Fróðskaparrit - 01.01.1965, Qupperneq 32

40
H. C. Miiller og »Færoernes Fiskefauna«
H. C. Miiller). Fra det forste den kommer til Landet mær-
kes den ikke saa feed som Torrafisk eller den Fisk der
staaer paa Mede. Den storste Deel af denne Fisk kaster
Rogn paa denne Tid.
B. Landfiskur er Sommerfisk, der efterat have kastet Rogn
soger ind paa Fjordene og fiskes undertiden i Mængde.
Efter dette 100 Aars Erfaring kunde man regne at dette
Fiskeri indtræffer hvert 10úe eller 12te Aar paa eet eller
andet Sted. 5 a 6 Miil nordenfor Landet skal en stor
Mængde Sommerfisk, stor og fed have staaet 2 Gange i
de sidste 50 Aar. Landfisken er meget mager. Den mag-
reste Sommerfisk kaldes Landslaanir.
C. Hostfiskur. Den staaer gjerne om Hðsten inde i Fjorde paa
lav Grund, og skal naar den indtræffer, have det forskjel-
ligt fra Sommerfisken at jo længere den staaer inde, jo
federe er den.
D. Miafiskur: den fisk som paa alle Aarets Tider staaer og
opholder sig paa Medene. Man finder i dens Mave Krab-
ber, Soestjerner m. v. Dette Fiskeri var fordum vigtigere
end nu, da den desuden er knap halv saa stor som for,
hvilket rimelig har sin Grund ei alene i en ideligere Sog-
ning, men især i at man bruger smaa Kroge, hvorved endog
Yngelen opfiskes.
Nabbafiskur kalder man naar Fisk ikki villig bider, uagtet
den kan være tilstede i Mængde. — Ujslands-Toskur fanges
undertiden imellem den anden, og den skal være graa og
smallere end den sædvanlige.«
For nogle Aar siden fiskede Skolelærer Lutzen midt i Nolso-
fjorden paa 40 Favne Vand en Landslaan i hvis Mave fandtes
en stor Rotte.