Atuagagdliutit - 30.04.1998, Blaðsíða 15

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 30. APRIL 1998 • 15
Kikkulluunniit nuna tamakkerlugu politikeriusut, kiisalu
kommunini politikeriusut, ataatsimik pingaarluinnartumik
imminnut oqarfigisariaqalerput: Uagununa kisitta Kalaallit
Nunaanni najugaqartugut ajomartorsiut tamanna
aaqqissinnaagipput.
Alle ansvarlige politikere på landstings- og kommunalplan
er nødt til at erkende en ting, som er meget vigtig: Det er
kun os i Grønland, der kan løse dette problem.
inuunermut toqqaannartumik
navianartorsiortitsinnginnera
piinnarlugu perorsaanermik
ilinniagaqarsimanngitsumit
ilinriiartinneqartameq pitsaa-
sutut isigineqarsinnaanngi-
laq.
Nuannaarneq sivikitsuin-
naassaaq, immaqa nuannaar-
neq qinigaaffiit ataaseq mar-
lulluunniit sivisussusilik. Ta-
matumali kingoma pillagaa-
nissaq takkutissaaq, tamanna
takoreerparput takoqqinnian-
ngilarpullu.
Imaakkaluarpoq meeqqat
atuarfiinut aningaasarpassuit
atorneqartartut. Tamannali
tupinnanngilaq eqqarsaati-
gissagaanni nunatsinni inuisa
l/-ii meeqqat atuarfiini atu-
arnerat.
Isumaqarpunga kommuni-
ni amerlavallaani aningaasat
naammattut meeqqat atuar-
fiinut atukkiunneqarneq a-
jortut. Kommuneqarpoq ilaa-
tigut neriuttunik Namminer-
sornerusuniit tapiissutaasar-
tut taamaallaat atorlugit atu-
arfeqarfik ingerlanneqassa-
soq. Taama eqqarsameq kuk-
kuneruvoq. Kommunimmi
aamma atuarfeqarfiup inger-
lanneranut tapiissuteqartas-
sapput.
Angajoqqaat atuarfiit aqut-
sisui aqqutigalugit pigin-
naanngorsameqarput, taman-
na ajunngilluinnarpoq. Taa-
maattumik kommuninit aam-
ma pitsaasunik atugassaqar-
titaasariaqarputaningaasanik
aqutsinikkut annertuumik o-
qartussaassusiligaanermikkut.
Politikerit tamarmik, nuna
tamakkerlugu qinikkat kom-
muninilu qinikkat, meeqqat
atuarfiat pillugu suliniutaasut
nalileqqittariaqalerpaat.
Naggaterpiaatigummi kalaa-
linngorsaaneq pillugu isum-
mat kusanartut suujunnaas-
sapput, meeqqat atuarfianiit
pitsaasunik ajunngitsunillu
toqqammavilinnik meeqqa-
nik ilinniaqqiffinnut ingerla-
titseqqissinnaanngikkutta.
Taamaassappat ilinniarfinnik
kusanaqisunik pigisaqalis-
saagut, inuusuttunik pikko-
rissagassaminnik amigaate-
qartunik, pissutigalugu toq-
qammaviatigut iliuusissat
suusupagineqarsimammata.
Ilinniartitsisunik meeqqat
atuarfiisa pilersomissaat siu-
nertaralugu pilerinameruler-
sitsisariaqarpugut. Pingaar-
tumik ilinniartitsisut atorfe-
qareersut tigummiinnarnis-
saat anguniassavarput. Ilinni-
artitsisuunissaq omiginartuu-
sariaqarpoq, sulisummi taak-
ku tatigineqarneq pitsaasu-
millu nalilemeqameq malu-
gisariaqarpaat, suliatik tan-
ngassimaarutigalugit sulisin-
nåaqqullugit, imaanngitsorli
inuiaqatigiit kukkussutaan-
nik aaqqiiniarnerinnarmik
suliassasut.
Ilaatigut eqqarsaatigisar-
para, suna pingaarneruner-
soq. Mittarfiit nutaat imaluu-
niit meeqqat atuartitaanerat?
Mittarfeqalerluni iluassa-
qaaq, kisianni eqqaamassa-
varput inuiaqatigiinni sulias-
sarpassuit pingaaruteqaqisut
ingerlaneri akisoqimmata.
Ullumikkut suli ilaat naam-
mattumik akissaqartinngila-
gut.
Ukiuni amerlaqisuni tusar-
tuartarsimavara uagunngooq
kalaallisut meerartavut sunit
tamanit pingaartinnerugivut,
kisiannili uanga ima takusak-
ka amerlatigilerput kusanar-
tumik isiginnittarnera sequ-
mikkiartulersimalluni.
Taamaattumik neriuppu-
nga tamatta ikioqatigiilluta
ajornartorsiutit tamakku
aaqqiiviginiassavigut, aaqqi-
issuteqanngikkuttami maan-
nakkut suli ajornerujussuan-
ngussammata.
