Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1967, Blaðsíða 27

XXV
li0ggvinn, ok lukum vier þar sogunne af Rafne Svein-
biarnarsyne, ok hanz dygdumm, dauda ok afgange«.
426 gár tilbage til B2 og kan være en direkte afskrift
heraf; det er da den eneste, der er bevaret. Alle
væsentlige afvigelser fra B1 i B2 (se ovf.) genfindes i
426. Overskrift, marginalier og kapitelinddeling er
ens i de to hándskrifter, blot er kapitlerne i 426
nummererede 1-16. Stroferne i dette hándskrift er
ligeledes markeret ved marginalier, men desuden i
selve teksten ved særlig stor og kraftig skrift.
Bl. 295v og 297v findes senere tilskrevne kronolo-
giske marginalnoter, formodentlig indfort af Magnús
Jónssons datterson, Magnús Snæbjarnarson, da han
afskrev Hrafns saga (AM 1008, 4to, se ndfr.). Denne
har desuden i anden halvdel af sagaen foretaget en
række rettelser og tilfojelser efter et hándskrift af
Sturlunga saga, hvori dette stykke af Hrafns saga er
optaget i en noget forkortet, men selvstændig ver-
sion, der dog slutter sig nærmest til A-redaktionen
(jfr. ndfr. p. xlii).
F. eks. er flg. rettet:
57.12 giora, -)- til þeirrar syknu er Þordur villde være
(St I 316.1-2)
58.3-4 einumm hálfumm mánude > hinumm n§sta hálfumm
mánude (St I 316.18-19)
59.2 vered > farid med Þorv(alldi) (St I 317.18)
Det vides ikke, hvornár hándskriftet er blevet ind-
lemmet i Den arnamagnæanske samling. Ifolge
KálKatAM nævnes det »i en gammel fortegnelse
(horende til den ældste additament-katalog)«. Heri
stod, at hándskriftet blev »opleveret fra Magnæi
stervboe«, hvilket vel má betyde, at Árni Magnússon
har haft det til láns, men at det efter hans dod er
blevet returneret til Island.