Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Blaðsíða 17
17 Nr. 40 ■ 1997 GRØNLANDSPOSTEN »♦♦♦'i smæå&åm w? ■— ■ - :/ ■ ■ W- -■ Saamerlermit: Søren Hanfgarn, sanianiittup Birthep uia, Fra venstre: Søren Hanfgarn, der er gift med Birthe ved Agga, Edvard Ilannguarlu, Makkaap amaa Bertiaraq, Makka siden af, Agga, Edvard med Ilannguaq, Makka’s mor angutaalu Nikolaj. Bertiaraq, Makka og faderen Nikolaj. bejdspladser. Hun har stået ved samlebånd på emballage- fabrikker, været på fiskeindu- stri, arbejdet med tæpperens og stærke kemikalier, hældt lameller op i lynlåsmaskiner og meget andet. - Det var lærerigt, og jeg spekulerede på, hvordan ar- bejderne på disse virksomhe- der kan holde den ensformige beskæftigelse ud livet igen- nem. Jeg så, hvordan menne- sker, der arbejdede med kemi- kalier, led af migræne og bronkitis. Sikkerhedsbestem- melserne i 1973 var ikke, hvad de er i dag. Mange lever en hård og begrænset tilværelse. - Efter et år startede jeg på seminariet på Frederiksberg og var i mellemtiden blevet gift med en bekendt fra stu- denterkursusets dage. Men allerede et år inde i uddannel- sen fik jeg mulighed for at tage i praktik i Grønland, og her blev jeg fanget af ren og skær lykke over at være hjem- me, og derfor blev jeg og fort- satte min uddannelse på semi- nariet i Nuuk. - Her skete der noget af det mest afgørende i mit liv. Tuukkaq-teatret var på gæste- spil fra Fjaltring og havde forestilling i Qassi. Jeg blev fuldstændig grebet af deres stykke og af deres optræden. Det var så stærk en oplevelse, at min gamle drøm om at bli- ve skuespiller sprang op som trold af en æske. Det var det, jeg ville, og jeg snakkede med Reidar Nilsson og aftalte at begynde året efter, når jeg var færdig som lærer. Tuukkaq - Jeg startede i august, og det var som at komme hjem til sig selv igen. Det var hårdt, jeg hadede gymnastik i skolen, men fik nu et helt andet og meningsfyldt forhold til det. Vi arbejdede med mytologi, religion, psykologi, drømme og det praktiske arbejde. Rei- dar var streng, og han mente, at kun ved mødet med publi- kum lærer man. Derfor blev vi presset til at optræde allerede kort efter starten. - Fem år i alt blev det med Tuukkaq i den omgang, så måtte jeg prøve noget andet. I Danmark blev vi omtalt som teatergruppen Tuukkaq eller som den grønlandske teater- gruppe Tuukkaq. Når pressen skulle være rigtigt nedladende hed det de unge grønlandske skuespillere. Men aldrig var vi individualister. Det var ikke personerne, den enkelte skue- spiller, pressen fik øje på - de enkelte præstationer. Det var truppen. - Jeg bestemte mig derfor til at rejse hen et sted, hvor ingen kendte mig. Jeg havde flair for sprog, og da jeg på en toume var blevet betaget af teaterliv, musik og dans i Toronto, blev det mit mål. Her arbejdede jeg som freelanceskuespiller. I be- gyndelsen var det naturligvis en kamp med audition på au- dition. Men jeg synes, jeg blev godt modtaget. Tuukkaq hav- de fået et navn der, og det hjalp mig meget. - Der var blandt andet en in- diansk teatergruppe, som hav- de eksisteret et års tid, men den var ved at sygne hen. Da så jeg og nogle nye indianske skuespillere ankom, fik vi pustet liv i den igen. Der var blandt andre en veninde fra Buffalo i USA, som flyttede til Toronto, fordi jeg var der, og hun og jeg lavede en teater- gruppe, som vi efter lange overvejelser kaldte »The Sea- cows«. Det var ikke kun et- nisk dramatik, vi præsentere- de. Vi har sågar sat H. C. An- dersens Kejserens nye klæder op. Canadisk karriere En dag fik jeg mulighed