Maannakkut piffissaq qa-
ninnerusoq isigalugu ajor-
nartorsiuteqarpugut anner-
tuumik, kisiannili meerartat-
ta siunissaat eqqarsaatigitil-
lugu ungasissoq eqqarsaati-
galugu silatusaarlutalu eq-
qarsartariaqarpugut.
har haft held med at tiltrække
nye og yngre kræfter i til-
strækkelig grad.
Der er efterhånden mange
undervisningsmaterialer in-
denfor skolevæsenet. Der bli-
ver også gjort en del for at
producere mere. Men lærer-
nes muligheder for at lave
velordnede undervisnings-
materialer til faget grøn-
landsk er ikke gode nok. Der
er ikke tid. Mange lærere bli-
ver frikøbt til mange formål.
Lad os udnytte denne mulig-
hed og få lavet det mest nød-
vendige grundmateriale, så vi
kan få et ordentligt skelet til
modersmålsundervisningen.
Der skal absolut gøres en
stor ekstraordinær indsats for
at uddanne unge grønlænde-
re til folkeskolelærere. Ud-
dannelsen er efter mange års
op- og nedjusteringer kom-
met op på et rimeligt niveau.
Lad os ikke i en panikreakti-
on gøre niveauet mindre
igen. Jeg mener absolut ikke,
at vi skal indføre en nødud-
dannelse af nogen art.
Det grønlandske folk, også
politikerne, må indse og
acceptere, at der er noget, der
hedder pædagogik. Man kan
altså ikke bare tage folk uden
en pædagogisk uddannelse
ind i skolen og give dem 20
elever at undervise i en klas-
se. Selvfølgelig kan man for-
holdsvis hurtigt få folkesko-
len fyldt op med undervisere
med halve eller ingen uddan-
nelser, og måske ovenikøbet
tro, at man har løst proble-
met.
Vil du opereres af en halv-
uddannet kirurg, eller flyve
med en halvuddannet pilot?
Vil du sende dine børn afsted
ombord på et skib, hvor kap-
tajnen kun havde en kateket-
uddannelse?
Fordi det ikke gør fysisk
ondt eller ikke er direkte
sundhedsskadeligt at blive
undervist af en person uden
pædagogisk uddannelse, be-
tyder det ikke, at det er godt.
Det bliver en kortvarig
glæde. Måske en glæde, der
varer en eller to valgperio-
der. Men så kommer straf-
fen. Vi har set det før, men vi
vil ikke se det igen.
Det er dog en kendsger-
ning, at der bliver postet
mange penge i folkeskolen.
Det er klart, at når 1/5 af lan-
dets befolkning går i folke-
skolen, så koster det.
Jeg mener, at der i alt for
mange kommuner ikke bli-
ver sat tilstrækkelig mange
penge af til folkeskolen. Der
er nogle kommuner, der hå-
ber, at folkeskolen kan eksi-
stere for bloktilskuddet fra
Hjemmestyret. Det er en for-
kert antagelse. Kommunen
skal afsætte penge af egen
kasse til den daglige drift.
Forældre oprustes ved
hjælp af skolebestyrelser,
meget fint. Kommunerne bør
så give bestyrelserne de
videst mulige rammer - også
økonomisk.
Alle politikere, både på
landsplan og kommunalplan,
bør nu revurdere indsatsen
omkring folkeskolen. For i
sidste ende falder alle gode
tanker omkring grønlandise-
ringen i samfundet, hvis ikke
vi kan aflevere rimelige gode
og rimeligt funderede elever
fra folkeskolen til det videre
forløb. Så vil vi stå med flot-
te uddannelsesinstitutioner,
der ikke kan uddanne dygti-
ge unge mennesker, fordi
man forsømte at sørge nok
for det grundlæggende.
Man skal gøre noget for at
tiltrække lærere til folkesko-
len. Og der skal især gøres
noget for at fastholde de
læreruddannede. Det skal
være attraktivt at være lærer,
disse mennesker bør opleve
at være værdsatte, så de kan
være stolte af deres arbejde
og ikke føle sig som folk, der
skal feje op efter samfundets
fejltagelser.
Somme tider spekulerer
jeg på, hvad der er vigtigst.
Er det landingsbaner eller
børnenes skolegang? Det er
godt med landingsbaner,
men vi skal ikke glemme, at
mange samfundsvigtige op-
gaver koster mange penge at
drive. Mange af disse har
ikke ressourcer nok.
Jeg har igennem årene hørt
mange udtalelser om, at vi
grønlændere elsker vores
børn over alt, men jeg har
efterhånden set så meget, at
mit idealbillede er ved at
smuldre.
Jeg håber derfor, at vi alle
sammen hjælper til med at få
løst disse problemer, som vil
blive uoverskuelige, hvis de
får lov til at udvikle sig.
Vi har et kortsigtet akut
problem, men i vores plan-
lægning af vores børns frem-
tid skal vi tænke langsigtet
og klogt.
