaangata pisarpoq.
Aqqusinitoqaq
AG-lli paasisai malillugit aa-
vartartut oqiliallaatissaqaler-
put. Aqquserniassaq aqqusi-
nitoqaq, ukiorpassuit ingerla-
nerini takornarissanik tuusin-
tilinnik sermersuup tungaa-
nut angallassisarnermi aqqu-
taasartoq 25 kilometererpia-
nik isorartussusilik qallerlu-
gu sananeqassaaq.
Ineqarnermut Piorsaaner-
mullu Pisortaqarfimmi im-
mikkoortortami pisortaq
Hans Ulrik Lindahl oqarpoq,
ujaraaqqanik qallikkamik aq-
quserniassap sangusarialer-
neqarnerani aqqusinitoqqap
uniorneqarnera 100 meterit
inorlugit nikingassasoq.
Paatsiveeruttoqalerneranut
peqqutaasimagunarpoq
Skanska pilersaarusiaaqqaar-
tunut naleqqiullugu avannar-
pasinnerusumi sermersuarmi
misileraavimmik sananiarlu-
ni kissaateqarmat. Kisianni
Hans Ulrik Lindahl oqarpoq,
sermersuarmut qaqisariassaq
allanngortinneqanngitsoq,
taamatullu tusatsiarneqaralu-
artutut sermersuaq sinerlugu
ujaraaqqanik qallikkamik ki-
lometerinik arlalinnik takis-
susilimmik aqquserniorto-
qarnianngitsoq.
Testbane udgør ingen
fare for rensdyrbestand
Skanska anlægger tilkørselsvejen i det gamle hjulspor til
indlandsisen
KANGERLUSSUAQ (CSL)
- Anlæggelsen af en grusvej
fra Kangerlussuaq til ind-
landsisen, hvor entrepre-
nørfirmaet Skanska skal byg-
ge en testbane til prøvekørsel
af VW-fabrikkens nye biler,
udgør ikke en trussel mod
rensdyrbestanden i området.
Lektor H. C. Petersen, der
i mange år har studeret rens-
dyrenes levevis i Grønland,
har ellers overfor AG udtrykt
frygt for, at tilkørselsvejen
vil blive ført gennem et vitalt
vigtigt område for rensdyre-
ne i yngletiden. H. C. Peter-
sen siger, at han ved flere
besøg i Kangerlussuaq har
set tegninger fra entrepre-
nørfirmaets teknikere, der
kunne tyde på, al tilkørslen
blev anlagt lige gennem
rensdyrenes flere tusind år
gamle yngleområde.
I givet fald ville det være
en katastrofe for rensdyrebe-
standens trivsel, fordi dyrene
er uhyre følsomme overfor
selv de mindste forstyrrelser,
der får de skræmte simler
(hunner) til at forlade deres
små kalve til en langvarig og
smertefuld sultedød. Desu-
den er området vigtigt, fordi
historien viser, at det netop
er her rensdyrbestanden
overlever bedst i Grønland,
når bestanden ellers falder
drastisk, hvilket statistisk
sker cirka en gang hvert hun-
drede år.
I det gamle hjulspor
Men ifølge AG’s oplysnin-
ger kan rensdyrjægeme godt
ånde lettet op. Tilkørselsve-
jen bliver anlagt i det gamle
hjulspor, der gennem årene
har fragtet tusindvis af turi-
ster den godt 25 kilometer
lange vej til indlandsisen.
Ifølge Hans Ulrik Lindahl,
afdelingschef i Direktoratet
for Boliger og Infrastruktur,
vil den nye grusvej kun lave
udsving på mindre end 100
meter fra det gamle hjulspor.
Når forvirringen har bredt
sig, er det formentlig fordi,
Skanska ønsker at anlægge
testbanen lidt nordligere på
indlandsisen i forhold til de
oprindelige planer. Men iføl-
ge Hans Ulrik Lindahl bliver
opkørslen til indlandsisen
ikke ændret, ligesom der
selvsagt heller ikke er planer
om at anlægge en flere kilo-
meter lang grusvej langs med
indlandsisen, sådan som der
har været forlydender om.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG