Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Blaðsíða 35

Sluttelig skal det bemærkes, at i det omfang, hvor
amerikansk ret vder beskyttelse for privatlivets fred, sker
denne normalt gennem privatretlige sanktioner, navnlig
ved at domstolene indrommer den krænkede erstatnings-
krav mod de págældende, som ulovligt bar krænket hans
privatliv.
2. England.
I engelsk ret ligger tyngdepunktet i beskyttelsen mod
personkrænkelser og krænkelser af privatlivets fred ogsá
i de civile reaktionsmidler, sásom forbud eller anerken-
delse af erstatnings- eller godtgorelseskrav. Men beskyt-
telsen rækker ikke sá langt som i amerikansk ret. Dette
hænger sammen med, at retsmidlerne kun kan anvendes
ved krænkelser indenfor bestemte, historisk givne, til-
fældegrupper, livor en sogsmálsret er blevet anerkendt.
Og lier er det især omrádet for ærekrænkelser, som har
haft betydning. Derimod har hverken engelsk retspraksis
eller lovgivning anerkendt et almindeligt princip om
„í'igbt of privacy“ pá samme máde, som det er tilfældet
i U.S.A. Engelsk retspraksis har ganske vistsogt at strække
de klassiske krænkelsesmáder ret vidt for derigennem at
give en 0get beskyttelse. Sáledes har man anvendt reglerne
om ærekrænkelser temmelig vidtgáende for at ramme
nogle af de tidligere nævnte krænkelsesformer. Som ek-
sempel kan nævnes, at det er blevet anset for retsstridigt
at benytte en kendt amatorgolfspillers billede uden lians
tilladelse i et chokoladefirmas reklamer, fordi det blev
anset for fornærmeligt, idet anvendelsen af lians billede
som reklame kunne bibringe folk det indtrj'k, at ban
liavde tadet sig betale derfor og derved liavde optrádt pá
en for en amatorsportsmand uværdig máde.
Det erkendes imidlertid fra alle sider, at den nuværende
retstilstand i engelsk ret giver en for ringe beskyttelse af
privatlivets fred.
I 1961 blev der i Overhuset fremsat et forslag (Lord
Tímarit lögfræðinga
123