Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1967, Síða 15

XIII
af Eiríks saga rauða1) et muligt bevis pá, at hánd-
skriftet allerede inden 1600 hcirte til pá Skálliolt, idet
han nævner, at Sigurður Stefánsson, som var rektor
her 1593-94, har udfærdiget et kort over Gronland2),
hvorpá han med Eiríks saga rauða som kilde nævner
stednavnene »Heriolfsnes« og »Huidserk«. Det sidste
er en fejl for Bláserkr, men den samme forveksling
findes i sagaen i 557, der sáledes kan have været
Sigurður Stefánssons forlæg.
En ortografisk beskrivelse af hándskriftet findes i
Þjalar Jóns saga(,) Dámusta saga door Louisa Fred-
rika Tan-Haverhorst 1939 pp. clxxiii-clxxx. Tan-
Haverhorst regner uden nærmere begrundelse med, at
hándskriftet er skrevet med forskellige hænder. I ind-
ledningen til sin faksimileudgave af AM 557 imode-
gár Dag Strömbáck dette, idet han efter en under-
sogelse af tilsyneladende forskellige blade anser det
for muligt, at hele hándskriftet kan være skrevet med
samme hánd. I Hrafns saga kunne bl. 22v og 23r evt.
være skrevet med en anden hánd end bl. 23v-27r,
men bortset fra en forskel i skriftens storrelse er
der ingen afvigelser mellem de págældende sider.
AM 652 n, 4to (B2) er et papirhándskrift fra forste
halvdel af det 17. árh., der kun indeholder Björn
Jónssons afskrift af Hrafns saga efter B1 (bl. lr-22r).
Et par linier pá bl. 3v, en del af bl. 12r og 13r og
hele bl. 16v er skrevet af en anden hánd. Pá en foran
indsat seddel har Árni Magnússon skrevet en liste pá
11 hándskrifter, der formodentlig har været hæftet i
et bind. Hrafns saga er nummer fem, og som nummer
J) Eiríks Saga Rauða v. Gustav Storm, Kbhn. 1891, pp.vi-vn.
2) Aftrykt i Aarboger for Nordisk Oldkyndighed og Historie
1887, p. 320.