Málfríður - 15.09.2003, Qupperneq 24

Analyse af ret-
telser er et for-
holdsvis nyt
omráde, og
karakteriseres
báde af en stadig
udvikling
angáende frem-
gangsmáde og
udforelse, og i
overensstemmel-
se hertil mang-
lende under-
sogelsesresulta-
ter.
24
hvor han/hun fx beskæftiger sig med sel-
ve skrivesituationen, og benytter sig af sá
vidt almen viden som viden om tekstens
indhold og opbygning, og han/hun arbej-
der pá lokalt niveau, hvor der fx arbejdes
med ordforrád og sprogets overfla-
destrukturer (jf. fig. 1) (Hoel 1990). Gár
man over til skrivning pá andet- og
fremmedsprog, ser den, i det store og hele,
ud til at foregá ligesom modersmáls-
skrivning, hvad angár evner til at kom-
ponere et skriftligt produkt med hensyn
til indhold og opbygning. Men ud over
denne færdighed er L2-skribenter2 bun-
det af deres sproglige kompetence i det
nye sprog.
1. Skrivesituationen; skrivningens omgivelser,
formál, modtagersituation osv.
2. Viden om tekstens indhold
3. Viden om genrer og teksttyper
4. Viden om tekstopbygning
5. Viden om syntaks
6. Ordforrád, herunder retskrivning og tegn-
sætning.
Figur í: Skriftlig produktion —fra det globale til det lokale (Hoel 1990, min oversœttelse)
Hvad kan pauser sige om proces-
sen?
En pause i produktionen betyder at lorne-
ren af en eller anden grund er gáet i stá og
má tænke for at komme videre. Pauser
vidner om kognitivt arbejde, som gár ud
pá problemlosning og/eller planlægning,
og samtidig kan de være tegn pá mang-
lende fluency. Elementer i sprogbrugen,
som ikke er automatiserede, kræver kog-
nitiv bearbejdning og dermed tid. Oplys-
ninger om pauser kan derfor udgore vig-
tige ressourcer for analyse af skriveproces-
sen. Placering af pauser kan pá den máde
fortælle præcis, hvor i produktionen
skribenten bliver nodt til at tænke.
Pausernes varighed kan i forlængelse der-
af give udtryk for, hvor megen tid skriben-
ten bruger pá disse tanker. Ud fra dette
kunne man tillade sig at gore sig over-
vejelser om hvor svær deres sproglige be-
arbejdning ser ud til at være, hvad den gár
ud pá, og hvad der ser ud til at være til-
egnet og hvad ikke.
Jeg har analyseret informanternes
samtlige pauser, af to sekunders varighed
og opefter, med henblik pá deres placering,
hvor jeg groft sagt brugte kategorierne
„pauser uden for sætningen“ og “pauser
inden for sætningen“og derudfra deres an-
tal og varighed (Matsuhashi 1987). Der er
de fællestræk, at alle informanterne ser ud
til at bruge omkring halvdelen af deres
samlede produktionstid pá pauser, eller i
hvert fald til ikke-produktiv aktivitet. Ud
fra denne analyse er jeg endvidere náet
frem til det resultat, at de skribenter, der
mangler L2-kompetence, er mere tilbo-
jelige til at lave brud inden for sætningen i
deres produktion. De laver báde flest
pauser og bruger den storste del af deres
„pausetid" inden for sætningen. De mere
kompetente skribenter laver ogsá oftest
pauser inden for sætningen, men den
storste del af deres „pausetid" foregár uden
for sætningen (mellem sætninger). Det
betyder, at de pauser, informanterne laver
mellem sætninger, som regel er af længere
varighed end dem, der er placeret inden
for sætningen. Her kan man tillade sig at
formode, at de uden for sætningen Hg-
gende pauser muligvis har mere med glob-
al planlægning at gore, og omvendt, at de
inden for sætningen hggende pauser mere
har med overfladestrukturer at gore.
Hvad kan rettelser sige om
processen?
Analyse af rettelser er et forholdsvis nyt
omráde, og karakteriseres báde af en stadig
udvikling angáende fremgangsmáde og
udforelse, og i overensstemmelse hertil
manglende undersogelsesresultater. Man
har kunnet konstatere, báde med hensyn
til Ll- og L2-skribenter, at de i al al-
2 Begrebet L2 (Language 2) bruges om andet-
eller fremmedsprog og tilsvarende bruges L1 for
modersmál.