Tímarit Verkfræðingafélags Íslands - 01.01.1916, Síða 24

20
nú í tölu allra beztu skóla í þeim greinum. Hage-
mann var óspar á eigið fje til almennings heilla.
Fyrsta árið, sem hann var skólastjóri, lagði hann
sjálfur fram alt fje til kenslu í rafmagnsfræðum og
áhalda við kensluna, um 20 þús. kr. Hann sá, hve
rafmagnsnotkun ilej'gði fram óðíluga, að ekki var
tími til að bíða eftir fjárveilingu þingsings. IJannig
var hann jafnan fljótur til framkvæmdanna. Ljósstofn-
un Finsens var hann fyrstur manna til að styrkja
með niildum áhuga sínum og fjárframlögum. Árið
1908 stofnaði hann »Hagemanns Kollegium«, er þar
stór og veglegur bústaður stúdenla og nemenda við
nokkra æðri skóla Kaupmannahafnar. Gaf hann þeirri
stofnun jafnan síðan stórgjafir. Þar stendur yfir for-
dyrinu: »Tjen andre, vil selv du tjenes«. þetta er
heilræði hans til ungu studentanna, í samræmi við
slarfsemi hans sjálfs, en hann var virtur og mikils
metinn af ölluin, og mun verkfræðingastjelt Dana
lengi halda minningu hans á lofti.
G. Z.
Ýmislegt.
Forfalskning af Navne.
I LJgebladet »Ingeniören« (Köbenhavn 1915) pag 729
findes en Afhandling om »Ueneralslabens Opmaaling af
Island, af Kaptajn P. F. Jensen«, gengivet efter »Ársrit
Verkfræðingaljelag Islands«, hvori Navnet »Eyrarbakki« er
gengivet som »Örebakke«. l)et forekom mig at maattc være
cn Trykfejl, som jeg foreslog »Ingeniörens» Redaktion at
rette (lil »Orbakke«); men Redaktionen oplyste mig om, al
selve »Ársrit V. í.« har skrevet Navnet som »Orebakke«.
I)a jeg fremdeles tvivler om, at denne Oversættelse er
rigtig, har jeg sögt Oplysning om de Ord, der kunde tæn-
kes at ligge til Grund for Navnets förste Halvdel, og af
dem straks forkaslet »Eyr« (dels = Kobber, dels = Sund-
hcdsgudinden, »Hygæa«) og »Eyrir« (= Möntværdien 78
»Mærke« Sölv), medens Valget maa staa mellem »Eyra«
(Flertal Eyru, = et Öre eller Hank o. s. v.) og det gamle
»Eyrr« (nu ogsaa »Eyri«, Flertal »Eyrar«, = sandet Strand-
brcd eller Ophobning af Sten, Grus, Sand og lignende löst
Stof). Dette sidste Ord har man ogsaa paa Dansk, hvor det
staves Ör (ikke Öre) og betyder det samme som Singels.
Vi har det desuden i en Mængde Stednavne, der betegner
Stranden udenfor en By, f. Ex. Byen Vorup med Vorupör,
Glynge med Glyngör, Sillerslev med Sillerslevör, Helsinge
med Helsingör, og paa Sydspidsen af Skaane: Skanör.
Spörgsmaalet er, om Eyrarbakki betegner en Bakke,
som danner et fremspringende »Öre« eller dog ligger ved
et saadant Fremspring paa Kysten, — eller om Navnet, som
jeg tror, betegner en Bakke bestaaende af eller dog inde-
holdende »Ör«. Jeg har talt med en Mand fra Eyrarbakki,
som mente, at Stedets Geologi vel kunde stötte Forlolknin-
gcn »Örbakke«, men at Navnet desuagtet var »Örebakke«.
Det forekommer mig, at det som Regel maalte fra-
raades at »oversætte« Navne, men skal det cndelig ske,
burde Oversættelsen værc rigtig, og jeg beder den ærede
Redaktion af »Arsrit V. I.« velvilligen at bidrage til Op-
lysning om, livad der i det foreliggende Tilfælde crrigtigl:
Örbakke eller Örebakke. —
A. Poulsen,
Ingeniör, Overklitfoged.
Lemvig.
Redaktionen har bedt mig udtale mig om ovenstáende
spörgsmál.
Sável i belydningen kobber som i navnet pá sund-
hedens gudinde staves ordet eir (Eir), hvad der pá Nydansk
mátte blive til er (Er) jfr. det da. ord »ir«, der nu betyder
kobberrust. Disse ord er derfor udelukkede. Heller ikke
ordene »eyrir« el. »eyra« kan der være tale om. I betyd-
ningen »singels« gár det da. f>r tilbage til oldn. aurr, jfr.
oldn. laun > da. lön, oldn. bauð da. bod o. s. v. Til-
bage er 0r i betydningen sandet strandbred, der gár til-
bage til den oldnordiske form aijrr (oldisl. eyrr, nyisl. eijri),
der vcd omlyd er afledt af aurr. Det sidste led i sammen-
sætningen -bakki betyder sikkert elvbred og ikke bakke i
denne forbindelse. — Hvad spörgsmálet J0rbakke el. Ore-
bakke vedrorer, er der ingcn tvivl om, at den sidste form
má foretrækkes. I sammensætninger forekommer sável i
Dansk som Islandsk förste sammensætningsled báde i stam-
formen nden endelse og í ejefaldsformen, f. eks. bord-ben,
men stol-e-ben o. s. v. Dette e, som forbinder sá mange
sammensætningslcd i Dansk, er nemlig en gammel ejefalds-
endelse: a, u el. ar; barnebarn, molledam, natlelid er olrí-
dansk barn-a-barn, myll-n-dam, nótt-ar-tið. Folgclig má
Eyr-ar-bakki pá dansk blive til 0r-e-bakkc; vel har vi
Orodde uden dette e, men ved siden deraf 0resund (oldd.
0yra-sund, isl. Iíyra(r)sund); -0r som endclse i navne som
Helsingor, Skanor o. s. v. er derimod naturligvis nœvne-
fald, olddansk aijrr, og skal folgelig ikkc have noget e.
Holger Wiche
Docent ved Islands Universitet.
Athugasenid
um útgáfu Tímarits Verkfræðingafjelags íslands.
Tvö undanfarin ár hefir Verkfræðingaljelag íslands
gefið út Ársrit, en nú hefur vcrið ráðist í að gefa út í pess
stað Tímarit, er fvrst um sinn komi út í 4 heftum, eitt í
hverjum ársfjórðungi. Birtist i þetta sinn 1. og 2. hefti
saman, 3. hefti mun koma út í haust.
Das bisher als Jahresschril't herausgegebene Organ des
»Verkfræðingafjelag íslands« wird nunmehr als 'Zeitschrift
erscheinen, vorhiufig 4 Hefte jáhrlich. Die beiden crsten
Hefte dieses Jahrganges (1910) liegen hier als ein Do]>pel-
lieft vor, dagegen vvird fúr 1915 eine Jahréschrift nichl her-
ausgegeben.
Preiitsmiðjan Gutenberg — 1016.