Det Nye Nord - 01.02.1922, Blaðsíða 12

Side 30
DET NYE NORD
Februar 1922
Grad maattet vige Pladsen for Hensynet til økonomisk
Gevinst eller partipolitisk Propaganda. En meget vig-
tig Faktor for Dagspressen er nu Reklamen.
Dens mægtige Udvikling danner naturligvis et tveægget
Sværd. Den har paa den ene Side muliggjort mangt
et journalistisk Fremskridt; men paa den anden Side
kræver den en Hensyntagen, der journalistisk set er
heltud forkastelig. Naar saaledes Stormagasinernes
Kæmpeannoncer efterhaanden dominerer Annonce-
budgettet hos de københavnske Dagblade, behøver
man ihvertfald næppe yderligere at begrunde det far-
lige i Situationen. Var det ikke en Opgave for et af
de store Dagblade at optage et Standardsystem for
Annoncer, saaledes at intet Firma kunde tegne mere
end én Annonce af en rimelig Størrelse? Herved vilde
en hel Række middelstore Firmaer kunne komme med
til rimelige Priser og uden at Deres Annoncer helt
forsvandt, saaledes som Tilfældet nu er. —
Hvad kræver jeg nu af den Avis, som det efterhaan-
den er bleven mig en Livsfornødenhed at læse daglig?
Ja, Spørgsmaalet er jo egentlig helt individuelt. Men
en Norm kan vel opsættes for en Del af Kravene.
Jeg kræver først og fremmest hurtige og paalidelige
Meddelelser om de virkelig betydende Foreteelser in-
denfor mit eget og fremmede Samfund. Det er Bi-
bringelsen af hele den positive Viden om Fore-
teelserne uden om mig, jeg som moderne Menneske
maa have daglig af Hensyn til min hele Virken,
der jo i saa høj Grad er afhængig heraf. Den positive
Efterretningstjeneste var Pressens første Opgave; den
vil ogsaa vedblive at være dens største. Thi i Kravet
om dennes Førerstilling indenfor et Dagblad kan sik-
kert Størsteparten af Læserne forenes. Men saa hører
ogsaa Enigheden op. Saa kommer vi nemlig til, hvad
jeg vil kalde Dagspressens anden og negative Del. Den
bestaar af Stof, der skal tilfredsstille Læsekredsens
Videbegærlighed om Brylluppers Pragtudfoldelser, om
fashionable Gæster, om Sportsbegivenheder, Skandaler,
Ulykker, Mord og lignende af Dagliglivets »krydrende
Æventyr«. Kravene til denne Del maa nødvendigvis
blive mangeartede. Og da det jo gælder om at tækkes
det størst mulige Publikum, indtager Dagbladenes ne-
gative Del en latterlig stor Plads. Ikke mindst i
Danmark.
Den tredie og sidste Del vil jeg kalde den kritiske.
Heri optages først og fremmest Anmeldelser af Teater-
forestillinger, Bøger, Kunstudstillinger etc. At Dag-
bladenes Opgave paa dette Omraade er stor og betyd-
ningsfuld er selvindlysende, idet de praktisk talt er de
eneste Steder, hvorfra Offentligheden bliver gjort be-
kendt med Foreteelserne indenfor de skønne Kunsters
Verden. Men efterhaanden har den kritiske Del ud-
videt sig mægtig. Den omfatter nemlig ogsaa Bladets
politiske, økonomiske og sociale Stof, der nu optager
en meget væsentlig Del af Pladsen. Kravene fra Læse-
kredsens Side til denne Del er egentlig vanskelig at
udforske. Her bliver det i Virkeligheden Redaktioner-
nes Sag at yde det tilfredsstillende. Her skal Ledel-
sens Dygtighed staa sin Prøve. Den kritiske Del kan
blive en velsignelsesrig Indsats i en Nations Liv, naar
den styres af en uafhængig, samvittighedsfuld og over-
legen Redaktion. Den kan imidlertid lettere blive til
en Svøbe, dersom Redaktionen er afhængig, svag og
smaatskaaren.
At træffe det rette Forhold mellem den positive, den
negative og den kritiske Del er en Kunst, der ikke er
mange Redaktioner beskaaren. Den danske Dagspresse
har egentlig intet Særpræg. Den er vel Typen paa et
hæderligt og vel udviklet System, der ikke paa noget
Omraade skaber det usædvanlige. Den har vidst at
optage i sig en passende Blanding af de store, uden-
landske Forbilleder. Dens Centrum er i udpræget
Grad Kjøbenhavn, hvilket giver sig Udslag i Hoved
stadspressens altbeherskende Stilling. Dette er naturlig
en Følge af den danske Hovedstads noget unaturlige
Størrelse og Betydning. (Barnet med det uforholds-
mæssig store Hoved). Nyhedsstoffet i de danske Dag-
blade er godt og i Regelen godt tilrettelagt. Paa dette
Omraade har Krigen dog haft en højst uheldig Ind-
flydelse, idet det synes, som om Redaktionerne stadig
agter at fylde den Plads, som Krigstelegrammerne
rettelig fik tildelt, med de nu langt færre og mindre
betydningsfulde »Verdenstelegrammer«, hvorved en
saadan Telegramside unægtelig faar et meget humo-
ristisk Anstrøg. Her kunde spares megen Plads, der-
som visse heltud meningsløse og til Trivialitet ens-
lydende (ja endog modstridende) Opsatser blev under-
kastet en blot nogenlunde omsorgsfuld Censur. Og
desuden vilde Læsekredsens udenrigspolitiske Opfat-
telse i høj Grad gavnes herved. Som Forsiden af et
dansk Dagblad nu fremtræder, er den i høj Grad egnet
til at vildlede i Stedet for til at retlede. Og medens
jeg er ved Pladsbesparelser, vil jeg pege paa den dan-
ske Presses Overskrifter, der efterhaanden antager
foruroligende Størrelser, der i Regelen ikke staar i
noget rimeligt Forhold til Betydningen af Linierne
under dem. Er saaledes den danske Presses Efterret-
ningstjeneste tilfredsstillende, savner den i en næsten
uhyggelig Grad overlegne udenrigspolitiske Medarbej-
dere. Ved Dr. Besthorns Død for nogen Tid si-
den, mistede den uimodsagt sin dygtigste Journalist
paa dette Omraade. Hans Form var ganske vist næ-
sten altid reffererende, men til Gengæld var hans Ar-
tikler basseret paa en virkelig solid Viden og yderst
velformede. En subjektiv udenrigspolitisk Journalist
af første Rang, der om jeg saa maa sige kunne danne
Skole, har Danmark ikke ejet i den sidste Menneske-
alder. Dr. L. V. B i r c k og Dr. K. A. Wieth-
Knudsen har præsteret ypperlige Ting, men dels
tillod deres Tid dem ikke helt at hellige sig det jour-
nalistiske Arbejde, der selvsagt kræver sin Mand
fuldtud, og dels virkede de altfor kort ved de re-
spektive Blade til at deres Gerning kunne sætte noget
varigt Præg.