Det Nye Nord - 01.02.1922, Blaðsíða 22

Side 40
DET NYE NORD
Februar 1922
En skam for Europa. En australsk officer skriver: »Jeg
har besøkt det af franskmænnene besatte omraade i Tysk-
land, og jeg maa tilstaa, at jeg har vunnet den faste over-
bevisning, at beretningerne om de av de sorte franske
tropper forøvede ugjerninger mot hvite kvinner og barn
ikke paa nogen maate er overdrevne, men sande. Og hvilken
australier vilde ikke faa sit blod i kok, naar han hører, at
en farvet officer befaler og dømmer over hvite. De værge-
løse tyske indbyggere drives ut av sine hjem, for at disse
skal overlates til de franske officerers kokotter og til pro-
stituerte kvinner, til bruk for de franske negre, og de mot-
bydelig parfyrmerte officerer. Vi australiere maa idag
skamme os over aa ha kjæmpet for denne moralsk
forkomne nation.« »Australian Worker«, Sidney.
Syfilis og egteskap. Naar en syfilitiker i tidlig stadium
behandles med salvarsan og kviksølv og flere aar er fri for
tilbakefald kan han tilstedes egteskaps-konsens. Særlig
gunstig ligger saken naar behandlingen sætter saa tidlig
ind, at det ikke kommer til positiv Wassermannreaktion.
Tilbakefald paa indre organer og centralnervesystemet be-
grunder egteskapsforbud. Ogsaa tertiære tilfælder er smit-
somme.
(Dr. R. Ledermann: »Syphilis und Ehe«, »Archiv fur
Rassen u. Gesellschafts Biologi.)
dicinernes rækker. Fremtidens opgaver ligger i aabekjæmpe
uvidenhet, last, forbrytelse og fattigdom.
(Professor Frederick P. Gav i »Science«, 26. august 1921.)
Opdragelse til moderskap. »Mens man skulde tænke sig,
at der utover begyndelsesstadiet var etableret væsens-for-
skjellig undervisning ialfald for de to kjøn, fordi deres
anlæg og deres opgave i livet er væsensforskellig, er det
tvertimod den motsatte vei vor tid har betraadt. Ogsaa her
den graa, paatvungne ensartethet, som hos os f. eks. blandt
andet har hat den uheldige konsekvens, at hundreder og
atter hundreder av unge piker tar eksamen artium uten at
de har noget nævneværdig praktisk utbytte av det, idet
denne eksamen ikke i og for sig er tilstrækkelig for noget
erhverv, mens de aar, som derved tapes, kan bli til ubodelig
skade for de unge kvinder selv og de familier, de er med
om aa stifte.
Eller er det kanske ikke et meningsløst forhold, dette at
de unge piker like til de staar som modne, giftefærdige
kvinder bare proppes med de ting, der er nødvendige for
embedsstudiet, som heldigvis bare et forsvindende antal av
dem ofrer sig for, mens de intet lærer av det, som de saa
pludselig en dag opdager, er det nødvendigste av alt for
dem: matstel, husførsel og barnepleie.
(Overdommer Michael Hansson, Mrgbl.)
Hvilken biologisk alder er den heldigste for farskap?
Der er større chanser for aandelig begavede barn naar
foreldrene ikke er for unge, de bør helst være over 40 aars
alderen. Franklin’s far var 51, Daniel Webster’s 49, Walter
Scotts 42, Washington’s 38, Schakespeare’s far 38, da den
genialeste av deres sønner fødtes. Caspar Redfield.
Blinde barn og gonorrhé. En komite av sakkyndige, som
besøkte en statsskole for blinde i Indiana, fandt, at venerisk
sykdom var aarsak til mer end 50 % blindhet blandt skolens
barn. Hvorlænge vil de skatydere, som betaler for institu-
tioner for blinde og sindsyke taale de veneriske sykdomme?
(Social Hygiene Bulletin.)
Er offentlig sundhetsvæsen og medicinalvæsen det
samme. Det er en almindelig utbredt tro blandt publikum
og blandt medlemmer av medicinens utøvere, at det offent-
lige sundhetsvæsen er en speciel gren av medicinen. Hvor
feilaktig denne opfatning er, haaper jeg aa faa anledning
til aa utrede senere. La mig her fremholde, at det offent-
lige sundhetsvæsen er forebyggende (preventive) og ikke
helbredende (curative) medicin. Det er medicinsk videnskap
og ikke medicinsk kunst. Det offentlige sundhetsvæsen er
særlig optat av aa bekjæmpe sykdomme og har til denne
kampagne tat i sin tjeneste mange specialister utenfor me-
Kjæmpemøtet i New York »mot de sorte tropper ved
Rhinen«, I Madison Square Garden har der været holdt et
vældig protestmøte mot de sorte troppers adfærd og for-
blivende i Rhinlandet. Lokalet, som rummer 15000 personer,
var fyldt til trængsel. En av hovedtalerne brukte saa sterke
uttryk som: »et hæsligere, giftigere, mere djævelsk vaaben
er aldrig nogensinde blit brugt mot kvinner og barn, end
det franskmænnene har git sine sorte tropper i hænderne.«
(Nya Dagligt Allehanda, S. Hård av Segerstad.)
Naar biir folkenes forbund det, vi ventet? Folkene
sukker i længsel efter fred og harmoni, efter kræfternes
samspil, efter noget eller nogen at tro paa; men lederne
har endnu ikke tilnærmelsesvis magtet at stille deres længsel.
Som et offer til folkene instiftet Versailles-freden Folkenes
Forbund. To ganger har repræsentanter fra vel firti store
og smaa nationer været samlet i Reformationssalen i Genf
til drøftelse av menneskehetens fællesanliggender, megen
ædel tankegang er kommet til orde og meget er vel utrettet;
men det iar sig likevel ikke negte, at forbundet
ikke hittil har baaret sit navn helt med rette, de
tre største magters pladser stod tomme, Amerika
vilde ikke komme, Rusland og Tyskland fik ikke
lov; og at dette har lammet eller ialfald i høi grad
begrænset forbundets virksomhet og autoritet er
en selvfølge.
(Fridtjof Nansen i »Samtiden«.)