Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Blaðsíða 48

„Derimod finder retten ikke, at der i det foreliggende
tilfælde er tilstrækkelig hjemmel til at tillægge indstævnte
(fru A) erstatning for tort, jfr. ikrafttrædelseslovens §
15, og der vil herefter kun kunne tillægges indstævnte er-
statning for det tab, som hun má antages at have lidt som
folge af den retsstridige krænkelse. lAppellanten (B) har
erkendt, at der i tilfælde af benyttelse af tidligere optagne
model- eller provebilleder kan blive tale om fornyet hona-
rar og har ved sin undladelse af at indhente indstævntes
samtykke afskáret sig fra at være medbestemmende ved
fastsættelsen af et sádant honorar. Pá den anden side
findes det af indstævnte under sagen forlangte honorar
pá 1.000 kr. ábenbart urimeligt. Den erstatning, indstævnte
har krav pá, finder retten herefter under hensyn til samt-
lige foreliggende omstændigheder passende at kunne an-
sættes til 300 kr.“.
Deltager man derimod i et offentligt mode afholdt af
en religios sekt, som det f.eks. var tilfældet med et sákaldt
maranatamode i Sverige, og under m0det foretager be-
synderlige handlinger i ekstase, har man næppe samme
krav pá beskvttelse overfor en reportage i fjersynet. Man
har selv frivilligt sogt offentligheden, man bor derfor
næppe kunne kræve beskyttelse mod en videre offentlig-
g0relse i TV.
Et norsk tilfælde fra 1946, som ikke kom for domsto-
lene, men som er refereret og kommenteret af Johs.
Andenæs, indebar derimod utvivlsomt en krænkelse af
privatlivets fred. Det drejede sig om en 5 siders reportage
i et billedblad om Quislings enke. Der blev bragt et foto-
grafi af hende, idet hun gik ud af sin haveport, et andet
ude pá gaden og et tredie mens hun har en samtale i en
telefonkiosk. I den ledsagende tekst fár vi bl.a. at hore,
at fruen holder sig mest inden for hjemmets 4 vægge,
men af og til gár hun ud for at trække frisk luft. Under
telefonboksbilledet stod: Fru Quisling har ikke telefon
hjemme hos sig selv og má flere gange hver uge bescrge
136
Tímarit lögfræðinga