Atuagagdliutit - 18.11.1999, Blaðsíða 16
16 • TORSDAG 18. NOVEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Heidi ajuallatsinniameqanngilatit
AG nr. 86-imi marlunngorneq 9. november 1999, stud. psyk. Heidi Lindholm-Reiding-ip
allagaanut (Olga aamma Otto »oqaluttarfimmi oqaluttartutut« oqalupput) akissut
All. Olga Poulsen, Nuuk
Heidi, tupigusupputit aam-
maloorlutil ajuallatsinneqa-
ravit. Uanga nammineerlu-
nga ajuallatsissimagukkit u-
toqqatserfigissavakkit, siu-
nertarinngilluinarakkumi a-
juallatsitsinissara. Aamma
erseqqissaatigissavara oqaat-
sitta (tassalu kalaallit oqaa-
siisa), pingaarnerpaatut inis-
sisimanerata inuiaqatigiinnit
ataqqineruneqarnissaat, aam-
malu taassuma paasineqar-
nissaa Inuit Ataqatigiinni si-
unertarigatsigu.
Uanga tupigusuttarpunga
kalaallisut oqaatsitta pi-
ngaartinncrannik, aammalu
nunatsinni pingaarnerpaallu-
tik oqaasiuneri oqallisigine-
qaleraangat, taamatut oqaa-
seqartut sianiirsutut ammillu
qalipaataanik immikkoortit-
sisutut taagorneqaleraangata.
Kalaallit oqaasiinik iller-
suinermik oqaaseqartartut
»illersuisuunngitsunik« nipa-
ngersarneqartarnerat kisimi
ammip qalipaataanik immik-
koortitsinertut taaneqarsin-
naavoq, tassami ersarilluin-
nartumik Namminersorneru-
nermut inatsimmi paragraf 9-
mi allassimavoq, Kalaallit
Nunaanni kalaallit oqaasii
pingaarnersaasut, qallunaa-
tullu oqaatsit pitsaasumik i-
linniartitsissutigineqassasut.
Tamassuma annertunerusu-
mik ataqqineqarnissaa pi-
ngaaruteqarpoq. Uanga taa-
matut isumaqarpunga isuma-
qartuassallungalii, ilfil allatut
isumaqaruit, tamanna ataq-
qissavara.
Siuliani oqaatigaara qallu-
naatut oqaatsit nunatsinni
pitsaasumik ilinniartitsissuti-
gineqartussaasut. Isumaqar-
punga tamanna ullumikkut
nunatsinni ingerlanneqartoq.
Sakkortuumik ilisimatitsis-
sutigissavara qallunaat oqaa-
siisa ilinniarneqannginnis-
saat imaluunniit atorneqan-
nginnissaat siunertarinngillu-
innarakku. Nalunngilluinnar-
para pingaaruteqartut aam-
mattaarlu nalunngilluinnar-
para kalaallit oqaasiisa pi-
ngaaruteqassusiat.
Nunatsinni qallunaat aam-
malu kalaallit, kalaallit oqaa-
siinik ilinniartitsisimanngit-
sut oqartarput, nunatsinni
marluinnik oqaaseqartugut.
Taamak ittoqarsimappat
sooq uagut kalaallit, kalaalli-
suinnarlu oqaaseqartugut ki-
sitta piumaffigineqartassaa-
gut marluinnik oqaaseqartus-
satut? Sooq qallunaat, ima-
luunniit qallunaatuinnaq o-
qaluttut kalaallisut oqalus-
sinnaanissaannik piumaffigi-
neqassanngillat?
llisimavara oqaatsitta kik-
kunnit tamanil atorneqarnis-
saannik piumasaqaateqassa-
gutta, ilinniarneqarnissaan-
nut annertunerusumik periar-
fissaqartitsisariaqartugut.
Tassa aningaasanut inat-
simmi oqaatsitta ilinniartit-
sissu'tigineqarnissaannut ani-
ngaasanik atugassaasinnaa-
sunik inissiisinnaasariaqar-
pugut, aammalu meeqqat a-
tuarfianni qallunaavaqqat an-
nertunerusumik kalaallit o-
qaasiinik ilinniartinneqarnis-
saat anguniagaasariaqarpoq.
