Det Nye Nord - 01.07.1922, Blaðsíða 14

Side 132
DET NYE NORD
Juli 1922

KRIGS-csFREDS!
rrøKONOMi:
SEDDELBANKERNE OG VERDENSKRISEN.
11917 udgav den siden da saa kendte svenske
Nationaløkonom, Professor Gustaf Cassel en
Bog, som han kaldte »Dyrtid og Seddeloverflod«,
hvori han gav en udførlig Redegørelse for Sammen-
hængen imellem Prisstigningen, den store Seddelud-
stedelse og Valutakursen. For kort Tid siden udkom
en ny Bog af ham: »Verdens Pengevæsen siden 1914«,
som betegner en Videreførelse og Fuldstændiggørelse
af de Tanker, han udkastede i 1917.
Han paaviser deri, at Kursen paa et Lands Mønt
bestemmes af dens indenlandske Købekraft og dermed
af Landets Prisniveau. Naar Priserne stiger, forringes
Pengenes Værdi og dermed den Pris, som Udlandet
er villig til at give for Landets Penge, d. v. s. Valuta-
kursen. Denne Læresætning er ingenlunde ny; den
fremsattes endog af de gamle engelske Økonomer i
Midter af forrige Aarhundrede. Men dens Betydning
har ikke ret været forstaaet; man havde i den Periode,
hvor Guldet var Pengevæsenets Regulator, vænnet sig
til at forklare Valutakursernes Forandringer ved For-
holdet mellem Udbuddet og Efterspørgselen af Veksler
mellem Landene. Derved kom man ind paa at sige,
at Kursen afhang af Forholdet mellem Indførselen
og Udførselen (god eller daarlig Handelsbalance) og
den derved opstaaede Betalingsbalance.
Denne Teori, som under hele Krigen er blevet
brugt som Forklaring baade af Bankmænd og Øko-
nomer, bekæmper Professor Cassel paa det kraftigste
og giver gode Beviser for sine Paastande. Det er Pris-
niveauet, der er det centrale i Valutaspørgsmaalet;
enhver Forhøjelse af Prisniveauet resulterer i en
Valutaforringelse, og en Sænkning af Prisniveauet
medfører en Højnelse af Valutaen.
Det er Centralbankernes (de seddeludstedende
Bankers) Opgave at opretholde Pengenes Værdi, siger
Professor Cassel, og det erkendes villigt fra alle
Sider. Men hvad der ikke erkendes, er hans Paastand
om, at de ogsaa altid er i Stand til at gøre det, naar
de vil.
Under Krigen har Alverdens Seddelbanker forøget
deres Seddelmængde i et meget stort Omfang. Derved
er der skabt en kunstig Købekraft, som har drevet
alle Varepriser i Vejret. Seddelbankernes Direktører
har stadig nægtet, at den forøgede Seddelmængde
skulde være Aarsag til Prisstigningen; den er —
siger de — kun et Resultat af Stigningen, de høje
Varepriser krævede flere Omsætningsmidler. Og Bank-
mændene fandt et Bevis for denne Paastand i sta-
tistiske Beregninger, der viser, at Seddelmængden
først forøges, efter at Prisstigningen har fundet Sted.
Men det beviser intet; thi det er Bankernes store
Kreditydelser, der skaber den kunstige Købekraft i
Befolkningen, og den ydede Kredit behøver ikke
straks at medføre en forøget Seddelmængde, selv om
den ufravigelig senere vil gøre det. Derfor kan der
godt gaa nogen Tid imellem Prisstigningen og For-
øgelsen af Seddelmængden.
Den eneste Aarsag til Prisniveauets Stig-
ning er, udtaler Cassel, — og her er vi ved Hoved-
punktet i hans Fremstilling, — Seddelbankernes
forfejlede Politik; en Forøgelse af Betalingsmidler
maa altid medføre en Prisstigning, naar ikke Vare-
mængden samtidig forøges.
