Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Qupperneq 35

Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Qupperneq 35
Sluttelig skal det bemærkes, at i det omfang, hvor amerikansk ret vder beskyttelse for privatlivets fred, sker denne normalt gennem privatretlige sanktioner, navnlig ved at domstolene indrommer den krænkede erstatnings- krav mod de págældende, som ulovligt bar krænket hans privatliv. 2. England. I engelsk ret ligger tyngdepunktet i beskyttelsen mod personkrænkelser og krænkelser af privatlivets fred ogsá i de civile reaktionsmidler, sásom forbud eller anerken- delse af erstatnings- eller godtgorelseskrav. Men beskyt- telsen rækker ikke sá langt som i amerikansk ret. Dette hænger sammen med, at retsmidlerne kun kan anvendes ved krænkelser indenfor bestemte, historisk givne, til- fældegrupper, livor en sogsmálsret er blevet anerkendt. Og lier er det især omrádet for ærekrænkelser, som har haft betydning. Derimod har hverken engelsk retspraksis eller lovgivning anerkendt et almindeligt princip om „í'igbt of privacy“ pá samme máde, som det er tilfældet i U.S.A. Engelsk retspraksis har ganske vistsogt at strække de klassiske krænkelsesmáder ret vidt for derigennem at give en 0get beskyttelse. Sáledes har man anvendt reglerne om ærekrænkelser temmelig vidtgáende for at ramme nogle af de tidligere nævnte krænkelsesformer. Som ek- sempel kan nævnes, at det er blevet anset for retsstridigt at benytte en kendt amatorgolfspillers billede uden lians tilladelse i et chokoladefirmas reklamer, fordi det blev anset for fornærmeligt, idet anvendelsen af lians billede som reklame kunne bibringe folk det indtrj'k, at ban liavde tadet sig betale derfor og derved liavde optrádt pá en for en amatorsportsmand uværdig máde. Det erkendes imidlertid fra alle sider, at den nuværende retstilstand i engelsk ret giver en for ringe beskyttelse af privatlivets fred. I 1961 blev der i Overhuset fremsat et forslag (Lord Tímarit lögfræðinga 123
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108

x

Tímarit lögfræðinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.