Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1967, Qupperneq 24

XXII
3.17
4.1-2
7.6
15.8-9
St I 298.8
St I 308.13
47.22-23
48.3
50.6
53.26
56.20
56.22
56.28
57.1
57.18
steinn-klædi (steint klædi o: Glands-Dug)
hæs-festar-tönn (Hugge-Tanden)
kýnia-mein (Beenskade, Edder, Udslet, Býlder,
Spedalskhed ete)
heit-rammr, i marg.: vant til at holde sine Ord
vættir (hver vætt er 5 L77 dansk Vægt)
á heý-teig (paa en Hoe Eng 900 □ Favne stor)
mér sýnist sva sem vid munum ei upp-næmir
(mig týkker naar vi toe Frænder ere enige en
eeneste Hovding ei saa let skal faae Bugt med os)
frændur vera
hvarf til hans (embrasseerte ham)
halflitann (tofarvet)
vidudu (bare sammen Træe eller Veed)
bús-gagni (Indboe med Kar og Redskaber)
NB »med búnadi« Udsýning; eller gjennemvirket
med Guld, Solv og Silke
slopp-kýrtil (Messesærk)
mætti ei, i marg.: var uværdig til
vist-heimili (Opholdsstæd) víst
Henvisninger til moderne islandske sprogformer
forekommer flere gange, f. eks.: »læknar (hodie lækn-
irar o: Saarlæger)« (1.17); »almáttkann (hódíe al-
máttugann)« (5.3); »manni (hodie manna)« (12.7);
»hafda (hodie hafdi)« (41.3); »sé (hodie séu)« (53.23).
Af »nockura (hodie nockuria)« (6.24) ses, at Wium
har bojet dette pronomen, som det ifolge Rasmus
Rask (se Bibliotheca Arnamagnæana XX p. 298)
bojedes pá 0stlandet, den landsdel som Wium var
fra, jfr. »Valþiófsstödum (i Fliótsdal, hvor jeg er op-
födt)« (9.19). Ligeledes anfores et mere moderne is-
landsk udtryk for adskillige ord i sagaen:
3.15 innsigla (hodie forsigla)
3.23 rosm-hvalr (hodie rostúngr a: Hvalros)
3.24 særa (hodie skutla af skutull o: en Harpun)
7.18 vit-feing (hodie vit-fýrríng o: Raserie)
8.6 fram-kominn (hodie at fram kominn o: næsten
dod)