Nordens Aarbog - 01.06.1921, Page 201

RÁSTOFLANDENES MONOPOLPOLITIK
fale en skarp prisnedgang. Fnlgende rávarer stod i slutningen
av december 1920 i Amerikas Forenede Stater, en av de vig*
tigste rávarekilder og samtidig et av de vigtigste markeder, oms
trent pá prisniváet fra for krigen: Fluder, kobber, gummi,
bomull, sukker, bly og zink. Gummi notertes endog knapt
halvdelen over prisen ved krigens utbrud i Europa; dette
skriver sig fra specielle forhold for denne artikel.
Det mest bemerkelsesværdige turde være den allersidste tids
prisfald pá kul, hvilket fortjener at belyses med nogen ord.
Dette prisfald skyldes delvis den almindelige depression og
den derav forársakede mindre eftersporsel; i likesaa sterk grad
turde dog prisfaldet skyldes okning i produktionen. — Kub
importlandenes totalbehov beregnes for krigen til ca. 160
millioner ton. Herav bidrog England med 74 millioner ton,
Tyskland med 35 millioner ton og Amerikas Forenede Stater
med 22 millioner ton. Det vil nu være av interesse at se hvor=
ledes utviklingen har artet sig for disse tre eksportlands ved=
kommende. Englands eksport til de ovrige land i Europa
utgjorde for krigen vel 50 millioner ton. Den var om man
lægger forholdene i forste halvár 1920 til grund, sunket til
omtrent halvparten. Herved er dog det vigtige forhold at bes
merke at Vesteuropa og landene ved Middelhavet fremdeles
fik ikke synderlig mindre end for krigen, mens eksporten til
landene omkring Nordsjoen var gát ned til mindre end en
fjerdedel. — Tyskland har helt ophort som leverandor av kul
til de tidligere neutrale stater, hvad der har bragt disse i en
særdeles vanskelig stilling og sterkt bidradd til Englands domis
nerende monopolstilling i den sidste tid. Tyskland vil ogsá
fremdeles for en lang árrække være sáledes overbelastet med
sine kulleveranseforpliktelser til de tidligere ententeland, Frank?
rike, Belgien og Italien, at det ikke for de tidligere neutrale
vil bli at regne pá nogen leveranser fra Tyskland. Indirekte har
den i Tyskland stedfundne okning av produktionen dog alle<
rede bidradd til at lette situationen for de kulimporterende land.
Den nuværende brytningsskala i Tyskland for stenkul svarer
til nær 75 % av fredsproduktionen, dertil kommer at Tyskland
i 1920 har brutt 20 millioner ton mere brunkul end for krigen.
191