Det Nye Nord - 01.02.1922, Blaðsíða 21

Februar 1922
DET NYE NORD
Side 39
fører vel en tråd fra disse ord ned til det gamle ger-
manske Kir, Ir, Eire. Jerusalem betyr til Rusal-heim.
Golgata — Galgenpfad, Pfad-Tha, finder vi igjen i
mange tyringske stedsnavne.
Jeg kan ikke gå i detaljer, skjønt jeg skulde øn-
ske jeg hadde plass til det. Hvor mange slike ord
hører og læser vi uten å fornemme den dype under-
tone i dem, som varsler hvor de kommer fra. Hvem
tænker f. eks. på, at ordet Antropos, mennesket, i
makedonisk forkortning Drops, hænger sammen med
det frænkiske autrustio — følgesvend og er avledet
av Trustio, Trost, som betyr forbund, traktat. Det
tyske Dorf hører til samme sprogstamme. Kanske
også det danske Drost, som vi kjender fra Ingemann.
Sammen med den antropologiske videnskab gir vel
sprogforskningen som ingen anden nøkkelen til det
mysterium, vi har kaldt den nordiske races hjem1).
Eugen Fischer, her ved universitetet Freiburg, påviser
i sine forelæsninger, som jeg har den lykke å følge,
at den nordiske races urhjem efter alle merker å
dømme ikke som længe antat er Asien, men må være
Europas nord. Fra norden er den sterke lyse bølge
flommet over den gamle jord, bærende med sig, som
Nilens vand befrugtende spirer. Derom vil jeg få lov
å referere litt i en senere artikel. Men selv antropo-
logen Eugen Fischer er av den mening, at raceforsk-
ningen ikke kan undvære den linguistiske ariadne-
tråd for i racernes labyrint å finde frem til oprin-
delsen.
Kunde disse få eksempler friste nogen av vore læ-
sere til å fordype sig litt i denne fortrinlige lille bok
— kanske også for å få fornyet den slegts- og stam-
følelse, som er blit avbleket i vor moderne indivi-
dualisme. Men slegtsfølelse er nøie knyttet sammen
med den ranke selvhævdelse, som var vore aners
adelsmerke og som trænges hårdt i en tid, da vor
nordiske race spåes undergang fra alle kanter.
EUGENISK KRINGSJAA.
Den største fare, som idag truer den amerikanske
republik? »Den gradvise utdøen av dem blandt folket, som
er i besittelse av de arveanlæg, som danner grundlaget for
vort religiøse, politiske og sociale liv, og disses erstatning
ved arveanlæg av mindre ædel karakter er den største fare,
som truer De Forenede Stater.«
(Henry Fairfield Osborn.)
Folkeopdragelsen er det vigtigste. Undervisning i hjemlig
historie, geografi, geologi, klimatiske forhold, næringsmid-
lernes enkleste økonomi og alt, som vedrører personlig
helse for sjæl og legeme. Den nye aand i den institu-
tion, som heter »American Museum of Natural Hi-
story« heter: etisk sans, social pliktfølelse, folke-
opdragelse.
(Fairfield Osborn. President of the Museum.)
*) Jeg minder om Marius Hægstads artikel: Germanske
spraak, Den Nord. Race Nr. 1.
Et slag mot den franske frase om Iikhet. »Arv og race-
prædisposition er sterkere og stabilere end omverden og
opdragelse«.
(Henry Fairfield Osborn i forord til Madison Grant’s bok.)
Racehygienikerne griper ind. »Kate levet med sin mand
og sine aandssvake barn i et skur 8x12 fot uten møbler
eller ovn. Hun var ute av stand til aa opgi hvor gammel
hun var eller hvor mange barn hun hadde hat. Men, sa
hun, »jeg har altid hat en mand«. Hendes bror levet ved
siden av hende, gift med en aandssvak kvinde. Han hadde
13 barn og 5 barnebarn. Der er tat skritt for aa forhindre
videre forøkelse av denne familie, som hadde gode betin-
gelser for med tiden aa kunne konkurere med Kalikak-
Juke-familien. Den siste, som ialt tæller 2820 kjendte indi-
vider. har kostet staten 2,516,685 dollars.
