Nordens Aarbog - 01.06.1921, Síða 203

RÁSTOFLANDENES MONOPOLPOLITIK
omkring 50 sh., endskjont den til sine tider har været haiere.
Antagelig bor man ikke være mere optimistisk end at man
regner med en overpris i nogen tid fremover, av 20 á 30 kro?
ner pr. ton1) sáfremt det da ikke skulde lykkes ved foranstalt*
ninger som træffes fra de lands side, som ikke er interessert i
monopolpolitikken, at beseire denne differentieringspolitik helt
og holdent, hvorom nærmere nedenfor.
Det bemerkelsesværdige prisfald som nu har sat ind og som
dels skyldes at kjopekraften har svigtet, dels at produktionen
har aket, kan sáledes muligens bli redningen fra monopolpolb
tikken. Nár eftersporslen svigter og priserne falder, merkes
dette forholdsvis hurtig i de rástofproduserende land. Produ*
senterne er betænkelige ved at sælge til de reduserte priser, lag*
rene svulmer op, financiering av dem blir efterhánden vanske*
ligere. Pá denne máte opstár den situation hvor sælgerens til*
bakeholdenhet svigter. Der má sælges til sterkt reduserte priser.
Dette er tidsomstændigheter som er hoist ugunstig for en mono*
polpolitik. Denne turde overhodet aldrig være blit sat iverk
for rávarer som kautschuk, huder, visse tekstilstoffer, flere mab
mer som til eksempel svovlkis. Disse rámaterialer som i og
for sig er sá vigtige at de under for produsenterne gunstige
markedsforhold vilde ha været mest nærliggende for monopob
politik har nu ikke kunnet benyttes for denne, og det er mulig
at en monopolpolitik ogsá vil bli umuliggjort for de ovrige
rástoffer som like indtil det sidste har været sterkt efterspurt
og i hoi pris. Det er forholdsvis sjelden at et land alene sit«
ter inde med monopol for en viss artikkel, i reglen vil det
være 2 á 3 vigtigere produktionsland. Under en hoikonjunks
tur vil disse helt av sig selv og uten vanskeligheter samarbeide
om utnyttelsen av monopolet. Under faldende konjunkturer
varer det ikke sá særdeles længe for konkuransen mellem rástof*
staterne, selv om det kun er 2 av dem, gjor sig sterkt folbar.
Et eksempel blandt flere pá at produsentlandene trækker sig
»)
For oieblikket er eksportprisene sunket sá meget at de ikke ligger nævne*
værdig over hjemmemarkedspriserne. Man tor dog neppe regne med
at dette forhold, som skyldes specielle ársaker, vil vedvare.
13
193