Det Nye Nord - 14.05.1919, Page 38
Side 194
DET NYE NORD
14. Maj 1919
ningeme« det udøvende Raad med Japan i Spidsen vil
foreslaa Kina, der er Medlem af Forbundet.
For Englands Vedkommende foreligger der til-
strækkeligt mange Udtalelser fra de ledende Statsmænd
til at fastslaa, at Landet ikke vil gaa med til en Reduk-
tion af Flaaden. Den skal i Fremtiden, som før og un-
der Krigen, danne det faste Bolværk for Rigets Magt.
Der synes at have været en Mulighed for en Indskrænk-
ning til Stede, men den er forsvundet som Følge af Ame-
rikas fortsatte Rustninger. For Hærens Vedkommende
foreligger der endnu intet Forslag om dens Størrelse,
efter at Freden er sluttet, men det er givet, at den regu-
lære Armé snarere bliver udvidet end bevaret paa sam-
me Størrelse som før Krigen, og hvad Territorialhæren
angaar, saa fremgaar det af nogle fornylig fremsatte Ud-
talelser af Winston Churchill, at det er Meningen at ud-
vikle og forbedre den meget betydeligt ved at give den
en fast Organisation i større Hærdele og ved Lovbestem-
melser sigtende til at sikre en hensigtsmæssig Freds-
uddannelse. Muligheden for i Krigstilfælde at kunne op-
stille en stor Hær med kortest Varsel vil derved være til
Stede.
»Reduktionen« skal derfor ogaa for Englands Ved-
komende forstaas som en Udvidelse.
Vender vi os dernæst til de to Fastlandsmagter, Frank-
r i g og Italien, da er der hos begge Sandsynlighed
for en Reduktion til Stede, idet begge Lande før Krigen
var anspændte ligetil Grænsen for deres militære Yde-
evne, Frankrig vel endog over. Men hvornaar en Re-
duktion af virkelig Betydning vil kunne gennemføres,
kan ingen sige. For Frankrigs Vedkommende kan man
som første Etape tænke sig Afskaffelsen af den i 1913
indførte 3-aarige Tjenestetid og Forkortelse af Tjeneste-
tiden til 1 å 1 Yi Aar. Men saalænge Rhinlinien og Saar-
bækkenet skal holdes besat, og før Karakteren af Udvik-
lingen i Tyskland er nøjagtig fastslaaet som fredelig,
kan Frankrig nødvendigvis ikke tænke paa at reducere
sine militære Magtmidler i nævneværdig Grad. Det
vilde være Selvmord. Endelig er Italien efter at være
blevet af med sine østrigske Vanskeligheder i Færd med
at skabe sig tilsvarende jugoslaviske paa Spørgsmaalet
om Fiume og Dalmatien. Det er i disse Dage netop %
Aar siden, Fjendtlighederne ophørte, og allerede ser vi
de italiensk-storserbiske Stridigheder give sig Udslag,
som minder slaaende om »Narodna Odbrana«s anti-
østrigske Virksomhed og om den italienske Irredentis-
mes bedste Dage. Naiv maatte man være, om man
troede, at Alverdens Formler kunde bringe Ro i dette
Hav af Lidenskab. Men deraf følger nye Rustninger
og ny Krigsfare.
De her kortelig skitserede Forhold synes da lidet
overenstemmende med de Tanker, som er kommet til
Udtryk i Wilsons 4. Punkt og i Forbundsforfatningens
Artikel 8. I Virkeligheden er der dog ingen reel Uover-
ensstemmelse til Stede. Vi er herhjemme efterhaanden
blevet vant til at oversætte Reduktion med Afrustning,
men herom har Præsident Wilson aldrig sagt et Ord.
Tvertimod forudsætter han, at ethvert Land vil og maa
holde saadanne Stridskræfter, som er nødvendige for
Landets Sikkerhed. I Forbundsforfatningen er dette
udvidet med Hensynet til internationale Forpligtelser.
