Nordens Aarbog - 01.06.1921, Blaðsíða 253

NORGE I 1920
Aaret 1920 bragte nemlig den definitive avslutning paa den hoií
konjunktur som satte ind nogen maaneder efter verdenskrigens
slut. Det er fastslaaet at verdenskonjunkturene allerede i aarets
forste kvartal vaklet, men forskjellige forhold gjorde at man i
Norge ikke merket noget til nedgangen for i aarets 2. halvdel.
Billedet av Norges okonomiske liv falder saaledes i tre dele, den
forste karakteriseret av glimrende konjunkturer i et tidsrum der stræks
ker sig gjennem 6—7 maaneder, den anden og kortere hvor strom?
men vender, og den tredje, som satte et markeret præg paa aarets
trejfir esidste maaneder hvor nedgangen skjot en akcelererende fart.
Disse tre perioder trær klart frem i den almindelige handels*
omsætning i aarets lop. Aaret begyndte med livlig omsætning
hos grossister og detaljister. Priserne steg, publikums kjopelyst
og kjapeevne var upaaklagelig, varerne strammet ind til landet i
mængder, som vor ekonomiske historie sjelden eller aldrig har vist
sidestykke til. Den uavbrutte stigning som fundet sted i valuta^
kursene gjorde at importartiklene stadig faldt dyrere med det re«
sultat at publikums kjopelyst blev yderligere stimuleret. Forbruket
var abnormt stort. Utpaa sensommeren indtraadte en reaktion.
Man kunde merke de forste tegn til en svigtende kjopeevne og
til en begyndende forsigtighet. Pengene sat ikke saa lest som for,
og den livlige handelsomsætning begyndte at gaa ned.
Tiltrods for nogen stigning i exporten, som blev stimulert av
vor ugunstige valuta, var dog landets handelsbalance overordentlig
ugunstig. Mens importen i sidste fredsaar (1913) utgjorde 552
millioner og exporten 392 (underskud 160) var tallene i 1919
rundt 918 og 297 miliioner (621 i underskud) og i de fem farste
maaneder av 1920: 1 124 millioner importert og 501 eksportert,
d. v. s. et underskud av 623 millioner kroner paa 5 maaneder.
Dette avspeilet sig naturlig i valutamiséren som særlig i host*
maanederne var sterkt utpræget og — som nævnt — giorde alle
vore indkjop i utlandet overordentlig kostbare.
Netop paa det tidspunkt, da alle tegn pekte i retning av syns
kende konjunkturer, blev foreningen «Mindsket Forbruk». (M. F.)
dannet under en særdeles stor tilslutning. Næringslivets mænd,
hadde sat sig i spidsen for denne propagande*bevægelse og maalet
var ved et ekonomisk levesæt at sætte importen ned og derved
bedre den norske krones internationale værdi. Det er vanskelig
at bedamme resultaterne av foreningens virksomhet. At den kom
til at spille en rolle i det okonomiske liv er sikkert nok. Men
det at dens tilsynekomst akkurat falder paa det tidspunkt da de
okonomiske kræfter allikevel hadde fremtvunget en stremvending
gjer det umulig at bringe aarsak og virkning helt paa det rene.
En bestræbelse i samme retning var de av Halvorsens regjering
243