Eqqaaniut
Asannittoq asaneqartar-
poq. Qungujulasoq qu-
ngujunneqartarpoq. Qii-
masoq nuannaalersitsi-
sarpoq. Nikallujaatsoq
nakussatsitsisarpoq. Naa-
magittartoq isumaliuler-
sitsisarpoq ilorraap tu-
ngaanut.
Inuttaa utoqqatsissaga-
luaqqoorpoq taamatut
oqaatigineqarnini tusaas-
uuguniuk. Qungujulluni
oqassagaluaqqoorpoq: -
Uumaak, ingasannak!
Uangali taama - naali-
sagaagaluaqisumik - o-
qaatigerusuppara, maan-
nakkut maani akornatsin-
niikkunnaamerani. llisa-
risimannittut immaqa a-
perisariaqanngillalluun-
niit: - Kina piviuk?
Tassaavoq Asuba
(Eugenius).
Kingullermik takuara
sunaaffa toqunissaanut
nalunaaquttap akunneri
amerlajunnaareersut.
Napparsimavissuarmi,
najugarillattaalersimasa-
mini, inimi isersimaartar-
ftmmi issiavoq. Sooruna-
mi inuit allat akornan-
niippoq. Ila sororteqaara.
Sikingaarpoq, siumut or-
likannerluni. Tuiatigut at-
tulaarlugu ilassivara.
Massiganilu tunginnut qi-
viarpoq, ilisarsillunilu
qungujuppoq. Asumi
Asuba.
Aqaguani tusarparput
anemingersimasoq.
Ilisaalernerani naalagi-
arpassuaqarnera tupigin-
ngilluinnarpara. Naasor-
taliussassarput illerfiata
sioraanut nuliama inis-
simmagu nikorfallunga
illerfia isigigakku eqqar-
saatima ilaat eqqaaniuti-
ma matuma aallaqqaataa-
ni oqaatigaakka.
Ukiorpassuarni Nuum-
mi inooqatigaarput. Ua-
nga ataasiarlungaluunniit
oqaaserlutsillugu, ima-
luunniit oqaatiginerluitil-
lugu, tusaasimanngilara.
Asubamit eqqaamasakka
nuannersuinnaapput.
Tamakku tamaasa qu-
jassutigalugit oqaluffim-
mi naggammik Asuba-
mut inuulluaqquseqataa-
vunga.
Iliveqarfittaamut iliar-
tulermassuk ilaginngilak-
ka, ilisaaffiali takorloor-
para. Maannalu kanger-
lukkut ilummut, qaqqar-
suullu kusanaqisup »Ser-
mitsiaq«-p, tungaanut
isikkivigissuaq!
Asuba eqqaasarumaar-
para qungujullunga, ataq-
qinnillungalu.
JJlloriannguaq
Kristiansen
Nekrolog
Den der elsker, elsker
man. Den der smiler,
smiler man til. Den der er
glad, skaber glæde. Den
der holder modet oppe,
giver styrke til andre.
Den der er tålmodig, får
én til at tænke positivt.
Hun, som dette er møn-
tet på, ville føle sig forle-
gen, hvis hun hørte dette.
Hun ville smile og sige: -
Åh, hold nu op!
Men nu, hvor hun ikke
mere er iblandt os, vil jeg
mindes hende med disse
meget kortfattede ord.
Måske behøver hendes
bekendte ikke engang at
spørge:- Hvem taler du
om?
Jeg taler om Asuba
(Eugenius).
Sidst jeg så hende, var
det få timer før hun døde.
På hospitalet, hvor hun i
den sidste tid var indlagt
jævnligt. Hun sad inde i
dagligstuen. Naturligvis
var hun blandt andre
mennesker. Jeg kunne se,
hvor mager hun var ble-
vet. Hun sad med foro-
verbøjet hoved, lidt
skævt. Jeg rørte hende let
på skulderen og hilste på
hende. Hun rettede sig
ikke op, men kiggede op
på mig, og hun hilste til-
bage og smilede. Typisk
Asuba.
Dagen efter hørte vi, at
hun ikke var blandt os
mere.
Jeg var ikke forbavset
over, at der mødte så
mange mennesker op til
hendes begravelse. Da
min kone placerede vor
medbragte blomst foran
hendes kiste, stod jeg og
kiggede, mens jeg minde-
des hende med blandt
andet det, jeg skrev i ind-
ledningen.
Hun levede blandt os i
mange år i Nuuk. Jeg,
personlig, har aldrig
nogensinde hørt hende
sige noget ondt om nogen
eller noget. Jeg kan kun
huske noget godt om
Asuba.
Med taknemmelighed
for alt det var jeg med til
at sige et sidste farvel til
Asuba i kirken.
Jeg tog ikke med til
den nye kirkegård, men
jeg kunne forestille mig
det sted, hvor hun blev
begravet. Sikken et udsigt
ind mod fjorden og det
smukke fjeld »Sermitsi-
aq«!
Jeg vil mindes Asuba
med smil og respekt.
JJlloriannguaq
Kristiansen