Det Nye Nord - 24.09.1919, Síða 35

24. September }919
DET NYE NORD
Side 761
Tirsdag den 16. vendte den engelske Premiermini-
ster tilbage til London, »solbrændt og rask«, som det
hed i venligsindede engelske Presse, efter sin 3 Ugers
Ferie i Normandiet, under hvilken han dog blandt
meget andet havde faaet Tid til en Række Udflugter
til Fredskonferencen i Paris. Dagen efter skulde Lloyd
George holde Hovedtalen ved den store internationale
Broderskabskongres, der holdtes i City Temple, og
da det var lang Tid siden Premierministeren havde
talt til en større Forsamling udenfor Underhuset,
ventede man, at han vilde benytte Lejligheden til
at fremkomme med sine politiske Fremtidsplaner. I
saa Henseende blev Talen imidlertid en Skuffelse, idet
Lloyd George overhovedet ikke berørte Politiken, og
den i stor Spænding imødsete Afsløring af Regerin-
gens Syn paa den øjeblikkelige politiske Situation
blev saaledes ikke udløst.
Vi har tidligere1) givet en Fremstilling af den Tak-
tik, man fra Arbejdernes Side har besluttet sig til,
og hvorledes den efter alt at dømme maa ende med
Kamp. Det var den fremherskende Mening paa Glas-
gowkongressen, da den med overvældende Majoritet
vedtog at stille Krav til Indenrigsministeren om An-
tagelse af Sankey-Kommissionens Flertalsforslag, og
da den enstemmigt vedtog Thomas’ Resolution om
Værnepligtens Afskaffelse og Troppernes øjeblikkelige
Tilbagedragning fra Rusland, i begge Tilfælde saa-
ledes at et utilfredsstillende Svar vil foranledige en ny
Kongres’ Sammenkaldelse. Den samme Bedømmelse
af Situationen gaar igen i Hendersons Udtalelse om,
at maa maa se hen til de nærmest kommende Maa-
neder med alvorlig Ængstelse.
For Oppositionen gælder det om paa den ene eller
den anden Maade at tvinge Regeringen til Valg. De
syv Omvalg, som har fundet Sted siden December,
og bragt Koalitionen 5 Nederlag, tre overfor de Libe-
rale og to overfor Arbejderpartiet, deriblandt Hender-
sons sidste Sejr i Widnes (11,404—10,417 St. mod
i December 7821—11,515), viser, at Strømmen for
Øjeblikket gaar Regeringen imod. Dens Stillog er
blevet meget betydelig svækket under dens eneste
virkelige Førers fuldstændige Absorbering i Fredsar-
bejdet, og Rygterne har haft travlt med Nyvalg og
Regeringsrekonstruktion. Alt tyder imidlertid paa, at
Lloyd George nu er vendt tilbage til Indrepolitiken
og med fuld Kraft vil kaste sig ind i denne. Derom
vidner allerede hans skarpe Brev til Departement-
cheferne om Indskrænkning i Administrationsperso-
nalet og senest hans i »The Future« offentliggjorte
Budskab til Nationen, hvori det hedder:
»Millioner af tapre unge Mænd har kæmpet for den nye
Verden. Hundredtusinder er døde for den. Hvis vi ikke
indfrier vort Løfte til dem, vanærer vi os selv.
Hvad betyder en ny Verden? Hvorledes var den gamle?
En Verden, hvor Arbejdets Slid for Millioner af Arbejdere,
Mænd og Kvinder kun betød Smuds og Armod, Ængstelse
og Elendighed, en Verden, skæmmet af Slums og vanæret
af Udsugeiser, hvor Arbejdsløsheden under Industriens Om-
skiftelser bragte Fortvivlelse over Masser af stakkels Hjem,
en Verden, hvor der Side om Side med Nøden øsledes med
Jordens uudtømmelige Rigdomme dels af Uvidenhed og
Tankeløshed, dels af snæversynet Egoisme.
Hvis vi fornyer Lejemaalet med den Verden, bedrager vi
de døde Helte. Vi gør os skyldige i det laveste Forræderi,
som nogenside har besudlet et Folks Navn. Nej, vi vil
sørge for noget andet til os selv og vore Børn. Den gamle
Verden maa og vil forsvinde. Ingen Anstrengelse kan læn-
gere holde den oppe. Hvis nogen skulde føle Lyst til at
bevare den, saa lad dem tage sig i Agt, at den ikke styrter
sammen over dem og knuser dem og deres Tjenerskab.
0 Side 730-31.
Det skal være enhvers ophøjede Pligt uden Tanke paa
Partivæsen at hjælpe med at bygge den nye Verden, hvor
Arbejdet faar sin retfærdige Belønning og kun Dovenska-
ben lider Savn.
Der ligger i dette Budskab ganske vist intet poli-
tisk Program, men til Gengæld en tydelig Angivelse
af den Taktik, man vil følge. Det er Koalitionspoli-
tikens Kongstanke, Lloyd George her atter understre-
ger. Arbejdet paa den nye Verden maa sprænge alle
gamle Partirammer, lad dem, der ønsker at holde
paa dem tage sig i Agt.
REDAKTIONELT.
Med Oktober Kvartal vil »Det nye Nord« bringe
en ny Afdeling »Den nordiske Race«, der vil
træde i Stedet for »Ugen«, hvis Stof vil blive fordelt
paa de forskellige andre Afdelinger i Form af sam-
menhængende Oversigter. Naar det til Ledere af
dette interessante Afsnit om de nordiske Folks men-
neskelige Grundlove (Racebiologi og Folkepsykologi)
er lykkedes os at knytte to saa udmærkede Navne
som d’Hrr. Dr. Jon Alfr. Mjøen og Professor Karl
Larsen, mener vi herigennem at være naaet et godt
Skridt fremad mod vort Maal: Et samlende Tidsskrift
for nordiske Samfundsinteresser.
Af Programmet for det kommende Kvartal vil vi
iøvrigt blot fremhæve Offentliggørelsen af Besvarel-
serne paa den af Provst Schultz-Lorentzen indledede
Enquéte om »Kirken og vor Tid«, Paabegyndelsen af
en Enquéte om »Den sociale Situation« indledet af
Professor Jens Warming samt kritiske Oversigter
over Arbejdet i de nordiske Landes lovgivende For-
samlinger.
Redaktionen.
*
Nye Medarbejdere.
Cand. jur. Vagn Bro, Danmark.
Dr. Alfred Eriksen, Norge.
Mag. Ellekilde, Danmark.
Forfatteren Th. Gravlund, Danmark.
Konservator H. J. Hansen, Danmark.
Ann-Margret Holmgren, Sverige.
Professor Marius Hægstad, Norge.
Dr. Wilhelm Keilhau, Norge.
Ellen Key, Sverige.
Professor R. Kjellén, Sverige.
Docent, Dr. H. Lundborg, Sverige.
Dr. Jon Alfred Mjøen, Norge.
Dr. Friedrich Naumann (efterladt Manuskript)
Tyskland.
Direktør C hr. H. Olesen, Danmark.
Professor, Dr. N. Wille, Norge.
Docent v. Sydow, Sverige.
Professor Jens Warming, Danmark.
Trykfej 1.
Side 678, Spalte 1, L. 5 f. n.: sig, 1.: det.
— — — 2, — 10 f. o.: renter, 1: veksler.