Heidi, aperivutit parteeqa-
tinnut oqaluttarfimmit uanga
oqaatigerusutakka oqaatigi-
tissinnaanerikka, nammineq
ataatsimiittarfimmi najuuk-
kaluarumaluunniit. Sooruna-
mi nammineerlunga oqaati-
giartorsinnaanngikkukkit
taamaasiussaanga. Ilisimalit-
sissutigissavara inatsisartut
ataatsimiinnissaannut oqa-
luuserisassat, uagut gruppit-
sinni oqaloqatigiissutigeq-
qissaartaratsigit, oqariartuu-
tigullu ataatsimoorluta oqari-
artuutigisaratsigit. Partiit al-
lat qanoq sulisarnersut uanga
oqaaseqarfigissanngilara.
Nunani allani inatsisarto-
qartuni, nunami oqaatsit a-
torneqartussaanerannut tun-
ngatillugu oqaatsinnut atatil-
lugu silattoquarma. Oqarfigi-
sinnaavakkit silaqarama, il-
lilli eqqarsartaatsinni sila-
qanngitsutut isigigumma, ta-
manna uanga ajorusuutigina-
vianngilara, nammineerlu-
ngami nalunnginnakku sila-
qarlunga.
Danmark-imi, Tyskland-
imi Frankrig-imilu oqaatsit
ataatsit atorneqarput, tassalu
nunani taakkunani pingaar-
nerutinneqarlutik oqaaseri-
neqartut, naak nunani taak-
kunani nunatsinnut naleqqi-
ullugu oqaatsit atorneqartut
arlaqarnerugaluartul. Taa-
maattumik isumaqartuassaa-
nga nunatsinni pingaarneru-
tillugit oqaaserisagut ataqqi-
neqarlutik, Inatsisartut oqa-
luttarfiannit atorneqartaria-
qartut. Erseqqissaatigissava-
ralu Inuit Ataqatigiinni ta-
manna anguniartuassagatsi-
gu, aamma Namminersuli-
vinnissamut Ataatsimiititali-
arsuarmi.
Nalunngilluinnarpara ilin-
niartitaanitsinni qallunaat o-
qaasii atortarigut, taamaattu-
mik aamma pitsaasumik ilin-
niartitsissutigineqarnissaat
pisariaqartutut isigaara. Oqa-
luttuussinnaavakkil nammi-
neerlunga ukiorpassuit ka-
laallisut eqqarsartarlunga
qallunaatut ilinniartitaasima-
gama. Oqarpunga kalaallisut
eqqarsartarlunga, tassani pi-
vara qallunaatut ilinniakkak-
ka qaratsanni kalaallisuun-
ngortittariaqartarakkit, ilua-
mik paasissagukkit. Kalaa-
lerpassuit taamatut pikkori-
ngaarlutik ilinniarnikuupput.
Qallunaat nunatsinni ilinnia-
gaqartut marloriaammik eq-
qarsarnissaat pisariaqartinne-
qarneq ajorpoq, aaligooq
marluinnik oqaaseqartugut.
Naalagaaffeqatigiinneq
puigorsimaneriga? Naagga
aamma taamak sianiitsigin-
ngilanga. Naalagaaffeqati-
giinnerput i lumut inuiaat
marluk ataqqeqatigiillutik i-
ngerlassimappassuk, sooq u-
agut nunatsinnit ilaasortaati-
tagut oqaatsitik atorlugit qal-
lunaat inatsisartuisa oqalut-
tarfiannit oqariartuuteqarsin-
naanngillat? Uagutsitut im-
maqa iliorsinnaagaluarput, i-
laasortaatitatta oqaasissaat,
kalaallisut allaqqasut qallu-
naatut nutserlugit. Qallu-
naammita qanoq oqassagalu-
arpat?
