Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Blaðsíða 41

sin ret til at kræve erstatning af den skyldige. Det nye i
denne bestemmelse er, at den under indflydelse fra tysk
ret udtrykkelig giver den krænkede ret til at nedlægge
forbud som et yderligere retsmiddel ved siden af erstat-
nings- eller godtgorelseskravet.
5. Sammenfatning.
Den foran givne oversigt over retsudviklingen i U.S.A.,
England, Vestyskland og Frankrig viser med tydelighed,
at behovet for og onsket om effektive beskyttelsesregler
mod krænkelser af privatlivets fred og personligheden
har været i stadig stigende vækst i de senere ár. Opfindel-
sen af elektronisk aflytningsudstyr, bándoptagningsappa-
rater, spionkameraer etc. samt massemediernes stadige
stprre udbredelse og indflydelse bar utvivlsomt baft
væsentlig betydning for denne udvikling.
I alle de nævnte lande har der været fremsat en række
reformforslag til ændringer og udbygning af lovgivningen
med henblik pá en 0get beskyttelse af privatlivets fred,
og selv om kun enkelte af disse lovforslag indtil dato er
blevet genemfort, er de et tydeligt vidnesbyrd om udvik-
lingen. De forannævnte reformforslag og nye love er op-
trykt nedenfor.
Bemærkelsesværdig er ogsá domstolenes 0gede lydbor-
hed for pá basis af almene retsprincipper at give be-
skyttelsen af personligbeden og privatlivets fred et væsent-
ligt storre omráde end hidtil. Det má her tilfojes, at det
i vidt ornfang synes at være lykkedes domstolene, navnlig
de vesttyske og franske at ná frem til rimelige og aner-
kendelsesværdige standpunkter ved en afvejelse af hen-
synet til privatlivets fred over for offentlighedens inte-
resse i fri information, debat og saglig kritik fra masse-
mediernes side.
Til trods for de væsentlige forskelle báde i terminologisk
og i systematisk henseende mellem de forskellige rets-
systemer má det fremhæves som et betydningsfudt fælles-
Tímarit lögfræðinga
129