(E. I. C. Eugenics Review, Jan. 1922.)
Helsebevis før ekteskap. Det spanske parlament vi!
sansynligvis i den nærmeste fremtid behandle et forslag
fra den spanske regjering, om et nyt tillæg til egteskaps-
loven. Det vil sansynligvis ikke bli helseerklæring, men
lægeattest. (Eugenics Review, Jan. 1922.)
Arv og race. I Berlin blev der fundet 27 døvstumme
blandt 10,000 jøder, 6 av 10,000 protestanter og 3 av 10,000
katoliker. Blandt jøder er altsaa døvhet betydelig hyppigere
end blandt den øvrige befolkning.
(H. Gutzmann: »Die Vererbung von Sprachstorungen«.
»Archiv fur Rassen u. Gesellschafts Biologi«.)
Forsikring for fjerde barn. »For ikke aa skræmme unge
mødre fra aa ønske sig mange barn, bør der oprettes en
forsikring, som utbetaler forsikringssum ved fjerde og paa-
følgende barn. Forsikringen skal kunne tas mot forevisning
av attest om god helse og raceduelighet; og vel aa merke
helseattest baade for faren og for moren. For hvert barn
over de 3 første skal forsikringen utbetale en bestemt
ukentlig sum. (Maud Selborne i »Manchester Guardian«.)
Vesterlandenes undergang. »Ordet »ufrugtbarhet« be-
tegner verdensbymenneskets og hjernemenneskets hele
skjæbne. Den skjules ikke alene i den store kunsts, de store
tankesystemers utslukken. Men ogsaa helt materielt i barn-
løsheten og i de civiliserte befolkningslags løsriven fra
landet, som betyr racedød. Den vesteuropæiske kultur har
naaet sin mulighets grænser, den staar ved verdenstilvæ-
relsens vinter. Den vil kanske arbejde videre paa sin selv-
tilintetgjørelse et aarhundrede eller to. Saa vil den forsvinde
og gjøre plass for en anden ny kultur.«
(Osvald Spengler.)
Kurser for lands- og smaabylæger i forebyggende be-
handling av kjønssykdom. Det tyske seiskap til kjønssyk-
dommenes bekjæmpelse og riksutvalget for lægernes utdan-
nelse, kræver oprettelsen av kurser til oplæring for læger,
i forebyggelse, tidlig diagnose og behandling av kjønssyk-
dommene. I dette oprop heter det bl. a.: Da der ved kjøns-
sykdommenes voksende utbredelse paa landet og i smaa-
byerne ikke altid kan regnes med at enhver kjønssyk eller
for kjønssykdom mistænkt person straks kan søke en spe-
cialist, synes det paatrængende nødvendig aa gjøre hele
lægestanden bekjendt med den tidlige diagnostiks og den
tidlige behandlings metoder, saa at lægen kan være istand
til aa gjøre de nødvendige indgrep. Gjennemgaaelsen av
dette pensum tænkes utført i kurser paa ca. 12 timer, for-
delt paa nogen faa søndage. Undervisningen skal være gratis
og reiseomkostningerne erstattes, da kursenes fulde nytte
bare kan opnaaes ved at saa mange smaabylæger og lands-
læger som mulig tar del i dem.«
Forholdet mellem musikalsk begavelse og de penge,
som anvendes til musikalsk utdannelse. Det amerikanske
folk bruker hvert aar 4 gange saa mange penge for musi-
kalsk undervisning som for alle de offentlige skoler i landet
tilsammen, og næsten 3 gange saa meget som for samtlige
høiskoler og universiteter. Der betales henimot 40 millioner
dollars om aaret mere for den musikalske undervisning 1
dette bevislig ikke musikalske land, som for alle høiskoler,
professionelle skoler og universiteter tilsammen. Under
søkelser ved offentlige skoler, som nylig er gjort, viser klart,
at forholdet mellem musikalsk talent paa den ene
side og valget av den musikalske løpebane for et
barn paa den anden side, er meget litet.
(Professor Carl E. Seashore, State University of lowa.)