Tímarit Verkfræðingafélags Íslands


Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.01.1916, Blaðsíða 24

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.01.1916, Blaðsíða 24
20 nú í tölu allra beztu skóla í þeim greinum. Hage- mann var óspar á eigið fje til almennings heilla. Fyrsta árið, sem hann var skólastjóri, lagði hann sjálfur fram alt fje (il kenslu í rafmagnsfræðum og áhalda við kensluna, um 20 þús. kr. Hann sá, hve rafmagnsnotkun fleygði fram óðfluga, að ekki var tími til að bíða eftir fjárveilingu þingsings. Þannig var hann jafnan fljótur til framkvæmdanna. Ljósstofn- un Finsens var hann fyrstur manna til að styrkja með niiklum áhuga sínum og fjárframlögum. Árið 1908 stofnaði hann »Hagemanns Kollegium«, er þar stór og veglegur bústaður stúdenla og nemenda við nokkra æðri skóla Kaupmannahafnar. Gaf hann þeirri stofnun jafnan síðan stórgjafir. Þar stendur jTir for- dyrinu: »Tjen andre, vil selv du tjenes«. Þetta er heilræði hans til ungu studentanna, í samræmi við starfsemi hans sjálfs, en hann var virtur og mikils metinn af öllum, og mun verkfræðingastjett Dana lengi halda minningu hans á lofti. G. Z. Ýmislegt. Forf'alskning at' Navne. I Ugebladet »Ingeniören« (Köbenhavn 1915) pag 729 findes en Afhandling om »Generalslabens Opmaaling af Island, af Kaptajn P. F. Jensen«, gengivet efler wÁrsrit Verkfræðingaljelag Islands«, hvori Navnet »Eyraibakki« er gcngivet som »Örebakke«. Det forekom mig at maatte være en Trykfejl, som jeg foreslog »Ingeniörens» Redaktion at rclte (lil »Orbakke«); mcn Redaktionen oplyste mig om, al selve »Arsrit V. I.« har skrevet Navnet som »Örebakke«. I)a jeg fremdeies tvivler om, at denne Oversættclse er rigtig, har jeg sögt Oplysning om de Ord, der kunde tæn- kes at ligge til Grund for Navnets förste Halvdel, og af dcm slraks forkaslet »Eyr« (dels == Kobber, dels = Sund- hedsgudinden, »Hyf,'æa«) og »Eyrir« (= Möntværdien '/8 »Mærke« Sölv), medens Valget maa staa rnellem »Eyra« (Flertal Eyru, = et Öre ellcr Hank o. s. v.) og det gamle »Eyrr« (nu ogsaa »Eyri«, Fiertal »Eyrar«, = sandet Strand- bred eller Ophobning af Sten, Grus, Sand og lignende löst Stof). Dette sidste Ord har man ogsaa paa Dansk, hvor det staves Ör (ikke Öre) og betyder det samme som Singels. Vi har det desuden i en Mængde Stednavne, der betegner Stranden udenfor en By, f. Ex. Byen Vorup med Vorupör, Glynge med Glyngör, Sillerslev med Sillerslevör, Helsinge med Hclsingör, og paa Sydspidscn af Skaane: Skanör. Spöig.smaalet er, oni fiyrarbakki betegner en Bakke, som dnnner et fremspringende »Öre« eller dog lig^er ved et saadant Fremspring paa Kysten, — eller om Navnet, som jeg tror, betcgner en Bakke bestaaende af eller dog inde- holdendc »(")r«. Jeg har talt med en Mand fra Eyrarbakki, som mente, at Stedets Geologi vel kunde stötle Fortolknin- gen »Orbakke«, men at Navnet desuagtet var »()rebakke«. Dct forekommer mig, at det som Regel maatte fra- raades at »oversætte« Navne, men skal det endelig ske, burde Oversættelsen værc rigtig, og jeg beder den ærede Redaktion af »Ársrit V. í.« velvilligen at bidrage til Op- lysning om, hvad der i det foreliggende Tilfælde errigtigt: Örbakke eller Örebakke. — A. Poulsen, Ingeniör, Overklitfoged. Lemvig. Redaktionen har bedt mig udtale mig om ovenstaende spörgsmal. Sável i belydningen kobber som i navnet pa sund- hedens gudinde staves ordet eir (Eir), hvad der pá Nydansk mátte blive til >ir (Er) jfr. det da. ord »ir«, der nu betyder kobberrust. Disse ord er derfor udelukkede. Heller ikke ordene »eyrir« el. »eyra« kan der være tale om. I betyd- ningen »singels« gar det da. er tilbage til oldn. aurr, jfr. oldn. laun > da. lön, oldn. bauö > da. bad o. s. v. Til- bage er eir i betydningen sandet strandbred, der gar til- bage til den oldnordiske form 0yrr (oldisl. eijrr, nyisl. cijri), der ved omlyd er alledt af aurr. Det sidste led i sammen- sætningen -bakki betyder sikkert elubred og ikke bakke i denne forbindelse. — Hvad spörgsmalet 0rbakke el. 0re- bakke vedrarer, er der ingen tvivl om, at den sidste form ma foretrækkes. I sammensætninger forekommer sável i Dansk som Islandsk fðrste sammensæiningsled bade i stam- formen udcn endelse og í ejefaldsformen, f. eks. bord-ben, men stol-e-ben o. s. v. Dette c, som forbinder sa mange sammensætningslcd i Dansk, er nemlig en gammel ejefalds- endelse: a, u el. ar; barnebarn, molledam, natlelid er old- dansk barn-a-barn, myll-n-dam, nátt-ar-tíð. F^lgelig ma Eyr-ar-bakki pa dansk blive til Or-e-bakke; vel har vi Oroddc uden delte e, men ved siden deraf Oresund (oldd. Oyra-sund, isl. Eyra(r)sund); -ar som endelse i navne som Helsingor, Skanar o. s. v. er derimod naturligvis nœune- fald, olddansk eiijrr, og skal folgelig ikkc have noyet e. Holger Wiehe Docent ved Islands Universitet. Athugasemd um útgáfu Tímarits Verkfræðingafjelags íslands. Tvð undanfarin ár hefir Verkfræðingaljelag íslands gcfið út Arsrit, en nú hefur verið ráðist í að gefa útí þ.ess stað Tímarit, er fyrst um sinn komi út í 4 heftum, eitt í hverjum ársljórðungi. Birtist í þetta sinn 1. og 2. hefti saman, 3. hefti mun koma út í haust. Das bisher als Jahresschril't herausgegebene Organ des »Verkfræðingafjelag Islands« wird nunmehr als /!;eitschrift erscheinen, vorlaufig 4 Hefte jáhrlich. Die beiden ersten Hel'te dieses Jahrganges (1916) liegen hier als ein Doppel- heft vor, dagegen wird fíir 1915 eine Jahreschrift nicht her- ausgegeben. I'renlsmiðjan fíuíenberg — 1!»1C.

x

Tímarit Verkfræðingafélags Íslands

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Tímarit Verkfræðingafélags Íslands
https://timarit.is/publication/860

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.