Fróðskaparrit - 01.01.1965, Síða 27

H. C. Miiller og »Færoernes Fiskefauna«
35
fiske. I Juli Maaned holder den sig i Soen ud for Elvene, og
naar Regnveir derefter indtræffer gaaer den op i dem; hvor
den parvis soger Steder til at lægge sine Rogn under store
Stene i Elven, eller hvor der er Huller under Bakkerne paa
Elvens Sider. — Man kan da tage den med Hænderne, naar
man forsigtig nærmer sig til den med Haanden, indtil man
med et fast Greb kan faa Fingrene sammen om dens Gjæller.
I September soger den Havet igjen efter endt Legetid. Naar
den kommer fra Havet er den solvblank, men denne Farve
taber den under Opholdet i det ferske Vand.
Den fanges, forinden den gaaer op i Elvene, saavel i Garn
som med Vaad men fiskes da sjelden med Krog. Under dens
Ophold i Elvene bliver den fordetmeste taget med Hænderne
naar Vandet falder i tort Veir, ligesom den ogsaa da fanges i
Garn og stanges med Jern.
Dens Kjod er ligt Laxens.
Salmo fario Linn.?
Laxórred. Fær: Sujl. Denne Fisk opholder sig stadig i Elve og
Indsoer og soger saavidt jeg veed, aldrig Havet. Idetmindste
er jeg vis paa at fra mange Indsoer hvor den opholder sig i
Mængde er det en Umulighed for den at komme til Soen. Den
naaer næppe en Storrelse af over 2 Punds Vægt; — Den fiskes
ialmindelighed paa Krog med Regnorm til Madding. Dens
Kjod er hvidt. —
Den er meget sogt som Madding for Rodtorsken og over-
hovedet for Smaatorsk, og ansees ligesaa god dertil som Silden.
Omtrent i Aaret 1845 fangede nogle unge Personer endel
Urredyngel i Elven i Kollefjordsdalen, som de bragte i en
Spand med Vand op paa Brekken og satte i Tjodnen langs
hvilken Veien fra Kollefjord til Leinum gaaer. Circa 20 Aar
senere bragte nogle andre Personer endel smaa Orreder til