Nordens Aarbog - 01.06.1921, Side 37
SVERIGESREJSEN 1920
nu forlængst en indarbeidet verdensartikkel og talrike smaa og
store specialmaskiner i jern< og staalindustrien vidner overalt
om svensk snille og opfindertalent. I det store jern* og valse*
verk ved Domnarvet motte vi en bedrift av amerikanske
dimensioner og med valseverksaken hjemme i frisk erindring
fremkaldte denne storbedrift visse reflektioner. Men endnu
mer amerikansk, i vekst som i organisation og utstyr, syntes
mig Svenska Kullagerfabriken i Göteborg. Dette foretagende,
hvis arbeidsfelt er hele verden og hvis}kapital siden en be*
skeden start i 1907 nu er oppe i ca. 100 millioner, kan vel i
utvikling lete efter sit sidestykke i Norden. Her er det igjen
«svenska staalet» ved siden av svensk teknik og precisions*
arbeide som forer an.
Om reisen gik hurtig, hadde jeg intet sted folelsen herav
som i Uppsala. Til den gamle og interessante kulturby kom
vi kl. 10 om formiddagen og hadde indtil avreisen kl. 245 precis,
folgende program foran os: Kl. 10—1 besok ved Linneanska
trádgárden, domkirken, universitetet, biblioteket og slottet. Kl. 1
lunch paa Flustret git av borgere i Uppsala. Det er vel unod*
vendig at si at besoket i byen desværre blev hoist overfladisk.
Efter et kort ophold i Linnés have tok den ærværdige og paa
svensk og nordisk historie saa rike domkirke os i den grad
fangen, at resten av programmet ufortjent fik lide forsommeh
sens tort. Under den sisste del av domkirkebesoket overtok
dertil erkebiskop Söderblom selv ciceroneskapet og det tor
vel være at tiden under denne personlighets ledelse lop endnu
lettere fra os. Paa universitetet fik rektor Quentzel bare nogen
minutter og endnu værre gik det i det vældige universitets*
bibliotek «Carolina Rediviva», hvis 4—500 000 bind vi fik
noiagtig 5 minutter til at beskue. Det maa indrommes at
denne tid var utilstrækkelig selv for journalister, men ikke
destomindre læste jeg senere en temmelig omstændelig omtale
av biblioteket i et reisebrev fra en av færdens deltagere, hvilket
viser, at tiden blev benyttet godt. For dog at vise os nogen
av de kostelige bokskatter, biblioteket eier, forte bibliotekaren
os straks til den storste av dem alle, solvbiblen, «Codex
Argenteus», erkebiskop Ulfilas oversættelse til gotisk av deler
27