Nordens Aarbog - 01.06.1921, Page 53

NORDISK FÆLLESLOVGIVNING
af Overensstemmelse mellem de tre Landes Regler; de indbyr*
des Afvigelser er kun faa og uvæsentlige. Loven handler om
Kob og Salg i Almindelighed og faar navnlig Betydning for
Handelskob. Derimod gælder den ikke Kob af fast Ejendom.
Dens Regler er udelukkende deklaratoríske d. v. s. de skal kun
gælde, forsaavidt ikke andet er aftalt mellem Parterne. De
slutter sig meget nær til gældende Ret og der er, som det
hedder i Betænkningen, «i storst mulig Omfang taget Hensyn
txl, hvad man maa antage for at være den almindelige mer*
kantile Opfattelse eller den raadende Handelsbrug i de nor=
diske Lande». Saa speciel denne Lov kunde tage sig ud, var
med den i Virkeligheden Begyndelsen gjort til en fælles nor*
disk Civilret.
Det varede som sagt heller ikke mange Aar, for Arbejdet
gjenoptoges. Skont Sverige ubestridelig var det Land, der ved
Begivenhederne i 1905 havde lidt de smerteligste Skuffelser,
viste Sveriges ledende Mænd ikke blot den Gang men ogsaa
senere, at de forstod deres Tid og var i Pagt med Udviklingen,
idet de vidste at udnytte de Faktorer, der kunde virke sam*
lende for det hele Norden og derved fremmende for dets
enkelte Lande. En saadan Faktor var indenfor sit beskedne
upaaagtede Omraade den nordiske Fælleslovgivning. I 1909
udsendte den svenske Regering da paany en Indbydelse til
sine to nordiske Naboer til ikke blot at fortsætte det med
Kobeloven paabegyndte og dengang allerede projekterede
Arbejde paa Obligationsrettens Omraade men ogsaa til at ud*
strække dette til en anden hidtil ikke berort Side af Civilretten,
nemlig Familieretten. Der afholdtes nu i denne Anledning en
Konference i Stockholm mellem Jurister fra alle tre Lande. At
Arbejdet paa en fællesnordisk Lovgivning burde fortsættes,
var der ingen Uenighed om, ikke heller var der Tvivl om, at
fflan burde gaa videre i det paabegyndte Arbejde paa Obli*
gationsretten. Derimod kom nogen Betænkelighed til Orde
med Hensyn til, om man burde indlade sig paa Familieretten.
Man nærede Frygt for, at Samarbejdet skulde forlofte sig paa
denne Opgave og derved i det Hele komme i Miskredit til
Skade for Arbejdet paa de Omraader, hvor det havde vist sig
43