Det, som Wilson og Forbundet vil opnaa, er kun, at ikke
en enkelt Magt, som Tyskland før Krigen, skal forøge
sine Rustninger i en saadan Grad, at det bliver en Fare
for hele Verden, og ligger langt udover, hvad dens egen
Sikkerhed kræver. En anden Side af Sagen er imidler-
tid, at det udøvende Raads »Fastsættelse af Rustnin-
gerne«, maa antages at kunne faa en forskellig Karak-
ter overfor de 5 Medlemmer af Stormagtskoalitionen
og overfor alle andre Medlemmer af Forbundet. Hvis
disse sidste paa egen Haand reducerer deres Forsvar
under det tilladelige Minimum eller endog helt afskaffer
det, opgiver de derved kun enhver Rest af Selvstændig-
hed og gør sig selv til rene Lydslaver af Koalitionen.
Dette kan naturligvis i de fleste Tilfælde kun være i
dennes Interesse, thi derved forringes Muligheden for
Modstand mod dens Afgørelser. Men saadanne Staters
Lod vil i det internationale Samfund hverken blive mis-
undelsesværdig eller tiltalende. Det er Slavetilstand
hverken for Individer eller for Nationer.
k.
LITERATUR OG NOTER.
Om Manglerne ved den engelske Flaade ved
Krigens Udbrud har Kaptajnløjtnant C ra i g under For-
handlingerne i Underhuset om Marinen udtalt sig meget
aabenhjærtigt. — Etter »Kieler neueste Nachrichten« skal
vi anføre følgende Uddrag af hans Udtalelser:
»Ved Krigens Udbrud forelaa der virkelig en stor Fare.
Flaaden manglede det Tilbehør, der skulde gøre den fuldt
slagfærdig. Bygningen af store Skibe var kun modstræ-
bende bleven bevilget, saaledes at Overlegenheden med
Hensyn til disse ikke var ret stor.
Af Torpedobaadsødelæggere var der absolut et utilstrække-
ligt Antal. Tyskland havde dengang 96 Torpedobaadsødelæg-
gere, der løb 30 Knob, og 48, der løb 26 30 Knob. England
havde kun 76, der knapt var de tyske jævnbyrdige, og kun
40 af disse kunde gøre Tjeneste ved den store Flaade, de
øvrige maatte være andre Steder.
Undervandsbaadene var underlegne i Antal. Tyskland
havde 28 Undervandsbaade, der kunde bruges til Højsø-
tjeneste, England kun 17.
De panserbrydende Granater samt Krydsernes Dæk- og
Sidepanser var Fjendens langt underlegent.
Der fandtes ikke et eneste Støttepunkt, hvor den engelske
Flaade i Sikkerhed kunde ligge for Anker.
Scapa Flow var ved Krigens Udbrud ganske uden Skyts,
og en af de første Forholdsregler var da ogsaa i største
Hast at anbringe nogle 7,6 og 4,7 cm's Kanoner fra Flaadens
Skibe for at beskytte det store Søomraade mod muligt An-
greb. Ligeledes fandtes der ikke Lyskastere og Miner, skønt
man før Krigen havde bestemt, at Scapa Flow skulde
være det Sted, hvorhen Flaaden i Tilfælde af en Krig med
Tyskland skulde gaa.
Cromarty og Rosyth var i den samme Tilstand som
Scapa Flow, kun var de forsynede med Skyts.
Loch Ewe og Lough Swilly var overhovedet ikke for-
synede med Beskyttelsesmidler, og der blev derfor i Okto-
ber 1914 i største Hast udlagt Miner«.
Kaptajn Craig udtalte tilsidst, at havde England staaet
overfor en Modstander, der havde været i Besiddelse af
større Aktivitet end Tyskerne til Søs, vilde Landet de
første Dage have befundet sig i en meget alvorlig Situation.