Isumaqarpunga Belgiamut
assersuunneqarsinnaanngit-
sugut, tassami uagut kalaallit
inuiaat ikiltunnguuvugut,
naalagaaffeqatigiinnermilu i-
kinnerussuteqarluta, taa-
maattumillu inuiattut immik-
kooruteqarnerput ataqqillu-
gulu pingaartittuaannassa-
gutsigu, oqaatsigut kullurer-
pullu kisiisa aqqutissaraagut.
Tamanna paasiuminaatsuu-
sinnaanngilaq.
Oqaluuserisassanik allanik
saqqummiussaqarsinnaaner-
sugut Otto-lu aperaatsigut.
Tamanna malinnaanerulaar-
nikkut nammineq akissutisi-
sinnaassavat, taamaattumik
annertunerusumik oqaase-
qarfigissanngilara.
Heidi, paasinninnerulaar-
sinnaagaluaruit paasissagalu-
arpat, qallunaat oqaasii as-
sortorneqanngimmata, ka-
laallilli oqaasiisa pingaarner-
paatut inissisimareersut ataq-
qineqarnerunissaat, taamaal-
lillunilu inuiaat kalaallit a-
taqqineqarnerunissaat angu-
niarneqarmat. Tupigusuuti-
gisinnaavara illit nammi-
neerlutit tamanna paasisin-
naannginnakku.
Qallunaat Danmark-imiit
tikisinneqartartut ersiginngil-
luinnarakkit oqaatigissavara,
illuatungaatigulli suleqatigil-
luartarakkit, immitsinnut a-
taqqeqatigiinneq piutillugu.
Isumaqatigilluinnarpakkit
oqaravit, nunatsinni anguni-
akkat pingaarutillit anguniar-
neqartariaqartut, imminnuin-
naq eqqarsaatigineq qimallu-
gu. Demokrati tunngavigalu-
gu ingerlatsisoqassappat, illit
oqarnittut oqaatsit marluk a-
torlugit, taava kalaallit oqaa-
sii ilinniarneqartariaqarput.
Nunaga pingaarteqaara,
aamma nuannaarpunga tan-
ngassimaartarlungalu kalaa-
liugama. Tamanna uanga ki-
naassutsinnut annertuumik
aalajangiisuuvoq. Kinaassut-
sinnut aamma pingaaruteqar-
luinnarput oqaatsikka, taak-
kuummatami kinaassutsinnul
paasinninnissannut aqqutis-
siueqataalluinnartut.
Qujavunga oqaaserisannut
qisuariaateqaravit.
Souschef
Økonomisk Forvaltning
En nyoprettet stilling som souschef i Økonomisk
forvaltning i llulissat Kommune er ledig til besæt-
telse fra 1. januar år 2000.
Økonomisk forvaltning består af sekretariat bog-
holderi, kasse, incassokontor, skattekontor og løn-
og personalekontor. Forvaltningen har i alt 24
medarbejdere.
Ansvars- og arbejdsområde.
■ 1. Souschefen er stedfortræder for økonomichefen.
■ 2. Souschefen varetager efter anvisning fra
økonomichefen den daglige koordination af
Økonomisk forvaltnings opgaver.
■ 3. Souschefen har ansvaret for den daglige
ledelse af Økonomisk sekretariat,
der varetager 4 hovedområder: Økonomistyring,
indkøbsfunktionen, EDB-funktionen og
sekretæropgaver. Sekretariatet forventes besat
med yderlig 2 medarbejder. Sekretariatet
fungerer som et team betående af økonomichef,
souschef, IT-koordinator og økonomimedarbejder.
Kvalifikationer:
■ har administrativ indsigt erhvervet gennem en
videregående uddannelse og/eller gennem
arbejde i den offentlige/private sektor.
■ har ledelseserfaring fra en stilling med ansvar
for mindst 5-8 medarbejdere
■ har interesse og sans for økonomisk analyse og
opgaveløsninger
■ har gode samarbejdsevner selvstændigt kan
varetage opgaveløsninger
■ Dobbeltsproget anses som en særlig kvalifikation.
