Det Nye Nord - 01.02.1922, Blaðsíða 6

Side 24
DET NYE NORD
Februar 1922
FREMTIDSSTATEN.
Af Sekretær Andreas Boye.
Vi giver Plads for Sekretær Boyes Omtale af
Webbernes Bog, fordi den efter vor Formening
egner sig til at danne Grundlaget for en ind-
gå ænde Drøftelse af den Revision af vort Sam-
fundslivs forskellig- Omraader, der nødvendig-
vis mna foretages, idet Verdenskrigen øjensynlig
i saa Henseende har suspenderet »Udviklingen«s
jævne og magelige Liv og stillet Krav om virke-
lige Skaberindsatser fra de ledende Personlig-
heders (specielt Politikeres) Side. Derimod er
vi kun paa ganske enkelte og secundære Punkter
enige med Webberne og Herr Boyes Konklu-
sioner. Red.
I.
I en Artikel i »Det nye Nord« for Marts 1920 gjorde
jeg gældende, at det parlamentariske Statsmaski-
neri i den Udformning, det 19. Aarhundredes Tanker
har givet det, er forældet og bor afløses af nye For-
mer, der svarer bedre til Nutidens Forhold.
Denne Opfattelse er blevet bestyrket ved forskelligt
af det, som i Efteraaret har tildraget sig Offentlighe-
dens Opmærksomhed.
Folketingets Finanslovforhandling med Afslutningen
Kl. 8 Morgen opfattedes vist almindeligt som lidet
egnet tilsat højne Tingets Anseelse og synes jo at
skulle foranledige en noget anden Ordning af fremti-
dige 1. Behandlinger af Finanslovforslag. Nogen Bed-
ring vil utvivlsomt kunne naas ved ret læmpelige
Ændringer. Men en rationel Ordning opnaas ikke,
før man bekvemmer sig til at indskrænke saavel Tin-
gets Medlemsantal som dets Arbejdsstof.
Kort Tid efter det berømmelige Nattemøde gav en
Drøftelse i Finansudvalget Anledning til, at Fru Thit
Jensens og Harald Bergstedts samlede Værker opstil-
ledes i et af Rigsdagens Læseværelser, for at saavel
Udvalgets Medlemmer som andre af Folkets Repræ-
sentanter kunde danne sig et begrundet Skøn over
disse Forfatteres Berettigelse eller Ikke-Berettigelse til
Statsunderstøttelse. Om Værdien af de opstillede 30
Bind eller hvor mange det nu var, havde der vist
sig delte Meninger. Men een Ting burde der være
Enighed om, nemlig at saavel Finansudvalget som
Rigsdagen har andre og vigtigere Opgaver at varetage
end at skønne over, om de nævnte Forfattere fortjener
offentlig Paaskønnelse eller ej. Saa megen Tillid maa
der virkelig kunne vises de forskellige Fagministre,
at den Slags Afgørelser træffes paa deres Ansvar. En
urigtig Afgørelse gør ikke tilnærmelsesvis saa megen
Skade som det, at man — tilmed i en finansiel Krise-
tid — besværer Rigsdag og Finansudvalg med saa-
danne administrative Bagateller. Grænsen mellem
Administration og Rigsdag maa reguleres, saa Rigs-
dagens Omraade bliver mindre uoverskueligt. Ellers
kører vort Folkestyre fast i de Tusinde Smaatings
Hængedynd.
Vi maa løs af dette Hængedynd, for at de store
Ting kan blive gjort og gjort i Tide.
Boligspørgsmaalet er vel det, der tydeligst raaber
til Himlen om Manglen paa rettidig Planlæggelse. Det
begyndte at blive særlig brændende i 1916. Men efter
5 Aars Forløb var vi ikke naaet videre end, at man
nu i Efteraaret og ved Nytaarstid har drøftet, hvor-
ledes Byggeriet skal komme i Gang i tilstrækkelig stor
Stil. Ingen nægter, at Mulighederne har været til
Stede i Maaneder. Bygningsarbejdere er ledige. Ma-
terialerne kan faas. Det finansielle Grundlag er til
Stede i de gamle Ejendommes Værdistigning. Det
eneste, som mangler, er en Plan, en myndig Afgørelse
af, hvorledes de nævnte Faktorer skal samvirke.
Nu er der jo bebudet Forslag fra Indenrigsministe-
riets Side. Men baade den finansielle og den byplan-
mæssige Side af Boligspørgsmaalet burde have været
i Orden for Aar og Dag siden.
Statsmaskineriet er blevet forældet og ude af Stand
til at fungere tilfredsstillende. Forstandigere end at
rette sin Kritik mod bestemte Personer vil det derfor
være at søge Maskineriet fornyet, saa vi baade med
Hensyn til Ting og Personer i højere Grad kan faa
»Alt paa sin rette Plads«.
At Trangen til en saadan Fornyelse ogsaa føles an-
det Steds end her i Landet, foreligger der et i høj Grad
bemærkelsesværdigt Vidnesbyrd om i en af Ægteparret
Sidney og Beatrice Webb i 1920 udsendt Bog »A con-
stitution for the socialist commonwealth of Great-
Britain«.
Det deri indeholdte Forslag er udarbejdet til Brug
for det kendte »Fabian Society« — indenfor hvilket
Webb’erne længe har spillet en fremtrædende Rolle —
ved Besvarelsen af en fra det internationale Socialist-
Bureau udsendte Anmodning om Betænkninger an-
gaaende »Socialiseringen« af Erhvervsgrene og offent-
lige Virksomheder og angaaende den Forfatning, et
Folk burde antage, som ønskede at indrette sig efter
socialistiske Grundsætninger.
Som Bogen foreligger prætenderer den ikke at ud-
trykke andet end Forfatternes personlige Anskuelser.
Den fremfører »de Ændringer i den britiske Forfat-
ning og i Folkets sociale og økonomiske Struktur,
hvilke det forekommer os sandsynligt, at et socialistisk
Ministerium, støttet til et Flertal i Parlamentet og
blandt Vælgerne, vilde komme til at foreslaa«.
Det er ikke Spørgsmaalet om Republik eller Konge-
dømme, der har Webb’ernes Interesse. De er stemt
for, at det engelske Kongedømme i sin nuværende
Form bevares.
Det, som beskæftiger dem, er Spørgsmaalet, hvilken
Form man bør give Folkestyret, for at det kan udfolde
sig bedst muligt, og hvorledes Erhvervslivet kan de
mokratiseres. Bogen har saaledes baade en politisk
og en socialøkonomisk Side. Generalnævneren for