Det Nye Nord - 01.02.1922, Blaðsíða 14

Side 32
DE T NYE NORD
Februar 1922
stadsblad, der er i Privateje, og hvor saaledes uden-
forstaaendes Indflydelse paa den daglige Redaktion
burde være den mindst mulige. Ogsaa »Nationalti-
dende« har sin Aftenudgave. (Redaktion O. Kalko og
L. Estrup). »Nationaltidende« er Hovedbladet i den
Gruppe af Dagblade, som med et fælles Navn kaldes
den ferslewske Presse, og af hvilke »Dagens Ny-
heder« og »Aftenposten« i Udbredelse kan
sidestilles med Hovedbladet.
Vi har indtil de allerseneste Dage haft det Sær-
syn, at den danske Venstreregering har været uden
Hovedstadsorgan. Dette var selvsagt et Savn, som
man længe har ønsket at afhjælpe. Et dygtigt
redigeret Venstreblad i København vilde desuden
have en betydelig Opgave som et virksomt Binde-
led mellem By og Land. Netop i de sidste Da-
ge har Partiet »Venstre«
nu erhvervet Dagbladet
(Redaktion I. A. Hansen). »København« er opret-
tet I88tf. Det har været særlig bekendt for sine kri-
tiske »Ledere«, der paa en ofte træffende Maade ud-
delte Hug til Højre og Venstre. Det gjorde sig mere
og mere til Talsmand for Middelstandens Interesser.
Det radikale Venstrepartis Hovedorgan er
PAT T T1 T 1? HT (°Prettet 1884). Det er Kjø-
* v JLJL 1JL JuLju III benhavnerbladet i Renkultur.
Som Hovedorgan for det radikale Venstreparti har
det stadig haft Tilknytning til Hovedstadens saa-
kaldte salonradikale Kredse (Hørup, Brandes o. s. v.).
Og selvfølgelig har Bladets Indhold været stærkt
præget af denne Klikes skarpe Penne. »Politiken«
har altid været Danmarks mest omstridte Blad —
og det er jo ikke det værste, der kan overgaa et
saadant. Dets Journalistik har alle Dage været let, ud-
fordrende — og derfor let angribelig. Men trods man-
gen en alvorlig Dukkert er Humøret bevaret, en
Kendsgerning, der m a a vinde Bifald hos et køben-
havnsk Publikum. (Udgivet af et Aktieselskab, Redak-
tion Henrik Cavling).
Danmarks mest udbredte Blad er Socialdemo-
kratiets Hovedorgan
SOCIALDEMOKRATEN
(Oprettet 1871). Det er naturligvis først og fremmest
Partiorganet, Kamporganet. Og i denne Egenskab mi-
ster dets Indhold det meste af Interessen for en objektiv
Læser. Det danske Socialistorgan er vel nok Skandi-
naviens største og bedste af sin Slags; men afviger
iøvrigt ikke meget fra sine udenlandske Kolleger. Der
vil dog være Grund til at fremhæve de udenrigspolitiske
Oversigter i den danske »Socialdemokrat«, idet disse i
Virkeligheden ofte er gode, en Kendsgerning der utvivl-
somt staar i Forbindelse med den internationale, social-
istiske Organisation. Det var ogsaa bemærkelsesvær-
digt, at Bladets Krigsoversigter i sin Tid var langt de
bedste herhjemme. (Udgivet af socialdemokratiske For-
eninger, Redaktion F. J. Borgbjerg og Oscar Jørgensen).
Danmarks Handels- (Oprettet 1896).
og Søfartsblad er DvldwII Det blev 1899
Grosserer-Societetets officielle Organ. Desværre synes
dette Blad ikke at kunne komme frem paa den Plads,
dets Stilling egentlig berettiger det til. Det kan saa-
ledes ikke paa langt nær maale sig med dets norske
og svenske Kolleger (»Norges Handels- og Sjøfarts-
tiden« og Goteborgs Handels- og Sjofarts-Tidning«),
af hvilke sidstnævnte efter min Formening er Skan-
dinaviens bedste Blad.
Endelig udgaar »Kristelig Dagblad« og
»Landmandstidende« i Hovedstaden. Disse to
Blades Karakter fremgaar af Titlerne. De har ingen
Betydning i Hovedstaden, men læses en Del ude i Lan-
det. Jeg kan dog ikke undlade at fremtrække »Land-
mandstidende« som i særlig Grad »klassebundet«.
Dette Blads hele Stade staar overhovedet betydelig un-
der den danske Landbostands høje Standard, og det
gør et mærkeligt Indtryk paa udenforstaaende, at der
ikke herfra rejses kraftigere Protester imod et saadant
»Partiblad«. —
Blandt Hovedstadens Smaablade indtager »Ek-
strabladet« Førerstillingen. Indkapslet i en At-
mosfære af Flabethed, Overfladiskhed og Sensations-
lyst forekommer der her »Ledere« af utvivlsom Værdi.
Det er en Aflægger af »Politiken«, ligesom »B. T.«
er en Aflægger af »Berlingske Tidende« og »Klok-
ken^« af »Soeial-Demokraten«. De udprægede Typer
paa »Smaablade« danner »Al len blad et« og »Fol-
kets Avis«. To syndikalistiske Smaablade er netop
i den senere Tid gaaet ind.
IProvinsen udkommer en Række Dagblade. Den
danske Provinspresse maa grundet paa Provinsbyernes
Ubetydelighed ligeoverfor Hovedstaden nødvendigvis
blive ret uanselig. Det lokale Stof er oftest det domi-
nerende, medens de politiske Ledere og andre kritiske
Afhandlinger i de fleste Tilfælde kommer fra »Korre-
spondancebureauer« i Hovedstaden. Det er derfor et
ret ensartet Stof, der fremtræder i Provinspressen,
hvilket yderligere fremhæves derigennem, at mange
Blade har fælles Trykkeri og Hovedredaktion. Ven-
strepressen er gennemgaaende langt den betydeligste
i Provinsen.
Der gives dog Undtagelser fra ovennævæte Karak-
teristik. Som en saadan fremtræder først og fremmest
f <> 11 ^er * redaktionel Hense-
4* J31 IL ende absolut ikke staar
tilbage for noget Hovedstadsblad. (Oprettet 1871 i
Aarhus). Af andre jydske Blade, hvori der drives en
personlig Journalistik, skal jeg nævne: I Jylland
»Aarhus Stiftstidende« (1794), »Aarhus
Amtstidende« (1866), »Demokraten« (1883)
og »Aalborg Amtstidende«.
Fyens betydeligste Dagblade er »Fy en s Stift-
tidende« (1771), »F yens Tidende« og »Fyns
Venstreblad«, der alle udkommer i Odense.
Af sjællandske Provinsblade kan nævnes »F rede-
riksborg Amts Avis« (Hillerød) og »Sorø
Amtstidende« (Slagelse). Endelig kan nævnes
>Lolland-F alsters Stiftstidende (Nykø-
bing F) og Bornholms Amtstidende (Rønne).
Ose. Smith.