for at gå til en audition på en TV-serie, der skulle hedde »Daughters of the country«. Den handlede om de indian- ske kvinders historie og mødet med den hvide mand. Jeg kla- rede optagelsesprøven og fik rollen som en »gal« kvinde, der havde mistet sin engelske mand og to børn, som han vil- le bringe til England til uddan- nelse. Skibet gik ned under- vejs, men kvinden kunne ikke erkende, at børnene var borte og mødte op på kajen hver eneste gang, der kom skib. Hun havde dog sine klare øjeblikke og kunne på et tids- punkt hjælpe en anden in- diansk kvinde med præcis samme problem. Det var en spændende op- gave, og den førte blandt an- det til en filmrolle i »City Blues«, der handler om en in- diansk skribent, der bliver in- terviewet og fortæller sit livs historie. Jeg endte såmænd med at slå mit navn ganske godt fast, og i forbindelse med kvinde- forestillingen »Aria«, der er skrevet af en creek-indianer, der hedder Tomson Highway, blev der lavet store portræt- interviews i forskellige blade. Forestillingen var hårdt arbej- de, fordi jeg måtte fremstille ikke færre end 21 kvindeskik- kelser. Jeg tabte mange kilo i løbet af de måneder, den var på programmet. Nej til London Det var efter en af forestillin- gerne med »Aria«, at den engelske agent fra Royal Shakespeare Theatre dukkede op med det generøse tilbud om en rolle på teatret i Lon- don. Jeg kunne faktisk vælge, hvilken rolle, jeg helst ville spille, og jeg fabulerede alle- rede om Lady Machbeth. Men desværre havde jeg på det tidspunkt bestemt mig for at rejse hjem. De fire år i Canada var gået over al forventning, og jeg havde en meget vel- anskrevet agent, der spåede mig en stor karriere. Men var det det, jeg ville? Jeg har jo aldrig optrådt for at tjene penge og få et liv i sus og dus. Jeg arbejder, fordi jeg ikke kan lade være, og fordi jeg vil noget med det, jeg gør. - Måske skulle jeg have tag- et mod tilbuddet i London. Det havde været et spændende skridt på vejen videre frem. - Måske står tilbuddet end- nu åbent? - Det kan være. Hvem ved, siger Makka Kleist smilende og tankefuldt. AG fortsætter Makka Kleist s fortælling næste torsdag. Det har ikke været muligt at skære væsentligt ned på hendes spændende og fortættede liv. Endnu mangler vi at høre om Makkas drømme om sin af- døde mor og dennes forma- ninger, om tiden som skole- lærer i Narsaq og om mødet med Silamiut og gensynet med Tuukkaq, som hun forlod til fordel for norske Svend B. Syrin, om Sampo-teatret i Tromsø og om hendes fremtid, som den ser ud til at forme sig. Makka aalisartoq ilaaligut ilagalugit amani Bertiaraq Kleist. Makka påfisketursammen med blantlt andre moderen, Bertiaraq Kleist. ' r: Birthe saamerliusoq Søren Hqfngarn-imut kateqqam- mersoq, ami Bertiaraq. Makka aamma Siegrid ilaga- :am og.står her.sammen med moderen Bertiaraq,. dakka og Siegrid. MENNESKER Fra vore læsere ved vi. at artikler om mennesker er godt stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe en historie om et menneske eller en familie, der har ople- vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel- digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om- stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid, i de store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod- sætningerne. Send os gerne en god ide om. hvem vi kan præsentere på disse sider i de kommende torsdagsudgaver. . Msérk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med. MAKKA KLEIST MENNESKER r ,1 & 1 W/< v; J PB1VA1

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.