Ansættelsen er i en tjenestemandsstilling i Ir. 32
med et rådighedstillæg på 16.770,00 kr. pr. år.
Rådighedstillægget dækker enhver form for
merarbejde samt mistede fridage.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og
tidligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamens-
beviser m.m. skal være llulissat Kommune i hænde
senest mandag 29. november 1999.
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig,
for hvilket der betales depositum/husleje m.v. efter
gældende regier.
Ansættelsen sker under forudsætning af økonomi-
udvalgets godkendelse. Nærmere oplysninger om
stillingen kan fås ved henvendelse til løn- og per-
sonalekontoret eller til økonimichef Casten Benner
tlf. 94 32 77.
I LU LISSAT KOMMUNIAT
Personalekontoret
Box 520
3952 llulissat
Miljøstynølsen
Det Arktiske Miljøprogram -
Videnopbygning
Indkaldelse af projektforslag for 2000
Regeringen forelagde i februar 1994 "Delstrategi ved-
rørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø",
for Folketinget og efterfølgende har der på finanslo-
ven været afsat midler til en miljøindsats i Arktis -
den tidligere såkaldte MIKA-Arktis ramme nu Dan-
cea (Danish Cooperation for Environment in the
Arctic). Midlerne til indsatsen i Arktis administreres
af Miljø- og Energiministeriet.
En del af midlerne fra Dancea anvendes til delpro-
grammet 'Det Arktiske Miljøprogram - Videnop-
bygning" (AMP-V), der støtter projekter, som
bidrager med dokumentation og ny viden af betyd-
ning for løsning af miljøproblemer i arktiske sam-
fund, især Grønland. Projekter på Færøerne med
arktisk relevans kan dog også støttes.
AMP-V administreres som et åbent program med et
årligt opslag, der giver danske institutioner, firmaer
og enkeltpersoner med viden om arktiske forhold
mulighed for at søge støtte til projekter, som kan
bidrage med viden inden for rammerne af Dancea.
De indkomne ansøgninger forelægges for et rådgi-
vende udvalg, som vurderer den samlede projekt-
pulje og rådgiver Miljøstyrelsen i behandlingen af de
enkelte projektforslag. AMP-V har en årlig budget-
ramme på ca. 10 mio. kr. og forventes foreløbig at
fortsætte til år 2001.
Projektforslag under Det Arktiske Miljøprogram -
Videnopbygning skal ligge inden for de fire naturfag-
lige hovedområder i delstrategien fra 1994 - græn-
seoverskridende forurening, biodiversitet, klimaæn-
dringer og ozonlagets betydning. Desuden er der et
særligt ønske om at se projektforslag inden for
områderne:
• Forvaltningsrelaterede forskningsaktiviteter til brug
for administration af erhvervsudøvelse med betyd-
ning for miljø og natur, herunder undersøgelser
med relation til alternativ erhvervsudøvelse, som
kan bidrage til økonomisk og miljømæssig bære-
dygtig udvikling i Arktis.
• Initiativer som bidrager til øget miljøbevidsthed i
lokalsamfundene, eller bidrager til øget viden om
miljø og natur i befolkningen.
• Initiativer der sigter på at forbedre og bevare det
lokale miljø.
Projekterne kan have karakter af forskning, under-
søgelser, vurderinger og formidling. Projekter kan
være 100% Dancea-finansieret, eller der kan være
delvis egenfinansiering eller finansiering fra andre
donormidler. Der gøres opmærksom på, at ansøg-
ninger over 2 mio. kr. ikke vil blive behandlet.
En uddybende beskrivelse med ansøgningsskema,
som skal anvendes, kan fås ved henvendelse til:
Miljøstyrelsen
Kontoret for Nordsamarbejde
Strandgade 29
1401 København K
Tlf. 32 66 03 35
Beskrivelse og ansøgningsskema kan også findes
på Miljøstyrelsens homepage på adressen:
http://www.mst.dk
Fristen for indsendelse af ansøgninger er man-
dag den 10. januar 2000.