Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1967, Side 37

XXXV
tidspunkt, da B2 befandt sig i Kebenhavn. Da 29
ikke har nogen varianter tilfælles med de ovrige
hándskrifter, der stammer fra B2, má det forudsætte
en anden tabt afskrift af B2 end 560 og 32.
29 er skrevet med samme hánd som den del af
Rask 27, der ifolge en meddelelse fra Rasmus Rask
er skrevet af Magnús Snæbjarnarson (1705-83). Sidst-
nævnte har sáledes skrevet sável 1008 som 29 og har
i begge hándskrifter indfort læsemáder fra afvigende
versioner af Hrafns saga, i 1008 som nævnt fra Sturl-
unga saga og i 29 fra A-redaktionen. Foruden vari-
anterne der, som det var tilfældet i 1008, især kon-
centrerer sig om navne, strofer og uklare punkter i
forlæggets tekst, findes i 29 tilsat A-redaktionens
særlige afslutningskapitel, livori Hrafns efterkommere
opregnes.
A-varianter i 29 er f. eks. (B2] 29 +A):
35.13 Þörv(allds)] + vid sig i þvi sinni (MRD 216.5)
52.6 Kolason] Kalason (MRD 231.16)
54.14 mann] prest (MRD 233.12)
Afskriften af Hrafns saga er bl. 260r dateret »þann
21 December 1769«. Hándskriftet erhvervedes af
Rasmus Rask, formentlig da han var pá Island 1813-
15, og med hans hánd er der indfort enkelte rettelser
i Hrafns saga. Efter Rasks dod indlemmedes hánd-
skriftet i Den arnamagnæanske samling 1833.
Pct'pp. 4to, 81 (Kungl. Bibl., Stockholm) indeholder
Hrafns saga som den sidste af fem sagaer. Der er
ingen gennemfort paginering i hándskriftet. Den for-
ste del af sagaen (udg. 1.1-20.7, Mýrar) mangler, den
ovrige optager 20 blade. Til den manglende del er
afsat seks et halvt blad i slutningen af det foregáende
læg, der indeholder det sidste af Hœnsa-Þóris saga.