Málfríður - 15.09.2003, Síða 22

Hér er gerð grein fyrir cand. mag.-ritgerð
minni við Kaupmannahafnarháskóla, vorið
2001. Ritgerðin er skrifuð innan fagsviðsins
danska sem annað og erlent mál og fjallar um
rannsókn mína á ritunarferli fjögurra mennt-
skæhnga, með sérstakri áherslu á hlé og leið-
réttingar. Við rannsóknina var notað tölvufor-
ritið ScriptLog Pro sem tekur allt ritunarferhð
upp (ahar lyklaborðsaðgerðir) og gefur því
mikið magn upplýsinga til úrvinnslu. Þessi að-
ferð til gagnasöfnunar hefur ekki mikið verið
notuð áður og veitir spennandi innsýn í sjálft
ritunarferlið.
Skriveprocessen — bag kulisserne
Björg Hilmarsdóttir
dönskukennari við
Tœkniháskóla Islands.
Formálet med
specialet var et
forsog pá at
give et indblik i
skrive-
produktionen,
fra proces til
produkt hos
fornævnte
elever, med
henblik pá on-
line aktiviteter.
22
Indledning
Jeg vil i fölgende artikel g0re rede for min
undersögelse, som ligger til grundlag for
mit speciale i dansk pá Kobenhavns Uni-
versitet i april 2001. I mit studium havde
jeg lagt speciel vægt pá fagomrádet „dansk
som andet- og fremmedsprog“, og derfra
stammer min interesse for forskning af
sprogtilegnelse. Specialets titel er Fra proces
til produkt — En analyse af skriveproduktio-
nen hosfire islandske gymnasieelever med sœr-
ligt henblik pd pauser og rettelser. Jeg vil und-
erstrege, at i en artikel som denne, er det
ikke muligt at give en nojagtig gennem-
gang af hele specialet, sá jeg er blevet nodt
til at udvælge bestemte emner fra det. Det
er derfor ikke muligt at komme ind pá teo-
rier om skrivning, selv om det ville være
det mest idéelle.
Formálet med specialet var et forsog
pá at give et indblik i skriveproduk-
tionen, fra proces til produkt hos
fornævnte elever, med henblik pá on-line
aktiviteter. Jeg var interesseret i at vide,
hvad der tilsyneladende karakteriserede
deres skrivning pá dansk, specielt hvornár
de sá ud til at stode pá problemer. Jeg
stillede et overordnet sporgsmál som var
styrende for min analyse: Hvad karakterise-
rer islandske elevers produktion af skriftligt
dansk? Jeg fokuserede pá selve skrive-
processen, og hvad der skete imens
eleverne sad og skrev.Til dette formál valgte
jeg en kognitiv synsvinkel. Den har sine
rodder i psykologi og psykolingvistik, hvor
man betragtet sprogtilegnelse, herunder
tilegnelse af skriftlig kompetence, som
tilegnelse af en bestemt færdighed (skill)
(McLaughlin 1987). Men da omrádet
er stort og rummer mange delomráder,
valgte jeg nogle bestemte elementer,
som jeg syntes var interessante, og udfra
dem stillede jeg et par undersporgsmál:
1. Hvad kan elevernes pauser sige om proces-
sen?
2. Hvad retter eleverne — og hvornar under
processen?
For at kunne besvare disse sporgsmál har
jeg foretaget en undersogelse, hvor jeg
báde har indsamlet datamateriale og ana-
lyseret det. Jeg indsamlede skriftlige opga-
ver fra 11 gymnasieelever et par gange i
lobet af ét semester (forár 2000). Disse
skriveopgaver blev sá analyseret med hen-
syn til de opstillede sporgsmál. Forudsæt-
ningen for at elevteksterne kunne ana-
lyseres med henblik pá produktions-
processen var, at eleverne skrev deres
tekster pá computer. Derved blev det
muligt at „optage“ deres arbejde i flere
versioner. Fire informanter1 blev valgt ud
fra de data,jeg havde indsamlet fra de 11
informanter. Mit sigte var at analysere in-
formanter, der kunne siges at være pá for-
skellige kompetenceniveauer i deres
skrivning. Ud fra antallet af fejl og en
vurdering af sprogbrugen i informan-
ternes forste opgave, valgte jeg sá pá den
ene side to der sá ud til at være de mindst
kompetente og to der sá ud til at være de
mest kompetente af de 11 informanter.
Der gik omkring to máneder mellem op-
gave 1 og opgave 2.
Jeg vil, inden jeg gár videre, forklare
min anvendelse af ordet proces. I under-
visningssammenhæng taler man gerne om
procesorienteret skrivning. Her bhver or-
1 Jeg anvender ordene informant, lorner og elev for
de i sprogtilegnelsen involverede individer. Elev
bruges, nár der lægges vægt pá undervisning o'g
undervisningssammenhæng, lorner bruges, nár
selve indlæringen og/eller tilegnelsen stár i cent-
rum, og informant bruges, nár der lægges vægt pá
outputtet, dvs. det sprog, som bhver produceret i
en bestemt situation, som & en undersogelse.