Fróðskaparrit - 01.01.1965, Qupperneq 30

38
H. C. Míiller og »Færoernes Fiskefauna«
sættes i Lighed med den flamske Sild naar den er rigtig be-
handlet. Dette er ikke besynderligt, thi Hollænderne fange den
flamske Sild omkring Shetlandsoerne og paa samme Tid som
Silden opholder sig paa Havet ved Færoerne. St Hansdag
(24de Juni) er den forste Dag i Aaret da Hollænderne udsætte
deres Garn.
Man skulle tro at det kunne lonne sig at drive Sildefiskeri
ved Færoerne paa samme Maade som det drives ved Shetlands-
oerne og Scotland, med Drivgarn, da Silden vist er ligesaa
talrig omkring Færoerne, thi det hænder ikke sjælden at Fis-
kerne træffe paa Stimer ude paa Havet, hvoraf de kunne ose
Silden ind i Baaden med Osekar; men rimeligvis har den stær-
ke Strom ved Færoerne afskrækket de shetlandske Fiskere som
aarlig fiske Torsk omkring disse Der, fra at forsoge Drivgarns-
fiskeri som de udove omkring deres egne Der i stor Udstræk-
ning.
Medens Silden om Dagen holder sig ude paa Dybet, kom-
mer den undertiden op i Vandskorpen i tætte Stimer som be-
nævnes »Sildavea«, og man seer da en stor Mængde Fugle be-
skjæftigede med at fiske, navnlig Maagerne: Larus marinus,
argentatus, fuscus og tridactylus, medens Rovmaagerne, Les-
tris catarractes og parasiticus atter frarove disse endel af den
gjorte Fangst. Lomvier, Alker og Lunder ere ivrig beskjæfti-
gede med at fiske paa deres Viis og Torsken kommer op fra
Havbunden for ogsaa at faae sin Andel af Byttet.
Clupea. sprattus. Nill.
Brislingen, Hvassild, Fær: Smaasild, forekommer paa lignende
Viis som Cl. harengus, og ligesaa talrig.
Den benyttes kun til Agn for Torsk og fanges til dette Brug,
deels med Vaad, deels med Ketsere naar Stimerne sees i Vand-
skorpen. Brislingen er fornemmelig Lomviens (Uria troiles)
Fode, ialtfald den Fode som den tilforer sine Unger.