Naturligvis maa enhver Seddelbankdirektør afvise
Beskyldningen for at have afstedkommet et saadant
Samfundsonde, som Prisstigningen er; men Beskyld-
ningen kan kun afkræftes, naar det lykkes at vise,
at Prisstigningen skyldes andre Aarsager. »Det er
Prisstigningen i de omliggende Lande, der har med-
ført en Prisstigning her«, har man sagt; men det af-
viser Cassel og siger, at Prisstigning i eet Land kan
ikke forklare Stigningen i et andet; thi stiger Prisen
f. Eks. i Amerika, saa vurderes den amerikanske
Valuta blot saa meget lavere, og vi faar da Varerne
til den Pris, vi er vant til. — »Stigningen skyldes
den almindelige Vareknaphed«, har man ogsaa sagt.
Det kunde maaske bruges som et Argument for Pris-
stigningen under Krigen, men hvorledes da forklare
den stærke Stigning i 1919, da vore Lagre jo dog
var fyldte, som aldrig før? Nej, Varemangel kan ikke
retfærdiggøre nogen almindelig Prisstigning; for naar
det truer med Varemangel, er det Seddelbankens Pligt
at sørge for, at Betalingsmidlerne indskrænkes i
samme Grad.
Bogen indeholder en Omtale af en meget ejendom-
melig Episode i Sverrigs Bankhistorie. I Begyndelsen
af 1920 advarede flere svenske Nationaløkonomer
Riksbanken mod at fortsætte med den store Ydelse
af Kredit, der stadig forringede den svenske Krones
Værdi; men Riksbanken gjorde ingen Forandring i
sin Kreditpolitik. Da gjorde Professor Heckscher et
Forsøg paa at tvinge den til en fornuftigere Politik;
han rettede en offentlig Henvendelse »til det svenske
Folk«, hvori han opfordrede til, at man skulde præ-
sentere sine Sedler i Banken og forlange dem indløst
med Guld, som den ved Lov var forpligtet til. Op-
fordringen fulgtes af mange; men man opnaaede kun,
at Bankens Ledelse gik til Regeringen med Anmod-
ning om Fritagelse for Indløsningspligten — og de
fik den. Denne Indløsningspligt var i Virkeligheden
den eneste Garanti, Befolkningen havde for, at Riks-
banken gjorde sin Pligt at opretholde Kronens Værdi,
og i det Øjeblik, da Garantien skulde til at virke,
blev den ophævet.
Det interessanteste Afsnit af Bogen er det sidste
Kapitel, der omhandler Stabiliseringsproblemet. For-
fatteren fremhæver deri, at det eneste Middel til at
naa frem til normale Forhold i Handelen mellem
Landene og i de enkelte Landes Erhvervsliv er en
Stabilisering af det øjeblikkelige Prisniveau. Der er
ingen Grund til at arbejde paa at naa ned til det
Prisniveau, som fandtes før Krigen; en Sænkning af
Prisniveauet medfører kun svære Kriser for Erhvervs-
livet, og der opnaas intet derved. Det maa nu være
enhver Seddelbanks Pligt at stabilisere det Prisniveau,
som er naaet, — og de har Midlerne i Hænde dertil,
blot Forstaaelsen deraf og Viljen til at gøre det er
til Stede.
Til de Folk, som raaber paa, at man ikke kan
gribe ind i »Kræfternes frie Spil«, men maa lade
Udviklingen gaa sin Gang, siger Professor Cassel i
Slutningen af sin Bog: »Man paavirker altid Udvik-
lingen paa en eller anden Maade. Hvorfor skal man
kalde den Paavirkning naturlig, der er daarlig gennem-
tænkt eller dikteret af skadelige politiske Indflydelser,
men kalde den for kunstig, som er et Led i et plan-
mæssigt Arbejde for en rationel Løsning af Valuta-
spørgsmaalet?«
Enevold Sørensen.