Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.06.1967, Síða 38

XXXVI
Da denne ifnlge dateringen (se ndf.) ferst er skrevet
1779, og Hrafns saga er skrevet 1771, kan de tomme
blade ikke være blevet reserveret ved afskrivningen,
og lakunen stammer sáledes ikke fra forlægget. Den
forste del af sagaen er uden tvivl blevet skrevet
samtidig med den ovrige, men er blevet beskadiget
eller er gáet tabt, sáledes at den har skullet skrives
om, hvilket imidlertid aldrig er blevet gjort.
81 er en afskrift af 29. Fælles læsemáder i de to
hándskrifter er f. eks. flg. (B2] 29 + 81):
22.28-23.1 og hafdi hann med sier nockura vetur / og var
til hans] -j-
25.25 Thomas] + Ragneidarson
28.12 skýr] skyn
32.14 filgdar] vistar
34.14 frietti] spyr þat
50.20 aptann] dag
Ogsá A-redaktionens afsluttende genealogi, der var
tilfojet i 29, genfindes i 81.
Ved afslutningen af Hrafns saga stár »þann 6. De-
cembr. 1771«. Sagaen er skrevet med samme hánd
som hándskriftets stk. 2, Eyrbyggja saga, og forste
del af dets stk. 3, Laxdoela saga. Under Eyrbyggja
saga stár »ad Bafnseyre vid Arnarfeord þann 31.
Mart. 1772« underskrevet »ZJonsson«. Skriveren er
student Zakarías Jónsson (c. 1750-74). Han var son
af Jón Bjarnason (1721-85), præst pá Rafnseyri, der
utvivlsomt har skrevet en anden del af hándskriftet,
nemlig sidste del af Laxdœla samt hándskriftets
stk. 4, Hœnsa-Þóris saga. Under den sidste stár
»Skrifud a HE af J.B. og endud d. 23. Jan: 1779«.
Det vides ikke, hvornár hándskriftet er kommet til
Sverige. Det har tilhort juveleren Christian Hammer
(1818-1905), hvis exlibris stadig findes pá bindets
inderside. Hammers bibliotek solgtes pá auktion i